¹Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.

¹A približovali sa k nemu všetci publikáni a hriešnici, aby ho počuli.

²Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."

²A farizeovia a zákonníci reptali a vraveli: Tento prijíma hriešnikov a jie s nimi.

³Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:

³A on im povedal toto podobenstvo a riekol:

⁴"Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?

⁴Kto z vás je taký človek, ktorý má sto oviec a keď ztratí jednu z nich nezanechá tých deväťdesiatdeväť na púšti a nejde za tou ztratenou, dokiaľ jej nenajde?

⁵Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.

⁵A keď najde, vezme na svoje plecia a raduje sa.

⁶Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.

⁶A keď prijde domov, svolá priateľov a súsedov a povie im: Radujte sa so mnou, lebo som našiel svoju ovcu, ktorá sa bola ztratila.

⁷Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.

⁷Hovorím vám, že tak bude radosť v nebi nad jedným hriešnikom, činiacim pokánie, väčšia ako nad deväťdesiatdeväť spravedlivými, ktorí nepotrebujú pokánia.

⁸Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?

⁸Alebo ktorá žena, ktorá má desať grošov, keby ztratila jeden groš, nezažne sviece a nezametá domu a nehľadá bedlive, dokiaľ nenajde?

⁹Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.

⁹A keď najde, svolá priateľky a súsedy a povie: Radujte sa so mnou, lebo som našla groš, ktorý som bola ztratila.

¹⁰Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."

¹⁰Tak, hovorím vám, býva radosť pred anjelmi Božími nad jedným hriešnikom, činiacim pokánie.

¹¹Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.

¹¹A povedal: Nejaký človek mal dvoch synov.

¹²Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.

¹²A mladší z nich povedal otcovi: Otče, daj mi pripádajúci diel imania! A on im rozdelil majetok.

¹³Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.

¹³A po nie mnohých dňoch shromaždil všetko ten mladší syn a odcestoval do ďalekej krajiny. A tam rozmrhal svoje imanie žijúc prostopašne.

¹⁴Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.

¹⁴Keď potom všetko strovil, nastal veliký hlad v tej krajine, a on začal trpieť núdzou.

¹⁵Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.

¹⁵A išiel a pripojil sa ktorémusi z občanov tej krajiny, a ten ho poslal na svoje polia pásť svine.

¹⁶Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.

¹⁶A žiadal si môcť naplniť svoje brucho mlátom, ktoré žraly svine, ale mu ho nikto nedával.

¹⁷Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.

¹⁷No, potom vstúpil do seba a povedal: Koľko nájomníkov mojeho otca má hojnosť chleba, a ja tu hyniem hladom!

¹⁸Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

¹⁸Vstanem a pojdem k svojmu Otcovi a poviem mu: Otče, zhrešil som proti nebu i pred tebou,

¹⁹jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!

¹⁹takže už viacej nie som hoden volať sa tvojím synom; učiň ma jako jedného zo svojich nájomníkov.

²⁰Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.

²⁰A vstal a prišiel k svojmu otcovi. A ešte keď bol ďaleko, uvidel ho jeho otec a bol pohnutý milosrdenstvom. A bežal a padol mu okolo krku a bozkával ho.

²¹Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.

²¹A syn mu povedal: Otče, zhrešil som proti nebu i pred tebou a nie som viacej hoden volať sa tvojím synom.

²²Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;

²²Vtedy povedal otec svojim sluhom: Vyneste rýchle to prvé rúcho a oblečte ho a dajte prsteň na jeho ruku a sandále na nohy

²³og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!

²³a doveďte to krmné teľa a zabite, a jedzme a veseľme sa,

²⁴Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

²⁴lebo tento môj syn bol mŕtvy a ožil; bol ztratený a našiel sa. A začali sa veseliť.

²⁵Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.

²⁵A jeho starší syn bol na poli. A jako tak išiel a priblížil sa domu, počul hudbu a kolotanec.

²⁶Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?

²⁶A zavolajúc si ktoréhosi zo sluhov vypytoval sa, čo je to.

²⁷Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.

²⁷A on mu povedal: Tvoj brat prišiel, a tvoj otec zabil to krmné teľa, že ho zdravého prijal.

²⁸Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.

²⁸A on sa nahneval a nechcel vojsť. Vtedy vyšiel jeho otec a prosil ho.

²⁹Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.

²⁹Ale on odpovedal a riekol svojmu otcovi: Hľa, tak mnoho rokov ti slúžim a nikdy som neprestúpil tvojho prikázania, a mne si nikdy nedal ani len kozľaťa, aby som sa poveselil so svojimi priateľmi.

³⁰Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.

³⁰No, keď prišiel tento tvoj syn, ktorý so smilnicami prežral tvoj majetok, zabil si mu to krmné teľa.

³¹Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.

³¹A on povedal: Dieťa, ty si vždycky so mnou, a všetko moje je tvoje;

³²Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."

³²ale veseliť a radovať sa patrilo, lebo tento tvoj brat bol mŕtvy a ožil, bol ztratený a našiel sa.