¹Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds Åsyn.

¹A Jozua shromaždil všetky pokolenia Izraelove do Síchema a povolal starších Izraelových a jeho hlavy i jeho sudcov i jeho správcov, a postavili sa pred tvárou Božou.

²Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger HERREN, Israels Gud: Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara, Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.

²A Jozua riekol všetkému ľudu: Takto hovorí Hospodin, Bôh Izraelov: Tam za riekou bývali vaši otcovia od pradávna, Térach, otec Abrahámov a otec Náchorov, a slúžili iným bohom.

³Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham en talrig Æt og skænkede ham Isak.

³A vzal som vášho otca, Abraháma, zpoza rieky a povodil som ho po celej zemi Kanaána a rozmnožil som jeho semeno dajúc mu Izáka.

⁴Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.

⁴Potom som dal Izákovi Jakoba a Ezava a Ezavovi so dal vrch Seir, aby ho zaujal do dedičstva, a Jakob a jeho synovia odišli do Egypta.

⁵Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;

⁵A poslal som Mojžiša a Árona a zbil som Egypt ranami, jako som učinil v jeho strede, a potom som vás vyviedol von ztade.

⁶og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og Ryttere til det røde Hav.

⁶A keď som viedol vašich otcov z Egypta, prišli ste k moru. A Egypťania honili vašich otcov s vozmi a jazdcami až do Rudého mora.

⁷Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og Ægypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I så med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,

⁷A keď kričali na Hospodina postavil mrákavu medzi vás a medzi Egypťanov, a uviedol na neho more, a pokrylo ho. A vaše oči videly, čo som činil v Egypte, a bývali ste na púšti mnoho dní.

⁸førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de angreb eder, gav jeg dem i eders Hånd, så I tog deres Land i Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.

⁸Potom som vás doviedol do zeme Amoreja, ktorý býval za Jordánom, a bojovali s vami, ale som ich vydal do vašej ruky, a zaujali ste ich zem do dedičstva, a vyhladil som ich zpred vašej tvári.

⁹Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel; og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han skulde forbande eder;

⁹A povstal Balák, syn Cipporov, moábsky kráľ, a bojoval proti Izraelovi a pošlúc poslov povolal Baláma, syna Beorovho, aby vám zlorečil.

¹⁰men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder; således friede jeg eder af hans Hånd.

¹⁰Ale nechcel som počuť Baláma, lež naopak: musel vám znova a znova žehnať, a tak som vás vytrhol z jeho ruky.

¹¹Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg gav dem i eders Hånd.

¹¹A keď ste prešli cez Jordán, prešli ste k Jerichu, a bojovali proti vám páni Jericha, Amorej, Ferezej, Kananej, Hetej, Girgazej, Hevej a Jebuzej, a dal som ich do vašej ruky.

¹²Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd eller din Bue.

¹²A poslal som pred vami sršňov a zahnaly ich zpred vašej tvári, dvoch kráľov Amoreja; nevyhnal si ich svojím mečom ani svojím štítom.

¹³Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer, I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.

¹³A dal som vám zem, na ktorej ste nepracovali, a mestá, ktoré ste nestaväli, a bývate v nich. Z viníc a z olivníc, ktorých ste nesadili, jete.

¹⁴Så frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i Ægypten, og tjen HERREN!

¹⁴Preto teraz sa bojte Hospodina a slúžte mu v úprimnosti a v pravde a odstráňte bohov, ktorým slúžili vaši otcovia tam za riekou a v Egypte, a slúžte Hospodinovi.

¹⁵Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, så vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene HERREN!"

¹⁵No, ak je to zlé vo vašich očiach slúžiť Hospodinovi, vyvoľte si dnes, komu budete slúžiť, či bohom, ktorým slúžili vaši otcovia, ktorí boli za riekou, a či bohom Amorejov, v ktorých zemi bývate, ale ja a môj dom budeme slúžiť Hospodinovi.

¹⁶Da svarede Folket: "Det være langt fra os at forlade HERREN for at dyrke andre Guder;

¹⁶A ľud odpovedal a riekol: Nech je to preč od nás, aby sme mali opustiť Hospodina a slúžiť iným bohom.

