¹Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.

¹A keď dovŕšil všetky svoje slová v uši ľudu, vošiel do Kafarnauma.

²Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.

²A sluha nejakého stotníka, ktorý mu bol veľmi vzácny, bol nemocný a blížil sa smrti.

³men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.

³A keď počul o Ježišovi, poslal ku nemu starších zo Židov prosiac ho, žeby prišiel a uzdravil jeho sluhu.

⁴Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;

⁴A oni prijdúc k Ježišovi prosili ho naliehave a hovorili: Hoden je toho, ktorému to vykonáš,

⁵thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."

⁵lebo miluje náš národ, aj synagógu nám on vystavil.

⁶Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.

⁶A Ježiš išiel s nimi. A keď už bol neďaleko od domu, poslal k nemu stotník svojich priateľov a povedal mu: Pane, neunúvaj sa, lebo nie som hoden, aby si vošiel pod moju strechu,

⁷Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.

⁷a preto som ani sám seba nepovažoval za hodného prijsť k tebe; ale povedz slovom, a môj sluha bude uzdravený.

⁸Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."

⁸Lebo veď i ja som človek, postavený pod moc iných, majúc pod sebou vojakov a keď poviem tomuto: Idi! tak ide, a inému: Prijdi! a prijde, a svojmu sluhovi: Učiň toto! a činí.

⁹Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."

⁹Keď to počul Ježiš, zadivil sa mu a obrátiac sa povedal zástupu: Hovorím vám, že ani v Izraelovi som nenašiel takej veľkej viery.

¹⁰Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.

¹⁰A keď sa poslaní navrátili do domu, našli nemocného sluhu zdravého.

¹¹Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.

¹¹A stalo sa, že nasledujúceho dňa išiel do mesta, zvaného Nain, a išlo s nim mnoho jeho učeníkov i veliký zástup.

¹²Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.

¹²A jako sa priblížil k bráne mesta, hľa, práve niesli von mŕtveho, jednorodeného syna jeho matky, ktorá bola vdova, a bol s ňou veliký zástup mesta.

¹³Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"

¹³A keď ju videl Pán, bol pohnutý ľútosťou nad ňou a povedal jej: Neplač!

¹⁴Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"

¹⁴A pristúpiac dotknul sa már, a tí, ktorí niesli mŕtveho, zastáli, a Ježiš povedal: Mládenče, tebe hovorím, vstaň!

¹⁵Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.

¹⁵A mŕtvy sa posadil a začal hovoriť, a oddal ho jeho matke.

¹⁶Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."

¹⁶Vtedy pojala bázeň všetkých a oslavovali Boha a hovorili: Veliký prorok povstal medzi nami, a Bôh vraj navštívil svoj ľud.

¹⁷Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.

¹⁷A tá zvesť o ňom sa rozniesla po celom Judsku a po všetkých okolných krajinách.

¹⁸Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig

¹⁸A Jánovi zvestovali jeho učeníci o tom o všetkom. A Ján si zavolal ktorýchsi dvoch zo svojich učeníkov

¹⁹og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"

¹⁹a poslal ich k Ježišovi a kázal sa opýtať: Či si ty ten, ktorý má prijsť, a či máme čakať iného?

²⁰Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"

²⁰A keď prišli tí mužovia k nemu, povedali: Ján Krstiteľ nás poslal k tebe a kázal sa opýtať: Či si ty ten, ktorý má prijsť, a či máme čakať iného?

²¹I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.

²¹A v tú istú hodinu uzdravil mnohých od neduhov a od iných rozličných trápení a od zlých duchov a mnohým slepým daroval zrak.

²²Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;

²²A Ježiš odpovedal a riekol im: Iďte a zvestujte Jánovi, čo ste videli a počuli, že slepí zase vidia, chromí chodia, malomocní sa čistia, hluchí čujú, mŕtvi vstávajú z mŕtvych, chudobným sa zvestuje evanjelium,

²³og salig er den, som ikke forarges på mig."

²³a blahoslavený je, kto by sa nepohoršil na mne.

²⁴Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?

²⁴A keď odišli poslovia Jánovi, začal hovoriť zástupom o Jánovi: Čo ste vyšli na púšť vidieť? Trstinu, ktorá sa kláti vetrom?

²⁵Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.

²⁵Alebo čo ste vyšli vidieť? Človeka, odiateho mäkkým rúchom? Veď hľa, takí, ktorí chodia v nádhernom rúchu a žijú v rozkoši, sú v kráľovských domoch.

