¹" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.

¹Ameň, ameň vám hovorím, že ten, kto nevchádza dverami do ovčínca, ale prechádza inokade, je zlodej a zbojník;

²Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.

²ale ten, ktorý vchádza dverami, je pastier oviec.

³For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.

³Tomu otvára vrátny, a ovce čujú jeho hlas, a svoje vlastné ovce volá podľa mena a vyvodí ich

⁴Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.

⁴a keď vyženie všetky svoje vlastné ovce, ide pred nimi, a ovce idú za ním, pretože znajú jeho hlas.

⁵Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."

⁵Ale za cudzím nikdy nepojdú, ale utečú od neho, pretože neznajú hlasu cudzích.

⁶Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.

⁶Toto podobenstvo im povedal Ježiš, ale oni neporozumeli, čo je to, čo im hovoril.

⁷Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.

⁷Vtedy im zase povedal Ježiš: Ameň, ameň vám hovorím: Ja som dverami oviec.

⁸Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.

⁸Všetci, koľko ich prišlo predo mnou, sú zlodeji a lotri, ale ovce ich nepočuly.

⁹Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.

⁹Ja som dvere. Ak niekto vojde cezo mňa, bude zachránený, a vojde aj vyjde i pašu najde.

¹⁰Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

¹⁰Zlodej nejde na iné, iba nato, aby ukradol, zabil a zahubil. Ja som prišiel nato, aby maly život a aby maly hojnosť.

¹¹Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.

¹¹Ja som ten dobrý pastier. Dobrý pastier kladie svoju dušu za ovce.

¹²Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,

¹²Ale nájomník a ten, kto nie je pastierom, ktorého ovce nie sú jeho vlastné, keď vidí prichádzať vlka, opúšťa ovce a uteká, a vlk lapá a rozháňa ovce.

¹³fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.

¹³A nájomník uteká, pretože je nájomník a nedbá o ovce.

¹⁴Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,

¹⁴Ja som ten dobrý pastier a znám svoje, i moje mňa znajú.

¹⁵ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.

¹⁵Jako mňa zná Otec, tak i ja znám Otca a kladiem svoju dušu za ovce.

¹⁶Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

¹⁶A mám aj iné ovce, ktoré nie sú z tohoto ovčínca, aj tie musím priviesť, a počujú môj hlas, a bude jedno stádo a jeden pastier.

¹⁷Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.

¹⁷Preto ma miluje Otec, že ja kladiem svoju dušu, aby som ju zase vzal.

¹⁸Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."

¹⁸Nikto jej neberie odo mňa, ale ja ju kladiem sám od seba. Mám právo ju položiť a mám právo ju zase vziať. To prikázanie som dostal od svojho Otca.

¹⁹Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.

¹⁹Vtedy zase povstala roztržka medzi Židmi pre tie slová.

²⁰Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"

²⁰A mnohí z nich hovorili: Démona má a blázni; čo ho počúvate?

²¹Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"

²¹A zase iní hovorili: To nie sú slová posadlého démonom; či azda môže démon otvoriť oči slepých?

²²Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;

²²A bola slávnosť obnovenia chrámu v Jeruzaleme, a bola zima.

²³og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.

²³A Ježiš sa prechádzal v chráme, v dvorane Šalamúnovej.

²⁴Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"

²⁴Vtedy ho obstúpili Židia a hovorili mu: Dokedy budeš držať našu dušu v napnutí? Ak si ty Kristus, povedz nám to otvorene!

²⁵Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;

²⁵Ježiš im odpovedal: Povedal som vám, a neveríte. Skutky, ktoré ja konám v mene svojho Otca, tie svedčia o mne;

²⁶men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.

²⁶ale vy neveríte, pretože nie ste z mojich oviec, ako som vám už povedal.

²⁷Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

²⁷Moje ovce čujú môj hlas, a ja ich znám, a nasledujú ma,

²⁸og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.

²⁸a ja im dávam večný život, a nezahynú na veky, a nikto ich nevytrhne z mojej ruky.

²⁹Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.

²⁹Môj Otec, ktorý mi ich dal, je väčší od všetkých, a nikto ich nemôže vytrhnúť z ruky môjho Otca.

³⁰Jeg og Faderen, vi ere eet."

³⁰Ja a Otec sme jedno.

³¹Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.

³¹Vtedy zase zodvihli Židia kamene, aby ho ukameňovali.

³²Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"

³²Ale Ježiš im odpovedal: Mnoho dobrých skutkov som vám ukázal od svojho Otca, pre ktorý z tých skutkov ma kameňujete?

³³Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."

³³Židia mu odpovedali: Za dobrý skutok ťa nekameňujeme, ale za rúhanie sa a preto, že ty súc človek robíš sa Bohom.

³⁴Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

³⁴Ježiš im odpovedal: Či nie je napísané vo vašom zákone: Ja som povedal: Bohovia ste?

³⁵Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

³⁵Ak tedy tých nazval bohmi, ku ktorým sa stalo slovo Božie, - a Písmo nemožno zrušiť -

³⁶sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

³⁶vy hovoríte tomu, ktorého posvätil Otec a poslal na svet, vraj rúhaš sa, pretože som povedal: Syn Boží som?

³⁷Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!

³⁷Ak nečiním skutkov svojeho Otca, neverte mi;

³⁸Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."

³⁸ale ak činím, aj keby ste mne neverili, verte tým skutkom, aby ste poznali a uverili, že je Otec vo mne a ja v Otcovi.

³⁹De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

³⁹Vtedy ho zase hľadeli jať, ale vyšiel z ich ruky.

⁴⁰Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

⁴⁰A zase odišiel za Jordán, na miesto, kde Ján najprv krstil, a zostal tam.

⁴¹Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."

⁴¹A mnohí prišli za ním a hovorili, že Ján síce neurobil nijakého divu, ale vraj všetko, čo Ján povedal o tomto, bola pravda.

⁴²Og mange troede på ham der.

⁴²A mnohí tam uverili v neho.