¹⁷nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de Folk, hvis Lande vi drog igennem;

¹⁷Lebo Hospodin, náš Bôh je to, ktorý nás vyviedol i našich otcov z Egyptskej zeme, z domu sluhov, sem hore, a ktorý činil tie veľké znamenia pred našimi očami a ostríhal nás na celej tej ceste, ktorou sme išli, a medzi všetkými národami, ktorých stredom sme prišli.

¹⁸og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i Landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene HERREN, thi han er vor Gud!"

¹⁸A Hospodin zahnal všetky tie národy, aj Amoreja, ktorý býval v zemi, zpred našej tvári. Aj my budeme slúžiť Hospodinovi, lebo on je náš Bôh.

¹⁹Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thi han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive eders Overtrædelser og Synder.

¹⁹Ale Jozua riekol ľudu: Nebudete môcť slúžiť Hospodinovi, lebo on je presvätý Bôh, je silný Bôh žiarlivý, neodpustí vašich previnení a vašich hriechov.

²⁰Når I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt han tidligere gjorde vel imod eder."

²⁰Keď opustíte Hospodina a budete slúžiť cudzím bohom, obráti sa a učiní vám zle a zničí vás, kým vám prv činil dobre.

²¹Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"

²¹A ľud povedal Jozuovi: Nie tak, ale Hospodinovi budeme slúžiť.

²²Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv på, at I har valgt at tjene HERREN.

²²Vtedy zase riekol Jozua ľudu: Svedkami budete sami proti sebe, že ste si sami vyvolili Hospodina, aby ste jemu slúžili. A riekli: Svedkami sme.

²³Så skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"

²³A tak teraz odstráňte cudzích bohov, ktorí sú ešte vo vašom strede, a nakloňte svoje srdcia k Hospodinovi, Bohu Izraelovmu.

²⁴Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans Røst vil vi lyde!"

²⁴A ľud, všetci povedali Jozuovi: Hospodinovi, svojmu Bohu, budeme slúžiť a budeme počúvať na jeho hlas.

²⁵Derpå lod Josua samme bag Folket indgå en Pagt, og han fastsatte det Lov og Ret i Sikem.

²⁵Tak učinil Jozua toho dňa smluvu s ľudom a uložil mu ustanovenie a súd v Sícheme.

²⁶Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og rejste den der under den Eg, som står i HERRENs Helligdom;

²⁶A Jozua vpísal tie slová do knihy zákona Božieho. A vezmúc veľký kameň postavil ho tam pod dubom, ktorý bol v svätyni Hospodinovej.

²⁷og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal være Vidne imod os; thi den har hørt alle HERRENs Ord, som han talede til os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders Gud!"

²⁷A Jozua riekol všetkému ľudu: Hľa, tento kameň bude svedoctvom proti vám, lebo on počul všetky reči Hospodinove, ktoré hovoril s nami, a bude svedoctvom proti vám, aby ste nezapreli svojho Boha.

²⁸Derpå lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

²⁸Potom rozpustil Jozua ľud, aby išiel každý do svojho dedičstva.

²⁹Efter disse Begivenheder døde HERRENs Tjener Josua, Nuns Søn 110 År gammel.

²⁹A stalo sa po týchto veciach, že zomrel Jozua, syn Núnov, služobník Hospodinov, majúc sto desať rokov.

³⁰Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

³⁰A pochovali ho na území jeho dedičstva v Timnat-sérachu, ktoré je na vrchu Efraimovom od severa vrchu Gáš.

³¹Og Israel dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

³¹A Izrael slúžil Hospodinovi po všetky dni Jozuove i po všetky sni starších, ktorí prežili Jozuu a ktorí znali všetky skutky Hospodinove, ktoré učinil Izraelovi.

³²Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten jordede de i Sikem på den Mark Jakob havde købt af Hamors, Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde givet Josef i Eje.

³²A kosti Jozefove, ktoré doniesli synovia Izraelovi hore z Egypta, pochovali v Sícheme, na diele poľa, ktoré bol kúpil Jakob od synov Chamora, otca Síchemovho, za sto kesít, a boly synom Jozefovým do dedičstva.

³³Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehass By Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.

³³A zomrel aj Eleazár, syn Áronov, a pochovali ho na vŕšku Pinchasa, jeho syna, ktorý mu bol daný na vrchu Efraimovom.