¹Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

¹A bol istý nemocný, Lazar z Betánie, z mestečka Márie a Marty, jej sestry.

²Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.

²To bola tá Mária, ktorá pomazala Pána masťou a poutierala jeho nohy svojimi vlasmi, ktorej brat, Lazar, bol teraz nemocný.

³Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."

³Vtedy poslaly k nemu tie sestry a odkázaly mu: Pane, hľa, ten, ktorého máš rád, je nemocný.

⁴Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."

⁴A keď to počul Ježiš, povedal: Tá nemoc nie je na smrť, ale na slávu Božiu, aby ňou bol Syn Boží oslávený.

⁵Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

⁵A Ježiš miloval Martu i jej sestru i Lazara.

⁶Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.

⁶Ako tedy počul, že je nemocný, vtedy zostal na mieste, na ktorom bol, dva dni.

⁷Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!

⁷Až potom povedal učeníkom: Poďme zase do Judska.

⁸Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"

⁸A učeníci mu povedali: Rabbi, len teraz ťa hľadali Židia ukameňovať, a zase ta ideš?

⁹Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

⁹Ježiš odpovedal: Či nie je dvanásť hodín dňa? Ak niekto chodí vodne, nezavadí, lebo vidí svetlo tohoto sveta;

¹⁰Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."

¹⁰ale ak niekto chodí vnoci, zavadí, lebo niet v ňom svetla.

¹¹Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."

¹¹To povedal a potom im riekol: Lazar, náš priateľ, usnul; ale idem, aby som ho zobudil zo sna.

¹²Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."

¹²Vtedy mu povedali učeníci: Pane, ak usnul, ozdravie.

¹³Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

¹³Ale Ježiš povedal o jeho smrti, a oni sa domnievali, že hovorí o spánku sna.

¹⁴Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!

¹⁴A tak vtedy im povedal Ježiš otvorene: Lazar zomrel,

¹⁵Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"

¹⁵a radujem sa pre vás, že som tam nebol, aby ste uverili. Ale poďme za ním!

¹⁶Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"

¹⁶Vtedy povedal Tomáš, zvaný Didymus, spoluučeníkom: Poďme aj my, aby sme zomreli s ním!

¹⁷Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

¹⁷A tak keď prišiel Ježiš, našiel ho už štyri dni ležať v hrobe.

¹⁸Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.

¹⁸A Betánia bola blízko Jeruzalema, nejakých pätnásť honov.

¹⁹Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

¹⁹A mnohí zo Židov boli prišli k Marte a Márii, aby ich potešili ohľadom ich brata.

²⁰Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

²⁰Vtedy Marta, ako počula, že ide Ježiš, vyšla proti nemu, ale Mária sedela doma.

²¹Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

²¹Vtedy povedala Marta Ježišovi: Pane, keby si tu bol býval, môj brat by nebol zomrel.

²²Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."

²²Ale aj teraz viem, že všetko, za čokoľvek by si požiadal Boha, dá ti Bôh.

²³Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."

²³Ježiš jej povedal: Tvoj brat vstane.

²⁴Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."

²⁴A Marta mu povedala: Viem, že vstane pri vzkriesení, v posledný deň.

²⁵Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.

²⁵Ježiš jej povedal: Ja som vzkriesenie i život; ten, kto verí vo mňa, aj keby zomrel, žiť bude.

²⁶Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?"

²⁶A nikto, kto žije a verí vo mňa, nezomrie na veky; či veríš tomu?

²⁷Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."

²⁷Riekla mu: Áno, pane; ja som uverila, že si ty Kristus, ten Syn Boží, ktorý mal prijsť na svet.

²⁸Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."

²⁸A keď to povedala, odišla a zavolala Máriu, svoju sestru, tajne, povediac: Učiteľ je tu a volá ťa.

²⁹Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

²⁹A tá, jako to počula, vstala rýchle a išla za ním.

³⁰Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

³⁰A Ježiš nebol ešte prišiel do mestečka, ale bol ešte na mieste, kde bola vyšla proti nemu Marta.

³¹Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

³¹Vtedy Židia, ktorí boli s ňou v dome a tešili ju, vidiac Máriu, že vstala rýchle a vyšla, išli za ňou domnievajúc sa, že ide k hrobu, aby tam plakala.

³²Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."

