¹Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.

¹A svolajúc si dvanástich svojich učeníkov dal im moc a právo nad všetkými démonmi a uzdravovať neduhy.

²Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.

²A poslal ich kázať kráľovstvo Božie a uzdravovať nemocných

³Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.

³a povedal im: Neberte ničoho na cestu ani palice ani kapsy ani chleba ani peňazí ani nemať po dvoje sukieň.

⁴Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.

⁴A do ktoréhokoľvek domu vojdete, tam zostaňte a odtiaľ vyjdite.

⁵Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

⁵A čo do všetkých tých, ktorí by vás neprijali, idúc von z toho mesta i ten prach so svojich nôh straste na svedoctvo proti nim.

⁶Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

⁶A tak vyšli a chodili po mestečkách zvestujúc evanjelium a uzdravovali všade.

⁷Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;

⁷A tetrarcha Heródes počul o tom o všetkom, čo sa to dialo od neho, a bol v rozpakoch, pretože niektorí hovorili, že to Ján vstal z mŕtvych,

⁸men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.

⁸a niektorí, že sa Eliáš zjavil, a zase iní, že niektorý z dávnych prorokov vstal.

⁹Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.

⁹A Heródes povedal: Jána som ja sťal, ale kto je tento, o ktorom ja čujem také veci? A hľadal možnosť vidieť ho.

¹⁰Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.

¹⁰A keď sa navrátili apoštolovia, rozprávali mu, jaké veliké veci činili. A on pojmúc ich odišiel osobitne na pusté miesta mesta, zvaného Betsaida.

¹¹Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.

¹¹A keď to zvedely zástupy, išly za ním. A prijal ich a hovoril im o kráľovstve Božom a tých, ktorí potrebovali liečenia, uzdravoval.

¹²Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."

¹²A deň sa začal nachyľovať. Vtedy pristúpili dvanásti a povedali mu: Rozpusti zástup, aby odišli do okolných mestečiek a do domov v poli a tam prenocovali a našli si potravy, lebo tu sme na pustom mieste.

¹³Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."

¹³A povedal im: Dajte im vy jesť! A oni povedali: Nemáme viacej ako päť chlebov a dve ryby; iba ak by sme my išli a nakúpili pre všetok tento ľud pokrmov.

¹⁴De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."

¹⁴Lebo ich bolo asi päť tisíc mužov. A povedal svojim učeníkom: Usaďte ich v skupinách po päťdesiat!

¹⁵Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.

¹⁵A urobili tak a usadili všetkých.

¹⁶Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.

¹⁶A vzal päť chlebov a dve ryby, vzhliadnul do neba a požehnal ich a lámal a dával učeníkom, aby kládli pred zástup.

¹⁷Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

¹⁷A jedli a nasýtili sa všetci. A sobralo sa, čo sa im zvýšilo kúskov, dvanásť košov.

¹⁸Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"

¹⁸A stalo sa, keď sa modlil o samote, že boli s ním aj jeho učeníci, a opýtal sa ich a riekol: Čo hovoria tie zástupy o mne, že kto som ja?

¹⁹Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."

¹⁹A oni odpovedali a riekli: Ján Krstiteľ vraj, a iní, že Eliáš, a zase iní, že to niektorý z dávnych prorokov vstal.

²⁰Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."

²⁰A on im povedal: A vy čo hovoríte o mne, že kto som ja? A Peter odpovedal a riekol: Kristus, ten Boží.

²¹Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,

²¹A on im prihrozil a prikázal, aby toho nikomu nepovedali,

²²idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."

²²a riekol, že Syn človeka musí mnoho trpieť a byť zavrhnutý od starších, od najvyšších kňazov a od zákonníkov a byť zabitý a tretieho dňa vstať z mŕtvych.

²³Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;

²³A vravel všetkým: Ak chce niekto ísť za mnou, nech zaprie sám seba a vezme svoj kríž na každý deň a nasleduje ma.

²⁴thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.

²⁴Lebo ktokoľvek by chcel zachrániť svoju dušu, ztratí ju; a kto by ztratil svoju dušu pre mňa, ten ju zachráni.

²⁵Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?

²⁵Lebo čo prospeje človekovi, keby získal hoci celý svet a sám seba by zahubil alebo utratil?!

²⁶Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.

²⁶Lebo ktokoľvek by sa hanbil za mňa a za moje slová, za toho sa bude hanbiť Syn človeka, keď prijde vo svojej sláve a v sláve Otca a svätých anjelov.

²⁷Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."

²⁷Ale pravdu vám hovorím, že sú niektorí z tých, ktorí tu stoja, ktorí neokúsia smrti dokiaľ neuvidia kráľovstva Božieho.

²⁸Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.

²⁸A stalo sa po týchto rečiach tak asi osem dní, že pojal so sebou Petra, Jána a Jakoba a vyšiel na vrch modliť sa.

²⁹Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.

²⁹A v tom, čo sa modlil, vzhľad jeho tvári bol razom iný, a jeho rúcho stalo sa bielym, skvejúcim sa jako blesk.

³⁰Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,

³⁰A hľa, dvaja mužovia sa shovárali s ním, a boli to Mojžiš a Eliáš,

³¹som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.

³¹ktorí sa zjavili v sláve a hovorili o jeho smrti, ktorú mal podstúpiť v Jeruzaleme.

³²Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

³²A Peter i tí, ktorí boli s ním, boli obtiažení spánkom, ale prebdejúc videli jeho slávu aj tých dvoch mužov, ktorí to stáli s ním.

