¹Efter Josuas Død adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvem af os skal først drage op til Kamp mod Kana'anæerne?"

¹A stalo sa po smrti Jozuovej, že sa pýtali synovia Izraelovi Hospodina a riekli: Kto pojde napočiatku za nás hore ku Kananejovi, aby bojoval proti nemu?

²HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans Hånd!"

²A Hospodin riekol: Júda pojde hore. Hľa, vydal som zem do jeho ruky.

³Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod og lad os sammen kæmpe med Kana'anæerne, så skal jeg også drage med dig ind i din Lod!" Så gik da Simeon med ham.

³A Júda riekol Simeonovi, svojmu bratovi: Poď so mnou ta hore do môjho losu, aby sme bojovali proti Kananejovi, a potom pojdem i ja s tebou do tvojho losu. A Simeon išiel s ním.

⁴Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anæerne og Perizziterne i deres Hånd, så de slog dem i Bezek, 10000 Mand.

⁴A tak odišiel Júda hore, a Hospodin vydal Kananeja a Ferezeja do ich ruky, a porazili ich v Bezeku, desať tisíc mužov.

⁵Og da de stødte på Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog Kana'anæerne og Perizziterne.

⁵A našli Adoni-bezeka v Bezeku a bojovali proti nemu a porazili Kananeja i Ferezeja.

⁶Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.

⁶A keď utekal Adoni-bezek, honili ho a dochytiac ho poutínali mu palce na jeho rukách i na jeho nohách.

⁷Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!" Derpå førte man ham til Jerusalem, og der døde han.

⁷Vtedy povedal Adoni-bezek: Sedemdesiati kráľovia s uťatými palci na svojich rukách i na svojich nohách sbierali odrobiny pod mojím stolom. Ako som robil, tak mi odplatil Bôh. Potom ho doviedli do Jeruzalema, a tam zomrel.

⁸Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned og stak Ild på Byen.

⁸A synovia Júdovi bojovali proti Jeruzalemu a zaujali ho a zbili ho ostrím meča a mesto podpálili.

⁹Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, i Sydlandet og i Lavlandet.

⁹Potom sišli synovia Júdovi bojovať proti Kananejovi, ktorý býval na vrchoch a na juhu i na nížine.

¹⁰Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordum Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.

¹⁰A Júda odišiel ku Kananejovi, ktorý býval v Hebrone. A meno Hebrona bolo predtým Kirjat-arbe, a zabili Šešaja, Achimána a Talmaja.

¹¹Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed Kirjaf-Sefer.

¹¹Odtiaľ odišiel k obyvateľom Debíra. A meno Debíra bolo predtým Kirjat-sefer.

¹²Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, ham giver jeg min Datter Aksa til Hustru!"

¹²A Kálef povedal: Tomu, kto zbije Kirjat-sefer, a zaujme ho, dám Achsu, svoju dcéru, za ženu.

¹³Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.

¹³A zaujal ho Otniel, syn Kenaza, brata Kálefa, mladšieho od neho a dal mu Achsu, svoju dcéru, za ženu.

¹⁴Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil du?"

¹⁴A stalo sa, keď prišla k nemu, že ho naviedla, aby žiadal od jej otca pole. Preto sosadla rýchle s osla, a Kálef jej povedal: Čo chceš?

¹⁵Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav Kaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.

¹⁵A riekla mu: Daj mi požehnanie, lebo si mi dal zem na juhu; nuž daj mi aj pramene vôd. A tak jej dal Kálef horné pramene i dolné pramene.

¹⁶Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, Sønner, drog sammen med Judæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hos Amalekiterne.

¹⁶A synovia Kéniho, švagra Mojžišovho, odišli hore z mesta paliem so synmi Júdovými na Judskú púšť, ktorá je na juhu Aráda, a odíduc bývali s tým ľudom.

¹⁷Juda drog derpå ud med sin Broder Simeon, og de slog Kana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band på Byen; derfor blev den kaldt Horma.

¹⁷A Júda odišiel so Simeonom, svojím bratom, a pobili Kananeja, ktorý býval v Cefate, a zarieknuc ho na záhubu docela ho zahladili, mesto Cefat, a nazval meno toho mesta Chorma.

