¹Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.

¹Potom vyvolil Pán aj iných, sedemdesiatich, a poslal ich po dvoch pred svojou tvárou do každého mesta a na každé miesto, kde mal sám prijsť.

²Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.

²A vravel im: Žatvy je mnoho, ale robotníkov je málo. Preto proste Pána žatvy, žeby vypudil robotníkov do svojej žatvy.

³Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.

³Iďte, hľa, ja vás posielam ako baránkov medzi vlkov.

⁴Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!

⁴Nenoste ani mešca ani kapsy ani sandálov a nepozdravujte nikoho na ceste.

⁵Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!

⁵A do ktoréhokoľvek domu vojdete, najprv tam povedzte: Pokoj tomuto domu!

⁶Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.

⁶A jestli tam bude syn pokoja, váš pokoj odpočinie na ňom, ináče sa navráti k vám.

⁷Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus

⁷A v tom istom dome ostaňte jediac a pijúc to, čo je u nich; lebo robotník je hoden svojej mzdy. Neprechádzajte z domu do domu.

⁸Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;

⁸A do ktoréhokoľvek mesta vojdete, a prijmú vás, jedzte, čo sa vám predloží,

⁹og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.

⁹a uzdravujte nemocných, ktorí sú v ňom, a hovorte im: Priblížilo sa k vám kráľovstvo Božie.

¹⁰Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:

¹⁰Ale do ktoréhokoľvek mesta by ste vošli, a neprijali by vás vyjdúc na jeho ulice povedzte:

¹¹Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.

¹¹I ten prach, ktorý sa nás prichytil z vášho mesta na nohy, vám stierame. Avšak to vedzte, že sa k vám bolo priblížilo kráľovstvo Božie.

¹²Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.

¹²Ale hovorím vám, že Sodomänom bude znesiteľnejšie toho dňa ako tomu mestu.

¹³Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.

¹³Beda ti, Korazime! Beda ti, Betsaido! Lebo keby sa v Týre a v Sidone boly udialy divy, ktoré sa udialy vo vás, dávno by sediac vo vrecovine a v popole boly činily pokánie.

¹⁴Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.

¹⁴No, Týru a Sidonu bude znesiteľnejšie na súde ako vám.

¹⁵Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget.

¹⁵A ty, Kafarnaum, ktoré si vyvýšené až do neba, budeš svrhnuté až do pekla.

¹⁶Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."

¹⁶Kto vás počúva, mňa počúva, a kto vami pohŕda, mnou pohŕda; a kto mnou pohŕda, pohŕda tým, ktorý ma poslal.

¹⁷Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."

¹⁷Potom sa navrátili tí sedemdesiati s radosťou a hovorili: Pane, aj démoni sa nám poddávajú v tvojom mene.

¹⁸Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.

¹⁸A on im povedal: Videl som padnúť satana jako blesk z neba.

¹⁹Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.

¹⁹Hľa, dal som vám právo a moc šliapať po hadoch a po škorpionoch a nad všetkou mocou nepriateľa, a nič vám neuškodí.

²⁰Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."

²⁰Avšak tomu sa neradujte, že sa vám poddávajú duchovia, ale radšej sa radujte, že sú vaše mená napísané v nebesiach.

²¹I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.

²¹V tú hodinu zaplesal Ježiš v duchu a povedal: Chválim ťa, Otče, Pane neba a zeme, že si skryl tieto veci pred múdrymi a rozumnými a zjavil si ich nemluvňatám. Áno, Otče, lebo tak sa ti to ľúbilo.

²²Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."

²²Všetko mi je dané od môjho Otca. A nikto nezná, kto je Syn, iba Otec, a kto je Otec, iba Syn, a komu by to Syn chcel zjaviť.

²³Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.

²³A obrátiac sa k učeníkom osobitne v súkromí povedal: Blahoslavené oči, ktoré vidia, čo vy vidíte!

²⁴Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."

²⁴Lebo hovorím vám, že mnohí proroci a kráľovia chceli vidieť, čo vy vidíte, a nevideli, a počuť, čo vy čujete, a nepočuli.

²⁵Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

²⁵A hľa, nejaký zákonník vstal a pokúšajúc ho povedal: Učiteľu, čo mám učiniť, aby som dedične obdržal večný život?

²⁶Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".

²⁶A on mu povedal: Čo je napísané v zákone? Jako čítaš?

²⁷Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."

²⁷A on odpovedal a riekol: Milovať budeš Pána, svojho Boha, z celého svojho srdca, z celej svojej duše, z celej svojej sily a z celej svojej mysli a svojho blížneho jako samého seba.

²⁸Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."

²⁸A Ježiš mu povedal: Dobre si odpovedal, to čiň a budeš žiť.

²⁹Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"

²⁹A on chcúc sám seba ospravedlniť povedal Ježišovi: A kto je mojím blížnym?

³⁰Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.

³⁰Na to odpovedal Ježiš a riekol: Istý človek išiel z Jeruzalema dolu do Jericha a upadol medzi lotrov, ktorí ho i vyzliekli i zranili a odišli zanechajúc ho polomŕtveho.

³¹Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.

³¹A náhodou išiel tiež dolu jakýsi kňaz, tou istou cestou, a keď ho zazrel, obišiel druhou stranou.

³²Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.

³²A podobne aj Levita, ktorý idúc tiež dolu prišiel na to miesto, a keď prišiel a videl, obišiel druhou stranou.

³³Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.

³³No, potom prišiel k nemu nejaký Samaritán, uberajúci sa cestou, a keď ho videl, milosrdenstvom bol hnutý

³⁴Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.

³⁴a pristúpil a poobväzoval jeho rany a polial olejom a vínom a vyložiac ho na svoje vlastné hovädo zaviedol ho do hostinca a postaral sa o neho.

³⁵Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.

³⁵A druhého dňa, keď odchádzal, vyňal dva denáre, dal hostinskému a povedal mu: Maj o neho starosť, a čo by si nad to viacej vynaložil, ja ti, keď pojdem tadeto zpät, zaplatím.

³⁶Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"

³⁶Ktorý teda z týchto troch zdá sa ti, že bol blížnym tomu, ktorý to bol upadol medzi lotrov?

³⁷Men han sagde: "Han, som øvede.Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"

³⁷A on povedal: Ten, ktorý mu učinil to milosrdenstvo. Vtedy mu povedal Ježiš: Idi a čiň aj ty podobne!

³⁸Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.

³⁸A stalo sa, keď išli, že vošiel do jakéhosi mestečka. A istá žena menom Marta, prijala ho do svojho domu.

³⁹Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.

³⁹A tá mala sestru, menom Máriu, ktorá si aj sadla k nohám Ježišovým a počúvala jeho slovo.

⁴⁰Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."

⁴⁰Ale Marta bola rozrušená pre mnohú obsluhu a pristúpila k Ježišovi a povedala: Pane, či nedbáš, že ma moja sestra nechala samu obsluhovať? Povedz jej tedy, aby mi pomohla.

⁴¹Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;

⁴¹Ale Ježiš odpovedal a riekol jej: Marta, Marta, staráš sa a nepokojíš pre mnohé veci,

⁴²men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."

⁴²a jedného je treba. Mária si vyvolila dobrú čiastku, ktorá nebude odňatá od nej.