¹Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

¹A povedal im aj podobenstvo na to, že je treba vždycky sa modliť a neustávať.

²og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.

²Bol vraj v istom meste nejaký sudca, ktorý sa Boha nebál a človeka nehanbil.

³Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

³A bola v tom istom meste jakási vdova, ktorá chodila k nemu a hovorila: Pomsti ma nad mojím protivníkom a vysloboď ma od neho!

⁴Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

⁴A nechcel za čas. Ale potom povedal sám v sebe: Hoci sa ani Boha nebojím ani človeka sa nehanbím,

⁵så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."

⁵ale preto, že mi táto vdova nedá pokoja, pomstím ju, nech mi tu nechodí naveky a netrápi ma.

⁶Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!

⁶A Pán povedal: Počujte, čo hovorí ten nespravedlivý sudca!

⁷Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?

⁷A čo by Bôh nepomstil svojich vyvolených, ktorí volajú k nemu dňom i nocou, hoc aj pri nich zhovieva?

⁸Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"

⁸Ba hovorím vám, že ich pomstí, a to skoro. Avšak keď prijde Syn človeka, či aj najde vieru na zemi?

⁹Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

⁹A povedal i proti niektorým, ktorí dúfali v sebe, že sú spravedliví a ostatných nemali za nič, toto podobenstvo:

¹⁰"Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

¹⁰Dvaja mužovia išli hore do chrámu modliť sa. Jeden bol farizeus a druhý publikán.

¹¹Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

¹¹Farizeus si zastal a takto sa modlil u seba: Bože, ďakujem ti, že nie som ako ostatní ľudia, dráči, nespravedliví, cudzoložníci alebo aj ako tento publikán.

¹²Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.

¹²Postím sa dva razy do týždňa a dávam desiatky zo všetkých príjmov.

¹³Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!

¹³A publikán stojac zďaleka nechcel ani len oči pozdvihnúť k nebu, ale sa bil do pŕs a hovoril: Ó, Bože, buď milostivý mne hriešnemu!

¹⁴Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

¹⁴Hovorím vám, že tento odišiel ospravedlnený dolu do svojho domu a nie tamten. Lebo každý, kto sa povyšuje, bude ponížený; a kto sa ponižuje, bude povýšený.

¹⁵Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.

¹⁵A donášali mu aj nemluvňatá, aby sa ich dotýkal. A keď to videli učeníci, dohovárali im.

¹⁶Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.

¹⁶Ale Ježiš privolajúc si deti povedal: Nechajte dieťatká ísť ku mne a nebráňte im, lebo takých je kráľovstvo Božie.

¹⁷Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

¹⁷Ameň vám hovorím, že kto by neprijal kráľovstva Božieho jako dieťa, nikdy nevojde do neho.

¹⁸Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

¹⁸A opýtalo sa ho ktorési knieža a rieklo: Dobrý Učiteľu, čo mám činiť, aby som dedične obdržal večný život?

¹⁹Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.

¹⁹A Ježiš mu odpovedal: Čo ma nazývaš dobrým? Nikto nie je dobrý, iba jeden, Bôh.

²⁰Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."

²⁰A prikázania vieš: Nezcudzoložíš, nezabiješ, neukradneš, nevydáš falošného svedoctva, cti svojho otca i svoju mať!

²¹Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

²¹A on povedal: To všetko som zachoval od svojej mladosti.

²²Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

²²A keď to počul Ježiš, povedal mu: Ešte ti jedno chýba: predaj všetko, čo máš, a rozdaj chudobným a budeš mať poklad v nebi a poď, nasleduj ma!

²³Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.

²³Ale on počujúc to veľmi sa zarmútil, lebo bol veľmi bohatý.

²⁴Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!

²⁴A keď ho videl Ježiš, že sa veľmi zarmútil, povedal: Ako ťažko vojdú do kráľovstva Božieho tí, ktorí majú majetky!

²⁵thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

²⁵Lebo ľahšie je veľblúdovi prejsť cez ihelnú dierku ako bohatému vojsť do kráľovstva Božieho.

²⁶Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

²⁶Vtedy povedali tí, ktorí to počuli: A kto potom môže byť spasený?

²⁷Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."

²⁷A on povedal: To, čo je nemožné u ľudí, je možné u Boha.

²⁸Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."

²⁸A Peter povedal: Hľa, my sme opustili všetko a išli sme za tebou -.

²⁹Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,

²⁹A on im povedal: Ameň vám hovorím, že nieto nikoho, kto by opustil dom alebo rodičov alebo bratov alebo manželku alebo deti pre kráľovstvo Božie,

³⁰uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv."

³⁰kto by už v tomto čase nedostal mnohonásobne viac a v budúcom veku večného života.

³¹Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.

³¹A pojmúc si dvanástich povedal im: Hľa, ideme hore do Jeruzalema, a naplní sa Synovi človeka všetko, čo je napísané skrze prorokov;

³²Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,

³²lebo ho vydajú pohanom, naposmievajú sa mu, zhanobia, opľujú

³³og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."

³³a zbičujúc zabijú ho, ale tretieho dňa vstane z mŕtvych.

³⁴Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

³⁴Ale oni neporozumeli ničomu z toho, a bolo skryté pred nimi to slovo, ani nevedeli, čo sa to hovorí.

³⁵Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

³⁵A stalo sa, keď sa blížil k Jerichu, že nejaký slepý sedel vedľa cesty a žobral.

³⁶Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

³⁶A keď počul zástup, idúci pomimo, vypytoval sa, čo je to?

³⁷Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

³⁷A oznámili mu, že Ježiš Nazarejský ide tade.

³⁸Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over mig!"

³⁸Vtedy skríkol a povedal: Ježišu, synu Dávidov, zmiluj sa nado mnou!

³⁹Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

³⁹A tí, ktorí išli popredku, dohovárali mu, aby mlčal, ale on tým väčšmi kričal: Synu Dávidov, zmiluj sa nado mnou!

⁴⁰Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

⁴⁰Vtedy postál Ježiš a rozkázal, aby ho priviedli k nemu. A keď sa priblížil, opýtal sa ho:

⁴¹"Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."

⁴¹Čo chceš, aby som ti učinil? A on povedal: Pane, aby som videl.

⁴²Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."

⁴²A Ježiš mu povedal: Vidz! Tvoja viera ťa uzdravila.

⁴³Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.

⁴³A naskutku prezrel a išiel za ním oslavujúc Boha. A všetok ľud vidiac to vzdal chválu Bohu.