¹Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."

¹A hovoril im: Ameň vám hovorím, že sú niektorí z tých, ktorí tu stoja, ktorí neokúsia smrti, dokiaľ neuvidia kráľovstva Božieho, prišlého v moci.

²Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.

²Potom po šiestich dňoch povolal Ježiš so sebou Petra, Jakoba a Jána a vyviedol ich na vysoký vrch osobitne, samotných. A premenil sa pred nimi,

³Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.

³i jeho rúcho stalo sa skvejúcim, veľmi bielym ako sneh, akého bielič na zemi nemôže vybieliť.

⁴Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.

⁴A ukázal sa im Eliáš s Mojžišom, a shovárali sa s Ježišom.

⁵Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."

⁵Vtedy odpovedal Peter a riekol Ježišovi: Rabbi, dobre nám je tu byť; urobme tri stány: tebe jeden, Mojžišovi jeden a Eliášovi jeden.

⁶Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.

⁶Lebo nevedel, čo by mal hovoriť, pretože boli veľmi poľakaní.

⁷Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"

⁷A povstal oblak, zatôňujúci ich, a hlas prišiel z oblaku, ktorý hovoril: Toto je ten môj milovaný Syn, jeho počúvajte!

⁸Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.

⁸A razom, obzrúc sa dookola, nevideli viacej nikoho, iba samého Ježiša so sebou.

⁹Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

⁹A keď schádzali s vrchu, prikázal im, aby nikomu nerozprávali o tom, čo videli, iba vraj až potom, keď vstane Syn človeka z mŕtvych.

¹⁰Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.

¹⁰A držali to slovo u seba dopytujúc sa medzi sebou, čo je to vstať z mŕtvych.

¹¹Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"

¹¹A opýtali sa ho a riekli: Zákonníci hovoria, že Eliáš musí prijsť prv. -

¹²Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.

¹²A on im povedal: Eliáš pravda prijde prv a napraví všetko. A jako je napísané o Synovi človeka, že musí mnoho trpieť a byť zavrhnutým?

¹³Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."

¹³Ale hovorím vám, že aj Eliáš už prišiel, a urobili mu, čo chceli, jako je o ňom napísané.

¹⁴Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.

¹⁴A keď prišli k učeníkom, videli veľký zástup okolo nich a zákonníkov dohadovať sa s nimi.

¹⁵Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.

¹⁵A hneď celý zástup, keď ho uvideli, preľakli sa a pribehnúc pozdravili ho.

¹⁶Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"

¹⁶A opýtal sa ich, (tých zákonníkov): Čo sa s nimi dohadujete?

¹⁷Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.

¹⁷A jeden zo zástupu mu odpovedal: Učiteľu, doviedol som k tebe svojho syna, ktorý má nemého ducha,

¹⁸Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."

¹⁸a kdekoľvek ho pochytí, trhá ho, a idú mu peny, škrípe zubami a schne. A povedal som tvojim učeníkom, žeby ho vyhnali, ale nevládali.

¹⁹Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"

¹⁹A on im odpovedal a riekol: Ó, neveriace pokolenie, dokiaľ budem s vami?! Dokiaľ vás ponesiem?! Priveďte ho ku mne!

²⁰Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

²⁰A priviedli ho k nemu. A keď ho uvidel, hneď ním lomcoval duch, a padol na zem, váľal sa a penil.

²¹Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;

²¹A opýtal sa jeho otca: Jako dávno je odvtedy, ako sa mu to stalo? A on povedal: Od detinstva.

²²og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"

²²A mnoho ráz ho aj na oheň hodil aj do vody, len aby ho zahubil. Ale ak môžeš niečo, pomôž nám zľutujúc sa nad nami.

²³Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."

²³Ale Ježiš mu povedal: Ach, to ak môžeš! Všetko je možné veriacemu!

²⁴Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"

²⁴Tu hneď skríkol otec mládenca so slzami a povedal: Verím, Pane; pomôž mojej nevere!

²⁵Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"

²⁵A keď videl Ježiš, že sa sbieha zástup, pokarhal nečistého ducha a povedal mu: Duchu, nemý a hluchý, ja ti rozkazujem, vyjdi z neho a viacej nevojdeš do neho!

²⁶Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."

