¹Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!

¹A povedal svojim učeníkom: Nie je možné, aby neprišly pohoršenia, ale beda tomu, skrze koho prichádzajú.

²Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.

²Lepšie mu je, ak leží oslí žernov okolo jeho hrdla, a je vrhnutý do mora, než aby pohoršil jedného z týchto maličkých.

³Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!

³Vystríhajte sa! A keby zhrešil proti tebe tvoj brat, potresci ho; a jestli sa pokaja, odpusť mu.

⁴Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."

⁴A keby sedem ráz za deň zhrešil proti tebe a sedem ráz za deň by sa obrátil k tebe a povedal: Kajam sa, odpustíš mu!

⁵Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"

⁵A apoštolovia povedali Pánovi: Pridaj nám viery!

⁶Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.

⁶A Pán povedal: Keby ste mali vieru jako horčičné zrno, povedali by ste tejto moruši; Vykoreň sa a presaď sa do mora! A poslúchla by vás.

⁷Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?

⁷A kto z vás, kto má sluhu, ktorý orie alebo pasie, povie mu hneď, keď sa navráti s poľa: Poď, sadni si za stôl?

⁸Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?

⁸Ale či mu nepovie: Prihotov mi večeru a opáš sa a obsluhuj ma, až sa najem a napijem, a potom budeš jesť a piť ty!?

⁹Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.

⁹Či azda ďakuje tomu sluhovi, že urobil, čo mu bolo nariadené? Nezdá sa mi.

¹⁰Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."

¹⁰Tak aj vy, keď učiníte všetko, čo vám bolo nariadené, hovorte: Neužitoční sluhovia sme; učinili sme, čo sme boli povinní učiniť.

¹¹Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

¹¹A stalo sa, keď išiel do Jeruzalema, že išiel pomedzi Samáriu a Galileu.

¹²Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

¹²A keď vchádzal do ktoréhosi mestečka, stretlo sa s ním desať malomocných mužov, ktorí sa postavili zďaleka

¹³og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"

¹³a hovorili povýšeným hlasom: Pane Ježišu, zmiluj sa nad nami!

¹⁴Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

¹⁴A keď ich uvidel, povedal im: Iďte a ukážte sa kňazom! A stalo sa v tom, ako išli, že boli očistení.

¹⁵Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.

¹⁵A jeden z nich vidiac, že je uzdravený, vrátil sa velikým hlasom oslavujúc Boha

¹⁶Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

¹⁶a padol na tvár k jeho nohám a ďakoval mu. A to bol Samaritán.

¹⁷Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

¹⁷Vtedy odpovedal Ježiš a riekol: Či ich nebolo všetkých desať očistených? A kdeže tých deväť?

¹⁸Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"

¹⁸Či sa oni jako Židia nenašli takí, aby sa boli vrátili a dali Bohu slávu, iba tento cudzinec?

¹⁹Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"

¹⁹A jemu povedal: Vstaň a idi; tvoja viera ťa uzdravila.

²⁰Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.

²⁰A keď sa ho opýtali farizeovia, kedy prijde kráľovstvo Božie, odpovedal im a riekol: Kráľovstvo Božie neprijde s pozorovaním,

²¹Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."

²¹ani nepovedia: Hľa, tu! alebo: Tam hen! Lebo hľa, kráľovstvo Božie je medzi vami!

²²Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

²²A učeníkom povedal: Prijdú dni, keď si budete žiadať vidieť jeden z dní Syna človeka; ale neuvidíte.

²³Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!

²³A povedia vám: Hľa, tu! alebo: Hľa, tam hen! Nechoďte ani sa za tým nežeňte!

²⁴Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.

²⁴Lebo jako blesk, blýskajúci sa od jedného kraja pod nebom po druhý kraj pod nebom, ožaruje, tak bude aj Syn človeka v svoj deň.

²⁵Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.

²⁵Ale najprv musí mnoho trpieť a byť zavrhnutým od tohoto pokolenia.

²⁶Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:

²⁶A jako bolo vo dňoch Noeho, tak bude aj vo dňoch Syna človeka;

²⁷De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.

²⁷jedli, pili, ženili sa a vydávaly až do toho dňa, ktorého vošiel Noe do korábu, a prišla potopa a zahubila všetkých.

²⁸Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;

²⁸Aj podobne jako sa dialo vo dňoch Lotových: jedli, pili, kupovali, predávali, sadili, staväli;

²⁹men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:

²⁹ale toho dňa, ktorého vyšiel Lot zo Sodomy, dal Bôh, aby pršal oheň a síra s neba a zahubil všetkých.

³⁰på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.

³⁰Tak iste bude aj toho dňa, ktorého sa zjaví Syn človeka.

³¹På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!

³¹Toho dňa kto bude na streche a jeho náradie v dome, nech neschádza, aby ho vzal; a ten, kto na poli, podobne, nech sa nevracia zpät!

³²Kommer Loths Hustru i Hu!

³²Pamätajte na Lotovu ženu!

³³Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.

³³Ktokoľvek by hľadal zachrániť svoju dušu, ztratí ju; a ktokoľvek by ju ztratil, splodí ju k životu.

³⁴Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

³⁴Hovorím vám, že tej noci budú dvaja na jednej posteli; jeden bude vzatý a druhý zanechaný.

³⁵To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

³⁵Dve budú spolu mlieť; jedna bude vzatá a druhá zanechaná.

³⁶To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."

³⁶Dvaja budú na poli; jeden bude vzatý a druhý zanechaný.

³⁷Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."

³⁷A oni mu odpovedali a riekli: Kde, Pane? A on im povedal: Kde bude telo, tam sa shromaždia aj orli.