³³Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.

³³A stalo sa v tom, keď sa lúčili od neho, že povedal Peter Ježišovi: Pane, dobre nám je tu byť; urobme tu tri stány; jeden tebe, jeden Mojžišovi a jeden Eliášovi, nevediac, čo hovorí.

³⁴Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.

³⁴A kým to hovoril, povstal oblak a zatônil ich. A báli sa, keď tamtí dvaja vchádzali do oblaku.

³⁵Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"

³⁵A hlas zavznel z oblaku, ktorý hovoril: Toto je ten môj milý Syn, toho počúvajte!

³⁶Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

³⁶A medzitým, čo zavznel ten hlas, nachádzal sa Ježiš zase len sám. A oni mlčali o veci a nepovedali v tých dňoch nikomu ničoho o tom, čo videli.

³⁷Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.

³⁷A stalo sa nasledujúceho dňa, keď sišli s vrchu, že sa stretol s ním veliký zástup.

³⁸Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.

³⁸A hľa, muž zo zástupu zvolal a povedal: Ó, Učiteľu, prosím ťa, vzhliadni na môjho syna, lebo je mojím jednorodeným.

³⁹Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;

³⁹A hľa, duch ho pochytáva a zrazu kričí a trhá ho sem a ta s penami a ťažko odchádza od neho lomcujúc ním.

⁴⁰og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."

⁴⁰A prosil som tvojich učeníkov, žeby ho vyhnali, ale nemohli.

⁴¹Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"

⁴¹A Ježiš odpovedal a riekol: Ó, pokolenie, neveriace a prevrátené, dokiaľ budem u vás a ponesiem vás? Doveď sem svojho syna!

⁴²Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.

⁴²A keď ešte len prichádzal, trhnul ho démon a silne ním zalomcoval. Ale Ježiš pokarhal nečistého duch, uzdravil mládenca a odovzdal ho zpät jeho otcovi.

⁴³Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

⁴³A všetci žasli nad veličenstvom Božím. A keď sa všetci divili všetkému tomu, čo činil, povedal svojim učeníkom:

⁴⁴"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."

⁴⁴Vy si zapamätajte tieto slová, lebo Syn človeka bude vydaný do rúk ľudí.

⁴⁵Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

⁴⁵Ale oni nerozumeli tomu slovu, a bolo zakryté pred nimi, aby ho nepochopili, a báli sa ho opýtať na to slovo.

⁴⁶Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.

⁴⁶A prišla im myšlienka, že ktorý asi z nich je väčší.

⁴⁷Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.

⁴⁷Ale Ježiš vidiac myšlienku ich srdca pojal si dieťa a postavil ho vedľa seba

⁴⁸Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."

⁴⁸a povedal im: Ktokoľvek by prijal toto dieťa v mojom mene, mňa prijíma; a ktokoľvek by mňa prijal, prijíma toho, ktorý ma poslal. Lebo kto je najmenší medzi všetkými vami, ten bude veľký.

⁴⁹Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."

⁴⁹A Ján odpovedal a riekol: Pane videli sme nejakého človeka, ktorý v tvojom mene vyháňa démonov, a bránili sme mu, pretože nechodí s nami.

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."

⁵⁰Ale Ježiš mu povedal: Nebráňte mu, lebo ten, kto nie je proti vám, je za vás.

⁵¹Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.

⁵¹A keď sa už doplňovaly dni, aby bol vzatý hore do neba, pevne obrátil svoju tvár, že pojde do Jeruzalema

⁵²Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.

⁵²a poslal poslov pred sebou. A oni idúc vošli do samaritánskeho mestečka, aby mu tam prihotovili.

⁵³Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.

⁵³Ale ho neprijali, pretože jeho tvár bola obrátená ísť hore do Jeruzalema.

⁵⁴Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"

⁵⁴A keď to videli jeho učeníci, Jakob a Ján, povedali: Pane, či chceš, aby sme povedali, aby oheň sostúpil s neba a strávil ich, ako aj Eliáš urobil?

⁵⁵Men han vendte sig og irettesatte dem.

⁵⁵Ale Ježiš sa obrátil, pokarhal ich a povedal: Neviete, čieho ste vy ducha;

⁵⁶Og de gik til en anden Landsby.

⁵⁶lebo Syn človeka neprišiel zahubiť ľudské duše, ale spasiť. A išli do iného mestečka.

⁵⁷Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

⁵⁷A stalo sa, keď išli, že mu povedal ktosi na ceste: Pane, pojdem za tebou, kamkoľvek pojdeš.

⁵⁸Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

⁵⁸A Ježiš mu riekol: Líšky majú svoje skrýše, i nebeskí vtáci majú svoje hniezda; ale Syn človeka nemá, kde by hlavu sklonil.

⁵⁹Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."

⁵⁹A inému riekol: Poď za mnou! Ale on povedal: Pane, dovoľ mi, aby som prv odišiel a pochoval svojho otca.

⁶⁰Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"

⁶⁰Ale Ježiš mu povedal: Nechaj mŕtvych pochovať svojich mŕtvych, ale ty odídi a rozhlasuj kráľovstvo Božie!

⁶¹Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."

⁶¹A povedal aj iný: Pojdem za tebou, Pane, ale mi dovoľ prv rozlúčiť sa s tými, ktorí patria k môjmu domu.

⁶²Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."

⁶²Ale Ježiš mu povedal: Nikto položivší svoju ruku na pluh a ozerajúci sa nazpät nie je súci do kráľovstva Božieho.