²⁶Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!

²⁶Alebo čo ste vyšli vidieť? Proroka? Ba hovorím vám, že i viac ako proroka.

²⁷Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.

²⁷Toto je ten, o ktorom je napísané: Hľa, ja posielam svojho anjela pred tvojou tvárou, ktorý pripraví tvoju cestu pred tebou.

²⁸Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.

²⁸Lebo hovorím vám, že väčšieho proroka medzi splodenými zo žien nad Jána Krstiteľa niktorého niet: ale menší v kráľovstve Božom je väčší ako on.

²⁹Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.

²⁹A všetok ľud počujúc to, i publikáni, uznali Boha za spravedlivého pokrstiac sa krstom Jánovým.

³⁰Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.

³⁰Ale farizeovia a zákonníci pohŕdli radou Božou sami proti sebe nie súc pokrstení od neho.

³¹Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?

³¹A Pán pokračujúc povedal: Komu teda pripodobním ľudí tohoto pokolenia, a čomu sú podobní?

³²De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.

³²Podobní sú deťom, sediacim na námestí, ktoré privolávajú jedny druhým a hovoria: Pískali sme vám, a netancovali ste; žalostne jako nad mŕtvym sme nariekali, a neplakali ste.

³³Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.

³³Lebo prišiel Ján Krstiteľ nejediac chleba ani nepijúc vína, a hovoríte: Má démona.

³⁴Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!

³⁴Prišiel Syn človeka jediac a pijúc, a hovoríte: Hľa, človek žráč a pijan vína, priateľ publikánov a hriešnikov.

³⁵Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"

³⁵A tak je ospravedlnená múdrosť od všetkých svojich detí.

³⁶Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.

³⁶A prosil ho ktorýsi z farizeov, žeby jedol s ním. A vošiel do domu farizea a položil sa za stôl.

³⁷Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;

³⁷A hľa, bola v tom meste nejaká hriešna žena, ktorá, keď sa dozvedela, že stoluje v dome farizea, doniesla alabastrovú nádobu masti

³⁸og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.

³⁸a stanúc si odzadu k jeho nohám a plačúc začala slzami kropiť jeho nohy a vlasmi svojej hlavy utierala a bozkávala jeho nohy a mazala masťou.

³⁹Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."

³⁹A keď to videl farizeus, ktorý ho pozval, povedal sám v sebe: Keby tento bol prorok, vedel by, kto a jaká je to žena, ktorá sa ho dotýka, lebo je hriešnica.

⁴⁰Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"

⁴⁰A Ježiš odpovedal a riekol mu: Šimone, mám ti niečo povedať. A on riekol: Učiteľu, povedz!

⁴¹"En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.

⁴¹Istý veriteľ mal dvoch dlžníkov. Jeden bol dlžen päťsto denárov, druhý päťdesiat.

⁴²Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"

⁴²A keď nemali jako zaplatiť, odpustil obidvom. Ktorý teda z nich, povedz, bude ho viacej milovať?

⁴³Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."

⁴³A Šimon odpovedal a riekol: Nazdám sa, že ten, ktorému viacej odpustil. A on mu povedal: Dobre si rozsúdil.

⁴⁴Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.

⁴⁴A obrátiac sa k žene povedal Šimonovi: Či vidíš túto ženu? Vošiel som do tvojho domu, a vody na moje nohy si nedal; ale táto slzami skropila moje nohy a vlasmi svojej hlavy poutierala;

⁴⁵Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.

⁴⁵bozkať nebozkal si ma; ale táto, odkedy som vošiel, neprestala bozkávať moje nohy;

⁴⁶Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.

⁴⁶olejom si nepomazal mojej hlavy; ale táto masťou pomazala moje nohy.

⁴⁷Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."

⁴⁷A preto ti hovorím, že sú jej odpustené tie mnohé hriechy, lebo mnoho milovala. Komu sa málo odpúšťa, málo miluje.

⁴⁸Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"

⁴⁸A povedal jej: Odpustené sú tvoje hriechy.

⁴⁹Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"

⁴⁹A tí, ktorí spolu stolovali, začali vravieť v sebe: Ktože je tento, ktorý aj hriechy odpúšťa?

⁵⁰Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"

⁵⁰A on povedal žene: Tvoja viera ťa zachránila. Choď v pokoji!