¹Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv

¹A stalo sa potom, že chodil po mestách a mestečkách kážuc a zvestujúc kráľovstvo Božie a tí dvanásti s ním,

²og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;

²aj niektoré ženy, ktoré boly uzdravené od zlých duchov a od nemocí, jako Mária, zvaná Magdaléna, z ktorej bolo vyšlo sedem démonov,

³og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.

³a Johanna, manželka Chúzu, hospodárskeho správcu Heródesovho, a Zuzanna a mnohé iné, ktoré mu posluhovaly zo svojho majetku.

⁴Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:

⁴A keď sa schádzal veliký zástup, a tí z jednotlivých miest prichádzali k nemu, povedal v podobenstve:

⁵"En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.

⁵Vyšiel rozsievač rozosiať svoje semeno. A v tom, ako rozsieval, niektoré padlo vedľa cesty a zašliapalo sa, a zožrali ho nebeskí vtáci.

⁶Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.

⁶A iné padlo na skalu a vzíduc uschlo, pretože nemalo vlahy.

⁷Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.

⁷A zase iné padlo medzi tŕnie, a tŕnie vzrastúc spolu s ním udusilo ho.

⁸Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"

⁸A opät iné padlo na dobrú zem a keď vzišlo, donieslo stonásobný užitok. A keď to hovoril, zavolal: Kto má uši nato, aby počul, nech počuje!

⁹Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.

⁹A jeho učeníci sa ho pýtali a vraveli: Jaké je to podobenstvo?

¹⁰Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.

¹⁰A on povedal: Vám je dané poznať tajomstvá kráľovstva Božieho, ale ostatným sa hovorí v podobenstvách, aby hľadiac nevideli a čujúc nerozumeli.

¹¹Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.

¹¹A podobenstvo je toto: Semä je slovo Božie.

¹²Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.

¹²A tí vedľa cesty sú, ktorí čujú, ale potom prichádza diabol a vyníma slovo z ich srdca, aby uveriac neboli spasení.

¹³Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.

¹³A tí na skale sú takí, ktorí, keď počujú, prijímajú slovo s radosťou, ale tí nemajú koreňa, ktorí veria do času a včas pokušenia odpádajú.

¹⁴Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.

¹⁴A zase to, ktoré padlo do tŕnia, to sú takí, ktorí počuli, ale idúc bývajú udusení starosťami, bohatstvom a rozkošmi života a nedonášajú užitku.

¹⁵Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.

¹⁵A čo do toho v dobrej zemi, to sú tí, ktorí, keď počuli, v šľachetnom a dobrom srdci podržujú slovo a donášajú užitok v trpezlivosti.

¹⁶Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.

¹⁶A nikto, keď zažne sviecu, nepokrýva jej nádobou alebo nestavia pod posteľ, ale stavia na svietnik, aby tí, ktorí vchádzajú, videli svetlo.

¹⁷Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.

¹⁷Lebo nie je ničoho tajného, čo by nemalo byť zjavené, ani ukrytého, čo by sa nemalo zvedieť a vyjsť na javo.

¹⁸Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."

¹⁸Tedy hľaďte, jako čujete, lebo kto má, tomu bude dané; a kto nemá, od toho bude odňaté aj to, o čom sa domnieva, že to má.

¹⁹Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.

¹⁹A prišli k nemu matka a jeho bratia a nemohli sa k nemu dostať pre zástup.

²⁰Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."

²⁰A povedal mu: Tvoja matka a tvoji bratia stoja vonku a chcú ťa vidieť.

²¹Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."

²¹A on odpovedal a riekol im: Mojou matkou a mojimi bratmi sú tí, ktorí čujú slovo Božie a činia ho.

²²Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.

²²A stalo sa v ktorýsi ten deň, že vošiel do lode i jeho učeníci a povedal im: Prejdime na druhú stranu jazera. A odplavili sa.

²³Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.

²³A keď sa plavili, usnul. A spustil sa búrny víchor na jazero, a loď sa im napĺňala, a boli v nebezpečenstve.

²⁴Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

²⁴A pristúpiac zobudili ho a hovorili: Pane, Pane, hynieme! A on prebudiac sa pohrozil vetru a vlnám, a upokojily sa, a nastalo ticho.

²⁵Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"

²⁵A povedal im: Kde je vaša viera? A oni bojac sa divili sa a hovorili jeden druhému: Ktože je tento, že ešte aj vetrom rozkazuje, aj vode, a poslúchajú ho?!

²⁶Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.

²⁶A preplavili sa do kraja Gadarénov, ktorý je naproti Galilei.

²⁷Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.

²⁷A keď vystúpil na zem, stretol sa s ním nejaký muž z toho mesta, ktorý mal démonov od dlhých čias a rúchom sa neodieval ani v dome nebýval, ale v hroboch.

²⁸Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."

²⁸A keď uvidel Ježiša, skríkol a padol pred ním a povedal veľkým hlasom: Čo mám s tebou, Ježišu, Synu Najvyššieho Boha! Prosím ťa, žeby si ma netrápil!

