¹Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.

¹A vstanúc odtiaľ prišiel do Judského kraja cez Zajordánie. A zase sa sišly k nemu zástupy, a jako mal obyčaj zase ich učil.

²Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"

²Vtedy pristúpili k nemu farizeovia a opýtali sa ho, či smie muž prepustiť svoju ženu, pokúšajúc ho.

³Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"

³A on odpovedal a riekol im: Čo vám prikázal Mojžiš?

⁴Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."

⁴A oni povedali: Mojžiš dovolil napísať rozvodný list a prepustiť.

⁵Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.

⁵A Ježiš odpovedal a riekol im: Pre tvrdosť vášho srdca vám napísal to prikázanie,

⁶Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.

⁶ale od počiatku stvorenia ich učinil Bôh mužom a ženou.

⁷Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;

⁷Preto opustí človek svojho otca i mať a bude sa pridŕžať svojej ženy.

⁸og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.

⁸A tí dvaja budú jedno telo, takže už nie sú dvoje, ale jedno telo.

⁹Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.

⁹Čo tedy Bôh spojil, človek nech nerozlučuje!

¹⁰Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.

¹⁰Potom v dome sa ho zase opýtali jeho učeníci o tej veci.

¹¹Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.

¹¹A povedal im: Ktokoľvek by prepustil svoju ženu a vzal by si za ženu inú, dopúšťa sa pri nej cudzoložstva;

¹²Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."

¹²a keby žena prepustila svojho muža a vydala by sa za iného, cudzoloží.

¹³Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

¹³A donášali mu dieťatká, aby sa ich dotýkal. Ale učeníci dohovárali tým, ktorí ich donášali.

¹⁴Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.

¹⁴No, keď to videl Ježiš, nemile to niesol a povedal im: Nechajte dieťatká ísť ku mne a nebráňte im, lebo takých je kráľovstvo Božie.

¹⁵Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

¹⁵Ameň vám hovorím: Kto by neprijal kráľovstva Božieho jako dieťa, nevojde nikdy do neho.

¹⁶Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.

¹⁶A bral ich na ramená, vzkladal na ne ruky a žehnal ich.

¹⁷Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

¹⁷A keď vychádzal na cestu, pribehol nejaký mladý človek, ktorý padol pred ním na kolená a pýtal sa ho: Dobrý Učiteľu, čo mám učiniť, aby som dedične obdržal večný život?

¹⁸Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.

¹⁸A Ježiš mu povedal: Prečo ma zovieš dobrým? Nikto nie je dobrý, iba jeden, Bôh.

¹⁹Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."

¹⁹A prikázania vieš: Nezcudzoložíš, nezabiješ, neukradneš, nepovieš falošného svedoctva, neolúpiš nikoho, cti svojho otca i svoju mať!

²⁰Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

²⁰A on mu povedal: Učiteľu, to všetko som zachoval od svojej mladosti.

²¹Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

²¹Vtedy Ježiš pozrúc na neho zamiloval si ho a povedal mu: Jedno ti chýba: iď, predaj všetko, čo máš, a daj chudobným a budeš mať poklad v nebi a vezmi kríž, poď a nasleduj ma!

²²Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

²²Ale on sa zarmútil nad tým slovom a odišiel smutný, lebo mal mnoho majetku.

²³Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"

²³A Ježiš obzrúc sa dookola povedal svojim učeníkom: Ako nesnadne vojdú do kráľovstva Božieho tí, ktorí majú majetky!

²⁴Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!

²⁴A učeníci sa desili nad jeho slovami. Ale Ježiš zase odpovedal a riekol im: Deti, jako nesnadne je vojsť do kráľovstva Božieho tým, ktorí dúfajú v majetok!

²⁵Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

²⁵Ľahšie je veľblúdovi prejsť cez ihelné ucho ako bohatému vojsť do kráľovstva Božieho.

²⁶Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"

²⁶A oni prenáramne žasli a hovorili jeden druhému: A kto potom môže byť spasený?

²⁷Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."

²⁷A Ježiš pozrel na nich a povedal: U ľudí je to nemožné, ale nie u Boha, lebo u Boha je všetko možné.

²⁸Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."

²⁸Vtedy mu začal hovoriť Peter: Hľa, my sme opustili všetko a išli sme za tebou -.

