¹Følgende er de Landstrækninger, Israeliterne fik til Arvelod i Kana'ans Land, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse tildelte dem

¹A toto sú krajiny, ktoré dostali synovia Izraelovi do dedičstva v zemi Kanaána, ktoré im rozdelili do dedičstva Eleazár, kňaz a Jozua, syn Núnov, a hlavy otcov pokolení synov Izraelových.

²ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det Påbud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.

²Losom im rozdelili ich dedičstvo, tak ako prikázal Hospodin skrze Mojžiša, deviatim pokoleniam a polovici pokolenia.

³Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.

³Lebo Mojžiš dal dvom pokoleniam a polovici pokolenia dedičstvo za Jordánom, ale Levitom nedal dedičstva medzi nimi,

⁴Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i tillige med de tilhørende Græsmarker til deres Hjorde og Kvæg.

⁴lebo synov Jozefových boly dve pokolenia, Manasses a Efraim, a Levitom nedali podielu v zemi; iba mestá im dali na bývanie a ich mestské obvody pre ich dobytok a pre ich majetok.

⁵Hvad HERREN havde pålagt Moses, gjorde Israeliterne, og de udskiftede Landet.

⁵Ako prikázal Hospodin Mojžišovi, tak učinili synovia Izraelovi a rozdelili zem.

⁶Da trådte Judæerne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn, sagde til ham: "Du ved, hvad det var, HERREN talede til den Guds Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig.

⁶A synovia Júdovi pristúpili k Jozuovi v Gilgale, a Kálef, syn Jefunneho, Kenizský, mu povedal: Ty vieš o tom, čo hovoril Hospodin Mojžišovi, mužovi Božiemu, o mne a o tebe v Kádeš-barnei.

⁷Fyrretyve År gammel var jeg, dengang HERRENs Tjener Moses udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jeg aflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning.

⁷Bolo mi štyridsať rokov, keď ma bol poslal Mojžiš, služobník Hospodinov, z Kádeš-barnee prešpehovať zem, a doniesol som mu odtiaľ zprávu, jako som o tom myslel vo svojom srdci.

⁸Men mine Brødre, som var draget med mig, gjorde Folket modløst, medens jeg viste HERREN min Gud fuld Lydighed.

⁸Lež moji bratia, ktorí boli odišli so mnou hore, zmalátnili srdce ľudu, ale ja som cele nasledoval Hospodina, svojho Boha.

⁹Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betrådt, skal være din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi du har vist HERREN min Gud fuld Lydighed!

⁹A Mojžiš prisahal toho dňa povediac: Prisahám, že zem, po ktorej chodila tvoja noha, bude za dedičstvo tebe a tvojim synom až na veky, pretože si cele nasledoval Hospodina, môjho Boha.

¹⁰Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og fyrretyve År, siden dengang HERREN talede dette Ord til Moses, al den Tid Israel vandrede i Ørkenen, og se, jeg er nu fem og firsindstyve År.

¹⁰A tak teraz hľa, Hospodin ma živil, tak ako hovoril. Toto je už štyridsaťpäť rokov odvtedy, čo to hovoril Hospodin Mojžišovi, a čo chodil Izrael po púšti. A teraz hľa, je mi dnes osemdesiatpäť rokov.

¹¹Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rørig som på hin Dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og til at færdes omkring.

¹¹Ešte som i dnes taký silný, jako som bol v deň, v ktorý ma poslal Mojžiš, aká bola moja sila vtedy, taká je moja sila i teraz, už či by bolo ísť do boja a či ináče vyjsť alebo prijsť.

¹²Så giv mig da dette Bjergland, som HERREN dengang talede om; du hørte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store, befæstede Byer; måske vil HERREN være med mig, så jeg kan drive dem bort, som HERREN har sagt!"

¹²Preto mi teraz daj tento vrch, o ktorom hovoril Hospodin toho dňa, lebo veď si ty počul toho dňa, že sú tam Enákovia a veľké mestá opevnené. Azda bude Hospodin so mnou a vyženiem ich, tak ako hovoril Hospodin.

¹³Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes Søn, Hebron til Arvelod.

¹³A Jozua ho požehnal a dal Hebron Kálefovi, synovi Jefunneho, do dedičstva.

¹⁴Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn,, som Arvelod, og den hører ham til den Dag i Dag, fordi han viste HERREN, Israels Gud, fuld Lydighed.

¹⁴Preto sa dostal Hebron Kálefovi, synovi Jefunneho Kenizského do dedičstva, a je tak až do tohoto dňa, pretože cele nasledoval Hospodina, Boha Izraelovho.

¹⁵Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den største Mand blandt Anakiterne. Og Landet fik Ro efter krigen.

¹⁵A Hebron sa volal predtým Kirjat-arbe, toho veľkého človeka, ktorý bol medzi Enákmi. A zem mala pokoj od vojny.