²⁹Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.

²⁹Lebo velel nečistému duchu, aby vyšiel z človeka, pretože ho pochytával po dlhé časy, a hoci ho i reťazmi poväzovali a putami na nohách a strážili ho, on po každé roztrhal putá, a démon ho zaháňaval na púšť.

³⁰Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.

³⁰A Ježiš sa ho opýtal a riekol: Ako ti je meno? A on povedal: Legion. Pretože bolo mnoho démonov vošlo do neho.

³¹Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden;

³¹A prosili ho, žeby im nenariadil odísť do priepasti.

³²men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.

³²A bolo tam veľké stádo svíň, ktoré sa pásly na vrchu. A prosili ho, žeby im dovolil vojsť do nich. A dovolil im.

³³Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.

³³A démoni vyjdúc od človeka vošli do svíň, a stádo sa srútilo dolu úbočím do jazera a potopilo sa.

³⁴Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.

³⁴A keď videli pasáci, čo sa stalo, utiekli a odíduc oznámili to v meste i v domoch v poli.

³⁵Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.

³⁵A vyšli vidieť, čo sa stalo, a prišli k Ježišovi, a našli sedieť človeka, z ktorého boli vyšli démoni, odiateho a majúceho zdravý rozum, pri nohách Ježišových, a báli sa.

³⁶Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.

³⁶A rozprávali im aj tí, ktorí to videli, jako bol posadlý uzdravený.

³⁷Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.

³⁷A prosilo ho celé to množstvo okolia Gadarénov, žeby odišiel od nich, lebo ich bola objala veľká bázeň. A on vošiel do lode a navrátil sa.

³⁸Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:

³⁸A muž, z ktorého boli vyšli démoni, ho prosil, žeby bol s ním. Ale Ježiš ho prepustil a povedal:

³⁹"Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.

³⁹Vráť sa do svojho domu a rozprávaj, aké veľké veci ti učinil Bôh. A odišiel a hlásal po celom meste, jaké veľké veci mu učinil Ježiš.

⁴⁰Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.

⁴⁰A stalo sa, keď sa navrátil Ježiš, že ho prijal zástup, lebo ho všetci čakali.

⁴¹Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;

⁴¹A hľa, prišiel istý muž, ktorému bolo meno Jairus, a to bol predstavený synagógy, ktorý padol k nohám Ježišovým a prosil ho, žeby vošiel do jeho domu,

⁴²thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.

⁴²lebo mal jednorodenú dcéru, asi dvanásťročnú, a tá zomierala. A v tom, ako vošiel, tlačily ho zástupy.

⁴³Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,

⁴³A istá žena, ktorá bola v krvotoku od dvanástich rokov a ktorá bola na lekárov vynaložila všetku svoju živnosť a nemohla byť uzdravená od nikoho,

⁴⁴hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.

⁴⁴pristúpila odzadu a dotkla sa lemu jeho rúcha, a naskutku zastál tok jej krvi.

⁴⁵Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"

⁴⁵A Ježiš povedal: Kto sa ma to dotknul? A keď všetci popierali, povedal Peter a tí, ktorí boli s ním: Pane, zástupy ťa tisnú a tlačia, a hovoríš: Kto sa ma to dotknul?

⁴⁶Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."

⁴⁶Ale Ježiš povedal: Dotknul sa ma niekto, lebo ja som poznal, že vyšla odo mňa moc.

⁴⁷Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.

⁴⁷A keď videla žena, že vec nezostala v tajnosti, trasúc sa prišla a padla pred ním a pre ktorú príčinu sa ho dotkla, povedala mu pred všetkým ľudom, aj to, jako bola naskutku uzdravená.

⁴⁸Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"

⁴⁸A on jej povedal: Dúfaj, dcéro, tvoja viera ťa uzdravila; Iď v pokoji!

⁴⁹Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"

⁴⁹A kým on ešte hovoril, prišiel niekto od predstaveného synagógy a povedal mu: Tvoja dcéra už zomrela, neunúvaj Učiteľa!

⁵⁰Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."

⁵⁰Ale keď to počul Ježiš, odpovedal mu: Neboj sa, len ver, a bude zachránená.

⁵¹Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.

⁵¹A vojdúc do domu nedal nikomu vojsť so sebou iba Petrovi, Jánovi a Jakobovi a otcovi dieťaťa a matke.

⁵²Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."

⁵²A všetci plakali a nariekali nad ňou. A on povedal: Neplačte, veď nezomrela, ale spí.

⁵³Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.

⁵³A vysmievali ho vediac, že zomrela.

⁵⁴Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"

⁵⁴Ale on vyhnal všetkých von a chopil ju za ruku, zavolal a riekol: Dievča vstaň!

⁵⁵Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.

⁵⁵A jej duch sa navrátil, a vstala naskutku; a rozkázal, aby jej dali jesť.

⁵⁶Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.

⁵⁶A jej rodičia žasli. Ale on im prikázal, aby nikomu nepovedali o tom, čo sa stalo.