²⁹Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,

²⁹A Ježiš odpovedal a riekol: Ameň vám hovorím, že nieto nikoho, kto opustil dom alebo bratov alebo sestry alebo otca alebo mať alebo ženu alebo deti alebo polia pre mňa a pre evanjelium,

³⁰uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.

³⁰aby teraz, v tomto čase, nedostal sto ráz toľko domov a bratov a sestier a materí a detí a polí, s prenasledovaním a v budúcom veku večného života.

³¹Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."

³¹Ale mnohí prví budú poslední a poslední prví.

³²Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham

³²A boli na ceste idúc hore do Jeruzalema, a Ježiš išiel popredku pred nimi, a oni sa desili a idúc za ním báli sa. Vtedy si opät pojal tých dvanástich a začal im hovoriť, čo sa mu má prihodiť.

³³"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;

³³Hľa, vraj, ideme hore do Jeruzalema, a Syn človeka bude vydaný najvyšším kňazom a zákonníkom, a odsúdia ho na smrť a vydajú ho pohanom,

³⁴og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."

³⁴a budú sa mu posmievať, budú ho bičovať a budú pľuvať na neho a zabijú ho, ale tretieho dňa vstane z mŕtvych.

³⁵Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."

³⁵A pristúpili k nemu Jakob a Ján, synovia Zebedeovi, a povedali mu: Učiteľu, chceme, žeby si nám učinil, za čokoľvek by sme ťa poprosili.

³⁶Og han sag,de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"

³⁶A on im riekol: Čo chcete, aby som vám učinil?

³⁷Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."

³⁷A oni mu povedali: Daj nám, aby sme jeden po tvojom pravom a druhý po tvojom ľavom boku sedeli v tvojej sláve.

³⁸Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"

³⁸Ale Ježiš im riekol: Neviete, čo si prosíte. Či môžete piť kalich, ktorý ja pijem, a pokrstiť sa krstom, ktorým sa ja krstím?

³⁹Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;

³⁹A oni mu povedali: Môžeme. A Ježiš im riekol: Kalich, pravda, ktorý ja pijem, piť budete, i krstom, ktorým sa ja krstím, pokrstení budete;

⁴⁰men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."

⁴⁰ale dať sedieť po mojom pravom alebo po mojom ľavom boku nie je mojou vecou, ale to bude dané tým, ktorým je to pripravené.

⁴¹Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.

⁴¹Keď to počuli tí desiati, začali sa mrzieť na Jakoba a na Jána.

⁴²Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.

⁴²Ale Ježiš privolajúc si ich povedal im: Viete, že tí, ktorí sa zdajú vládnuť nad národami, panujú nad nimi, a ich velikí prevádzajú nad nimi moc.

⁴³Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;

⁴³Nie tak bude medzi vami; ale ktokoľvek by chcel byť velikým medzi vami, bude vaším služobníkom;

⁴⁴og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;

⁴⁴a ktokoľvek by chcel byť medzi vami prvým, bude všetkých sluhom.

⁴⁵thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

⁴⁵Lebo veď ani Syn človeka neprišiel nato, aby mu slúžili, ale aby slúžil a dal svoju dušu jako výkupné za mnohých.

⁴⁶Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.

⁴⁶Potom prišli do Jericha. A keď vychádzal z Jericha i jeho učeníci i veľký zástup s nimi, sedel pri ceste Timeov syn, slepý Bartimeus, a žobral.

⁴⁷Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"

⁴⁷A keď počul, že je to Ježiš Nazarejský, začal kričať a hovoriť: Ježišu, Synu Dávidov, zmiluj sa nado mnou!

⁴⁸Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

⁴⁸A mnohí mu dohovárali, aby mlčal, ale on tým väčšmi kričal: Synu Dávidov, zmiluj sa nado mnou!

⁴⁹Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."

⁴⁹Vtedy postál Ježiš a kázal ho zavolať. A zavolali slepého a vraveli mu: Dúfaj, vstaň, volá ťa.

⁵⁰Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.

⁵⁰A on odhodiac svoj plášť vyskočil a išiel k Ježišovi.

⁵¹Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"

⁵¹A Ježiš odpovedal a riekol mu: Čo chceš, aby som ti učinil? A slepý mu povedal: Rabbúni, žeby som videl.

⁵²Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.

⁵²Vtedy mu povedal Ježiš: Iď, tvoja viera ťa uzdravila! A hneď prezrel a išiel tou cestou za Ježišom.