¹Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

¹A stalo sa, keď raz v sobotu vošiel do domu ktoréhosi z kniežat farizeov jesť chlieb, že oni, farizeovia, ho pozorovali.

²Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

²A hľa, bol pred ním nejaký vodnateľný človek.

³Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

³A Ježiš odpovedal a riekol zákonníkom a farizeom: Či sa smie v sobotu uzdravovať a či nie?

⁴Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

⁴Ale oni mlčali. A on pochytiac človeka uzdravil ho a prepustil.

⁵Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

⁵A im povedal: Ktorého z vás osol alebo vôl padne do jamy a nevytiahne ho hneď v sobotný deň?

⁶Og de kunde ikke give Svar derpå.

⁶A nemohli mu odpovedať na to.

⁷Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

⁷A pozvaným povedal podobenstvo pozorujúc, ako si vyberali predné miesta, a riekol im:

⁸"Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

⁸Keďby si bol od niekoho pozvaný na svadbu, nesadaj si na predné miesto, aby snáď nebol od neho pozvaný aj niekto vzácnejší ako ty,

⁹og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

⁹a neprišiel, kto teba i tamtoho pozval, a nepovedal ti: Daj tomuto miesto, a vtedy by si započal s hanbou zaujímať najposlednejšie miesto.

¹⁰Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

¹⁰Ale keď ťa pozvú, iď a sadni si na posledné miesto, aby, keď prijde ten, kto ťa pozval, povedal ti: Priateľu, sadni si vyššie! Vtedy budeš mať chválu pred všetkými svojimi spolustolujúcimi.

¹¹Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

¹¹Lebo každý, kto sa povyšuje, bude ponížený: a kto sa ponižuje, bude povýšený.

¹²Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

¹²A povedal aj tomu, ktorý ho pozval: Keď strojíš obed alebo večeru, nevolaj svojich priateľov ani svojich bratov ani svojich príbuzných ani bohatých súsedov, aby ťa snáď aj oni zato tiež nepozvali, a mal by si odplatu.

¹³Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

¹³Ale keď robíš hostinu, povolaj chudobných, chromých, krivých a slepých

¹⁴Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

¹⁴a budeš blahoslavený, pretože ti nemajú čím odplatiť, lebo ti bude odplatené pri vzkriesení spravedlivých.

¹⁵Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

¹⁵Keď to počul ktorýsi zo spolustolujúcich, povedal mu: Blahoslavený, kto jie chlieb v kráľovstve Božom!

¹⁶Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

¹⁶Ale on mu povedal: Nejaký človek urobil veľkú večeru a pozval mnohých.

¹⁷Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

¹⁷A v hodinu večere poslal svojho sluhu, aby povedal pozvaným: Poďte, lebo je už všetko hotové.

¹⁸Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

¹⁸Ale oni sa začali všetci jednomyseľne vyhovárať. Prvý mu povedal: Kúpil som pole a musím vyjsť a vidieť ho. Prosím ťa, omluv ma!

¹⁹Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

¹⁹A iný povedal: Kúpil som päť párov volov a idem ich zkúsiť. Prosím ťa, omluv ma.

²⁰Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

²⁰A zase iný povedal: Oženil som sa, a preto nemôžem prijsť.

²¹Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

²¹A sluha navrátiac sa zvestoval to svojmu pánovi. Vtedy sa rozhneval domáci pán a povedal svojmu sluhovi: Vyjdi rýchle do ulíc a uličiek mesta a uveď sem chudobných, chromých, krivých a slepých!

²²Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

²²A sluha povedal: Pane, stalo sa, jako si nariadil, a ešte je miesto.

²³Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

²³A pán povedal sluhovi: Vyjdi na cesty a medzi ploty a prinúť vojsť, aby sa naplnil môj dom!

²⁴Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

²⁴Lebo hovorím vám, že niktorý z tamtých pozvaných mužov neokúsi mojej večere.

²⁵Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

²⁵A išly s ním mnohé zástupy, a on obrátiac sa povedal im:

²⁶"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

²⁶Ak ide niekto ku mne a nemá v nenávisti svojho otca i matere, ženy i detí, bratov i sestier, ba ešte len aj svojej vlastnej duše, nemôže byť mojím učeníkom.

²⁷Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

²⁷A kto nenesie svojho kríža a nejde za mnou, nemôže byť mojím učeníkom.

²⁸Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

²⁸Lebo veď ak niekto z vás chce vystaviť vežu, či nesadne prv a nespočíta nákladu, či má toľko, aby mohol dostaviť?

²⁹for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

²⁹Aby snáď, keď by položil základ a nemohol dovŕšiť, nezačali všetci, ktorí by to videli, vysmievať sa mu

³⁰Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

³⁰a hovoriť: Tento človek začal staväť a nemohol dovŕšiť.

³¹Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

³¹Alebo ktorý kráľ idúc proti inému kráľovi do boja nesadne prv a neporadí sa, či môže s desať tisícami stretnúť sa s tým, ktorý s dvadsať tisícami ide na neho?

³²Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

³²Lebo ak nie, vtedy, keď ešte bude ďaleko, pošle posolstvo a bude prosiť o pokoj.

³³Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

³³Tak teda každý z vás, kto sa nezrieka všetkého, čo má, nemôže byť mojím učeníkom.

³⁴Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

³⁴Soľ je dobrá, ale ak by soľ ztratila svoju slaň, čím ju napravia?

³⁵Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"

³⁵Ani do zeme ani do hnoja sa nehodí; von ju vyhadzujú. Kto má uši nato, aby počul, nech počuje!