¹Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.

¹A hovoril aj svojim učeníkom: Bol istý bohatý človek, ktorý mal správcu, a ten bol ohovorený u neho, že mrhá jeho majetok.

²Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.

²A zavolajúc ho povedal mu: Čo to čujem o tebe? Vydaj počet zo svojej správy, lebo nebudeš môcť ďalej spravovať.

³Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.

³Vtedy povedal správca sám v sebe: Čo urobím, keďže môj pán odníma odo mňa správu? Kopať nevládzem, žobrať sa hanbím.

⁴Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.

⁴Viem, čo urobím, aby ma, keď budem odstránený zo správy, prijali do svojich domov.

⁵Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

⁵A zavolajúc si jedného každého z dlžníkov svojho pána povedal prvému: Koľko si dlžen môjmu pánovi?

⁶Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!

⁶A on odpovedal: Sto batov oleja. A on mu povedal: Vezmi svoj zápis, sadni rýchle a napíš päťdesiat!

⁷Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!

⁷Potom povedal inému: A ty koľkože dlhuješ? A on povedal: Sto korcov pšenice. A povedal mu: Vezmi svoj zápis a napíš osemdesiat!

⁸Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt.

⁸A pán pochválil nespravedlivého správcu, že opatrne urobil. Lebo synovia tohoto sveta sú opatrnejší nad synov svetla čo do svojho pokolenia.

⁹Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger.

⁹I ja vám hovorím: Robte si priateľov z nespravedlivého mamona, aby vás, keď sa pominie a nebude už mať pre vás ceny, prijali do večných stánov.

¹⁰Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.

¹⁰Kto je verný v mále, je verný aj v mnohu; a kto je nespravedlivý v mále, je nespravedlivý aj v mnohu.

¹¹Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?

¹¹Ak tedy neboli ste verní v nespravedlivom mamone, ktože vám potom sverí to, čo je pravé?

¹²Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?

¹²A jestli ste neboli verní v cudzom, kto vám dá to, čo je vaše?

¹³Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."

¹³Niktorí čeľadín nemôže slúžiť dvom pánom, lebo buď jedného bude nenávidieť a druhého milovať, buď jedného sa bude pridŕžať a druhým bude pohŕdať. Nemôžeme slúžiť Bohu aj mamonu.

¹⁴Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.

¹⁴A počúvali to všetko aj farizeovia, ktorí mali radi peniaze, a posmievali sa mu.

¹⁵Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

¹⁵A on im povedal: Vy ste tí, ktorí sa sami robia spravedlivými pred ľuďmi, ale Bôh zná vaše srdcia, lebo to, čo je vysoké u ľudí, je ohavnosťou pred Bohom.

¹⁶Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.

¹⁶Zákon i proroci až po Jána: odvtedy sa zvestuje kráľovstvo Božie, a každý sa nasilu tisne do neho.

¹⁷Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.

¹⁷A ľahšie je, aby sa pominuly nebo i zem, než aby jeden háčik padol zo zákona.

¹⁸Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.

¹⁸Každý, kto prepúšťa svoju ženu a berie si inú, cudzoloží; a každý, kto si berie prepustenú od muža, cudzoloží.

¹⁹Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.

¹⁹A bol nejaký bohatý človek, ktorý sa obliekal v purpur a kment a žil každý deň v radosti a v prepychu.

²⁰Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.

²⁰A bol nejaký chudobný človek, menom Lazar, ktorý ležal pri jeho bráne vredovitý

²¹Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.

²¹a žiadal si nasýtiť sa omrvín, ktoré padaly so stola boháča. Ale ešte aj psi prichádzali a lízali jeho vredy.

²²Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.

²²A stalo sa, že chudobný človek zomrel a bol zanesený od anjelov do lona Abrahámovho. A zomrel aj boháč, a pochovali ho.

²³Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød.

²³Potom v pekle, v mukách, pozdvihnul svoje oči a videl Abraháma zďaleka a Lazara v jeho lone.

²⁴Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.

²⁴Vtedy zavolal boháč a povedal: Otče Abraháme, zmiluj sa nado mnou a pošli Lazara, aby omočil koniec svojho prsta vo vode a ovlažil môj jazyk, lebo sa mučím v tomto plameni.

²⁵Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.

²⁵A Abrahám povedal: Dieťa, rozpamätaj sa, že si ty vzal svoje dobré vo svojom živote a Lazar podobne zlé; a tak teraz on sa tu teší, a ty sa mučíš.

²⁶Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.

²⁶A nad to nado všetko medzi nami a vami je upevnená veliká priepasť, aby tí, ktorí chcú prejsť odtiaľto k vám, nemohli, ani aby sa tí tamztade k nám nedostali.

²⁷Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus

²⁷A povedal im: Prosím ťa tedy, otče, žeby si ho poslal do domu môjho otca,

²⁸thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.

²⁸lebo mám päť bratov, nech im dôrazne svedčí, aby neprišli aj oni do tohoto miesta múk.

²⁹Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!

²⁹A Abrahám mu povedal: Majú Mojžiša a prorokov, nech tých počúvajú!

³⁰Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.

³⁰A on povedal: Nie, otče Abraháme, ale keby niekto z mŕtvych išiel k nim, budú činiť pokánie.

³¹Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."

³¹Na to mu povedal Abrahám: Ak nepočúvajú Mojžiša a prorokov, neuverili by, ani keby niekto vstal z mŕtvych.