¹HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!

¹A vyšiel anjel, posol Hospodinov z Gilgala hore do Bochíma a riekol: Vyviedol som vás hore z Egypta a doviedol som vás do zeme, o ktorej som prisahal sľúbiac ju vašim otcom, a riekol som: Nezruším svojej smluvy s vami na veky.

²Men I må ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men t adlød ikke min Røst! Hvad har I dog gjort!

²Ale ani vy neučiníte smluvy s obyvateľmi tejto zeme, ich oltáre rozboríte. No, neposlúchli ste môjho hlasu; čo ste to urobili?

³Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!"

³A preto som tiež povedal: Nezaženiem ich zpred vašej tvári, a budú vám tŕňami do bokov, a ich bohovia vám budú osídlom.

⁴Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast Folket i Gråd.

⁴A stalo sa, keď hovoril anjel Hospodinov tieto slová všetkým synom Izraelovým, že ľudia pozdvihli svoj hlas a plakali.

⁵Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.

⁵A nazvali meno toho miesta Bochím. A obetovali tam Hospodinovi bitné obeti.

⁶Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.

⁶A tedy Jozua prepustil ľud, a synovia Izraelovi išli každý do svojho dedičstva zaujať zem dedičstva.

⁷Og Folket dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, HERREN havde øvet for Israel.

⁷A ľud slúžil Hospodinovi po všetky dni Jozuove a po všetky dni starších, ktorí prežili Jozuu, ktorí videli všetky tie veľké skutky Hospodinove, ktoré činil Izraelovi.

⁸Og Josua, Nuns Søn, HERRENs Tjener, døde, 110 År gammel;

⁸A keď zomrel Jozua, syn Núna, služobník Hospodinov, majúc sto desať rokov,

⁹og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.

⁹pochovali ho na území jeho dedičstva, v Timnat-cherese, na vrchu Efraimovom, od severa vrchu Gáš.

¹⁰Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk, han havde øvet for Israel.

¹⁰I celé to pokolenie bolo pripojené ku svojim otcom, a povstalo iné pokolenie po ňom, potomci, ktorí neznali Hospodina ani skutkov, ktoré učinil Izraelovi.

¹¹Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og dyrkede Ba'alerne;

¹¹A synovia Izraelovi činili to, čo je zlé v očiach Hospodinových, a slúžili Bálom.

¹²de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede HERREN.

¹²A tak opustili Hospodina, Boha svojich otcov, ktorý ich vyviedol z Egyptskej zeme, a odišli za inými bohmi, za bohmi z bohov národov, ktoré boly vôkol nich, a klaňali sa im a tak popudzovali Hospodina.

¹³De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.

¹³A opustiac Hospodina slúžili Bálovi a Astartám.

¹⁴Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.

¹⁴Vtedy sa zapálil hnev Hospodinov na Izraela a vydal ich do ruky lupičov, ktorí ich olupovali, a predal ich do ruky ich nepriateľov, ktorí boli naokolo, takže nemohli viacej obstáť pred svojimi nepriateľmi.

¹⁵Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hånd imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte til HERREN,

¹⁵Kamkoľvek vyšli, všade bola ruka Hospodinova proti nim na zlé, tak, ako hovoril Hospodin a jako im prisahal Hospodin, a bolo im veľmi úzko.

¹⁶lod han Dommere fremstå, og de frelste dem fra deres Hånd, som udplyndrede dem.

¹⁶A Hospodin im vzbudzoval sudcov, ktorí ich zachraňovali vyslobodzujúc ich z ruky tých, ktorí ich olupovali.

¹⁷Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre havde vandret på i Lydighed mod HERRENs Bud; de slægtede dem ikke på.

¹⁷Ale nepočúvali ani na svojich sudcov, lebo smilnili odchádzaním za inými bohmi a klaňali sa im. Rýchle uhli s cesty, po ktorej išli ich otcovia poslúchajúc prikázania Hospodinove. Nerobili tak.

¹⁸Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstå iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hånd, så længe Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, når de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem.

¹⁸A keď im vzbudzoval Hospodin sudcov, Hospodin bol so sudcom a zachránil ich z ruky ich nepriateľov, a bolo tak po všetky dni toho sudcu, lebo Hospodin želel počujúc ich vzdychanie pre ich utlačovateľov a ich honičov.

¹⁹Men så snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Færd.

¹⁹A stávalo sa, keď zomrel taký sudca, že sa znova porušili a robili horšie ako ich otcovia idúc za inými bohmi, aby im slúžili a aby sa im klaňali. Neupustili od svojich skutkov a od svojej cesty tvrdohlavej.

²⁰Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdi dette Folk har overtrådt min Pagt, som jeg pålagde deres Fædre, og ikke adlydt min Røst,

²⁰Preto sa aj zapálil hnev Hospodinov na Izraela, a riekol: Pretože tento národ stále prestupuje moju smluvu, ktorú som prikázal ich otcom a nepočúvajú na môj hlas,

²¹vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Død,

²¹ani ja nevyženiem viacej zpred ich tvári nikoho z národov, ktoré zanechal Jozua, keď zomrel,

²²for at jeg ved dem kan sætte Israel på Prøve, om de omhyggeligt vil følge HERRENs Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej."

²²nato, aby som nimi zkúšal Izraela, či budú ostríhať cestu prikázaní Hospodinových chodiac v nich, ako ostríhali ich otcovia, a či nebudú.

²³HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Hånd.

²³A Hospodin ponechal tie národy a nevyhnal ich rýchle ani ich nedal do ruky Jozuu.