¹⁸Og Juda indtog Gaza med dets Område, Askalon med dets Område og Ekron med dets Område.

¹⁸A Júda zaujal Gazu a jej územie i Aškalon a jeho územie aj Ekron a jeho územie.

¹⁹Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse; Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de havde Jernvogne.

¹⁹A Hospodin bol s Júdom, a tak vyhnal obyvateľov pohoria, lebo nemal smelosti vyhnať obyvateľov údolia, pretože mali železné vozy.

²⁰Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre Anaksønner bort derfra.

²⁰A dali Kálefovi Hebron, tak ako hovoril Mojžiš, a vyhnal odtiaľ troch synov Enákových.

²¹Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevet bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med Judæerne.

²¹Ale Jebuzeja, ktorý býval v Jeruzaleme, nevyhnali synovia Benjaminovi, a tak býval Jebuzej so synmi Benjaminovými v Jeruzaleme až do tohoto dňa.

²²Men også Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med dem.

²²A odišli aj dom Jozefov hore do Bét-ela, a Hospodin s nimi.

²³Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz

²³Lebo dom Jozefov dali prešpehovať Bét-el. A meno toho mesta bolo predtým Lúz.

²⁴fik Spejderne Øje på en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, så vil vi skåne dig!"

²⁴A keď videli strážcovia muža, ktorý vychádzal z mesta, riekli mu: Ukáž nám, prosíme, kade sa vojde do mesta, a učiníme ti milosť.

²⁵Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpå huggede de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slægt lod de drage bort,

²⁵A ukázal im, kade sa vojde do mesta, a tak zbili mesto ostrím meča, a človeka i celú jeho čeľaď prepustili.

²⁶og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.

²⁶A človek odišiel do zeme Hetejov, kde vystavil mesto a nazval jeho meno Lúz. To je jeho meno až do tohoto dňa.

²⁷Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Småbyer og i Ta'anak og dets Småbyer, Indbyggerne i Dor og dets Småbyer, i Jibleam og dets Småbyer og i Megiddo og dets Småbyer fik Manasse ikke drevet bort; det lykkedes Kana'anæerne at blive boende i disse Egne.

²⁷A Manasses nevyhnal obyvateľov Bét-šeána a jeho mestečiek ani Tánacha a jeho mestečiek ani obyvateľov mesta Dóra a jeho mestečiek ani obyvateľov Jiblama a jeho mestečiek ani obyvateľov Megidda a jeho mestečiek, a preto volil Kananej bývať v tej zemi.

²⁸Da Israelitterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.

²⁸Ale stalo sa, keď zosilnel Izrael, že uviedol Kananeja pod plat, ale vyhnať nevyhnal ho.

²⁹Efraim fik ikke Kana'anæerne, som boede i Gezer, drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.

²⁹Ani Efraim nevyhnal Kananeja, ktorý býval v Gázere, a tak býva Kananej v jeho strede, v Gázere.

³⁰Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort; men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem og blev Hoveriarbejdere.

³⁰Zabulon nevyhnal obyvateľov Kitrona ani obyvateľov Nahalola, preto býva Kananej v jeho strede, a stali sa poplatnými.

³¹Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.

³¹Aser nevyhnal obyvateľov mesta Akko ani obyvateľov Sidona ani Achlába ani Achzíba ani Chelby ani Afíka ani Rechoba.

³²Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.

³²A tak býva Aser v strede Kananeja, obyvateľov to zeme, pretože ho nevyhnal.

³³Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres Hoveriarbejdere.

³³Naftali nevyhnal obyvateľov Bét-šemeša ani obyvateľov Bét-anata, a tak býva v strede Kananeja, v strede obyvateľov tej zeme, avšak obyvatelia Bét-šemeša a Bét-anata stali sa im poplatnými.

³⁴Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme ned i Lavlandet;

³⁴A Amoreji utiskovali synov Dánových vytískajúc ich na vrchy lebo im nedali sísť do údolia.

³⁵og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de Hoveriarbejdere.

³⁵A Amoreji volili bývať na vrchu Cherese, v Ajalone a v Šaalbíme. Ale keď nadobudla váhy ruka domu Jozefovho, stali sa poplatnými.

³⁶Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela og højere op.

³⁶A územie Amorejovo bolo od svahu Akrabbím, od skaly a vyše.