³²Vtedy Mária, ako prišla ta, kde bol Ježiš, a videla ho, padla k jeho nohám a povedala mu: Pane, keby si tu bol býval, môj brat by nebol zomrel.

³³Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

³³Vtedy Ježiš, keď ju videl, že plače, aj Židov, ktorí prišli s ňou, že plačú, zovrel duchom a zachvel sa

³⁴"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"

³⁴a povedal: Kde ste ho položili? A oni mu povedali: Pane, poď a pozri!

³⁵Jesus græd.

³⁵A Ježiš zaplakal.

³⁶Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"

³⁶Vtedy vraveli Židia: Hľa, jako ho mal rád!

³⁷Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"

³⁷A niektorí z nich povedali: Či nemohol tento, ktorý otvoril oči slepého, učiniť aj to, aby tento nezomrel?

³⁸Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.

³⁸Vtedy znova zovrel v sebe Ježiš a prišiel k hrobu. A bola to jaskyňa, a kameň ležal na nej.

³⁹Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"

³⁹Ježiš povedal: Zodvihnite kameň! A Marta, sestra zomrelého, mu povedala: Pane, už smrdí, lebo je už štyri dni v hrobe.

⁴⁰Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"

⁴⁰Na to jej riekol Ježiš: Či som ti nepovedal, že ak budeš veriť, uvidíš slávu Božiu?

⁴¹Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

⁴¹Vtedy zodvihli kameň, kde ležal mŕtvy. A Ježiš pozdvihol oči hore a povedal: Otče, ďakujem ti, že si ma počul.

⁴²Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."

⁴²No, ja som vedel, že ma vždy čuješ, ale pre zástup, stojaci okolo, som to povedal, aby uverili, že si ma ty poslal.

⁴³Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"

⁴³A keď to povedal, zavolal veľkým hlasom: Lazare, poď von!

⁴⁴Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"

⁴⁴A zomrelý vyšiel majúc poviazané nohy aj ruky pohrabnými povojmi, a jeho tvár bola ovinutá znojníkom. A Ježiš im povedal: Rozviažte ho a nechajte ho odísť!

⁴⁵Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

⁴⁵Vtedy mnohí zo Židov, ktorí boli prišli za Máriou a videli, čo učinil Ježiš, uverili v neho.

⁴⁶men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

⁴⁶Ale niektorí z nich odišli k farizeom a povedali im, čo učinil Ježiš.

⁴⁷Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

⁴⁷Vtedy svolali najvyšší kňazi a farizeovia vysokú radu a hovorili: Čo to robíme, že ten človek robí tak mnohé divy?

⁴⁸Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."

⁴⁸Ak ho necháme takto, všetci uveria v neho, a prijdú Rimania a vezmú i naše miesto i náš národ.

⁴⁹Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

⁴⁹A jeden, ktorýsi z nich, Kaifáš, ktorý bol toho roku najvyšším kňazom, im povedal: Vy neviete ničoho

⁵⁰"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."

⁵⁰ani nemyslíte, že nám je užitočné, aby zomrel jeden človek za ľud, a nie aby zahynul celý národ.

⁵¹Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

⁵¹A však toho nepovedal sám od seba, ale súc toho roku najvyšším kňazom zaprorokoval, že Ježiš mal zomrieť za národ.

⁵²og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

⁵²No, nie len za národ, ale aby aj rozptýlené deti Božie shromaždil v jedno.

⁵³Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

⁵³A tak od toho dňa sa uradili, aby ho zabili.

⁵⁴Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

⁵⁴Preto už viacej nechodil Ježiš verejne medzi Židmi, ale odišiel odtiaľ do kraja blízko púšte, do mesta, zvaného Efraim, a tam sa zdržoval so svojimi učeníkmi.

⁵⁵Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.

⁵⁵A bola blízko Veľká noc Židov, a mnohí išli z toho kraja pred Veľkou nocou hore do Jeruzalema, aby sa očistili.

⁵⁶Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"

⁵⁶Vtedy hľadali Ježiša a shovárali sa jeden s druhým stojac v chráme: Čo sa vám zdá? Že naozaj neprijde na sviatok?

⁵⁷Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.

⁵⁷A jako najvyšší kňazi tak i farizeovia boli už vydali rozkaz, aby to, keby niekto zvedel, kde je, oznámil, aby ho chytili.