²⁶A kričiac a veľmi ním lomcujúc vyšiel, a mládenec bol ako mŕtvy, takže mnohí hovorili, že zomrel.

²⁷Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.

²⁷Ale Ježiš ho chopil za ruku, pozdvihnul ho, a vstal.

²⁸Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"

²⁸A keď vošiel do domu, pýtali sa ho jeho učeníci osobitne: Prečo sme ho my nemohli vyhnať?

²⁹Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."

²⁹A povedal im: Toto pokolenie nemôže vyjsť nijakým činom, iba modlitbou a pôstom.

³⁰Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

³⁰Potom vyšli ztadiaľ a išli pomimo cez Galileu, a nechcel, aby to niekto zvedel,

³¹Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."

³¹lebo učil svojich učeníkov a hovoril im: Syn človeka bude vydaný do rúk ľudí, a zabijú ho. No, keď ho zabijú, tretieho dňa vstane z mŕtvych.

³²Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

³²Ale oni nerozumeli tomu slovu a báli sa ho opýtať sa.

³³Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"

³³A prišli do Kafarnauma. A keď bol v dome, pýtal sa ich: O čom ste to rozmýšľali medzi sebou na ceste?

³⁴Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.

³⁴Ale oni mlčali. Lebo sa shovárali medzi sebou na ceste o tom, ktorý je väčší.

³⁵Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."

³⁵A sadnúc si zavolal dvanástich a povedal im: Ak chce niekto byť prvým, bude od všetkých najposlednejším a všetkých služobníkom.

³⁶Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:

³⁶Potom vzal dieťa, postavil ho do prostredku medzi nich a vezmúc ho na ramená povedal im:

³⁷"Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."

³⁷Ktokoľvek by prijal jedno z takýchto detí v mojom mene, mňa prijíma; a ktokoľvek by mňa prijal, nie mňa prijíma, ale toho, ktorý ma poslal.

³⁸Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."

³⁸A Ján mu povedal: Učiteľu, videli sme nejakého človeka, ktorý v tvojom mene vyháňa démonov a ktorý nechodí s nami, a zbraňovali sme mu to, pretože nechodí s nami.

³⁹Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.

³⁹Ale Ježiš povedal: Nebráňte mu, lebo nieto nikoho, kto by v mojom mene činil divy, a mohol by hneď zle o mne hovoriť.

⁴⁰Thi den, som ikke er imod os, er for os.

⁴⁰Pretože kto nie je proti nám, je za nás.

⁴¹Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn

⁴¹Lebo ktokoľvek by vás pohárom vody napojil v mojom mene, pretože ste Kristovi, ameň vám hovorím, že nestratí svojej odplaty.

⁴²Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.

⁴²A ktokoľvek by pohoršil jedného z týchto maličkých, veriacich vo mňa, tomu by lepšie bolo, keby mu bol mlynský kameň zavesený okolo šije, a bol hodený do mora.

⁴³Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,

⁴³A keby ťa pohoršovala tvoja ruka, odtni ju; lepšie ti je vojsť do života bezrukému, než aby si mal dve ruky a odišiel do pekla, do toho neuhasiteľného ohňa,

⁴⁴hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

⁴⁴kde ich červ nezomiera, a oheň nehasne.

⁴⁵Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,

⁴⁵A keby ťa pohoršovala tvoja noha, odtni ju; lepšie ti je vojsť do života beznohému, než aby si mal dve nohy a bol hodený do pekla, do toho neuhasiteľného ohňa,

⁴⁶hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

⁴⁶kde ich červ nezomiera, a oheň nehasne.

⁴⁷Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,

⁴⁷A keby ťa pohoršovalo tvoje oko, vylúp ho; lepšie ti je vojsť do kráľovstva Božieho jednookému, než aby si mal dve oči a bol hodený do ohnivého pekla,

⁴⁸hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

⁴⁸kde ich červ nezomiera, a oheň nehasne.

⁴⁹Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)

⁴⁹Lebo každý bude osolený ohňom a každá obeť bude osolená soľou.

⁵⁰Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"

⁵⁰Soľ je dobrá. Ale keby sa soľ stala neslanou, čím ju osolíte? Majte soľ v sebe a majte pokoj medzi sebou!