1Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
1Hľa, nádej človeka na neho je klamná. Alebo či sa dokonca už i na jeho pohľad rúti na zem?
2Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
2Nikto nie je taký smelý, ani len aby ho zobudil. A kde kto potom sa postaví predo mnou?!
3Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
3Kto ma kedy predišiel voľačím, aby som odplatil? Čokoľvek je pod všetkými nebesami, je moje.
4Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
4Nebudem mlčať o jeho údoch o sile a kráse jeho ustrojenia.
5Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
5Kto odkryje povrch jeho rúcha? S dvojitou svojou úzdou kto pristúpi?
6Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
6Kto otvorí vráta jeho tvári? Okolo jeho zubov je strach.
7Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
7Pýchou ryhy jeho štítov; každý je privrený jako tesná pečať.
8Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
8Jeden prilieha k druhému tak, že vzduch nevojde medzi ne.
9Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
9Každý ľne pevne k druhému; držia sa spolu a neodstávajú od seba.
10Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
10Jeho kýchanie žiari svetlom a jeho oči sú jako riasy rannej zory.
11Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
11Z jeho úst vychádzajú fakle; uletujú ohnivé iskry.
12Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
12Z jeho chriapov vychádza dym; je to jako vrúci kotol a horiaca sitina.
13Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
13Jeho dych rozpaľuje uhlie, a plameň vychádza z jeho úst.
14Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
14V jeho šiji prebýva sila, a pred ním výskoky uteká strach.
15Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
15Kusy jeho mäsa pevne sa držia. Všetko je na ňom ako uliate, ani sa nepohne.
16de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
16Jeho srdce je uliate jako z kameňa, a je uliate, pevné jako spodný žernov.
17de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
17Jeho dvihnutia sa boja i najsilnejší; zlyhajú od zdrtenia.
18Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
18Keby ho niekto dostihol mečom, jeho meč neostojí, ani kopija ani strela ani pancier.
19Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
19Považuje železo za slamu, za hnilé drevo meď.
20Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
20Strela z luku ho nepohne na útek; kamene z praku sa mu obrátia na plevy.
21Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
21Kyjak považuje za suché steblo; smeje sa šramotu kopije.
22Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
22Pod ním je ostrie črepu; stelie hrot, ako čo by to bolo na blato.
23Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
23Pôsobí, aby vrela hlbina jako hrniec; robí more nádobou strojenej masti.
24fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
24Za ním svieti draha; považuje priepasť za bezvládne šediny.
25Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
25Nie je mu podobného na zemi; ktorý by bol učinený tak, bez strachu.
26Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
26Smele pozrie na čokoľvek vysoké; je kráľom nad všetkými šelmami.
27Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
29Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
33Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.