¹I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:

¹V tých dňoch, keď bol zase sídený veľký zástup, a nemali čo jesť, privolal si Ježiš svojich učeníkov a povedal im:

²"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.

²Ľúto mi je toho zástupu, lebo už tri dni dlejú so mnou a nemajú čo jesť.

³Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."

³A jestli ich domov prepustím hladných, poomdlievajú na ceste, lebo niektorí z nich prišli zďaleka.

⁴Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"

⁴A jeho učeníci mu odpovedali: Odkiaľ bude ktosi môcť týchto tu na pustine nasýtiť chlebom?

⁵Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."

⁵A opýtal sa ich: Koľko chlebov máte? A oni povedali: Sedem.

⁶Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.

⁶Vtedy rozkázal zástupu posadať si na zem. A vzal tých sedem chlebov a poďakujúc lámal a dával svojim učeníkom, aby predkladali, a kládli pred zástup.

⁷Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.

⁷A mali aj niekoľko rybičiek, a požehnajúc ich povedal, aby aj tie predkladali.

⁸Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

⁸A tak jedli a nasýtili sa a nasberali zvyšných kúskov sedem košov.

⁹Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.

⁹A tých, ktorí jedli, bolo okolo štyroch tisícov, a rozpustil ich.

¹⁰Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.

¹⁰A hneď vošiel do lode so svojimi učeníkmi a prišiel do kraja Dalmanutha.

¹¹Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.

¹¹A vyšli farizeovia a začali sa s ním dohadovať vyhľadávajúc od neho znamenie z neba, pokúšajúc ho.

¹²Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"

¹²A zavzdýchnul vo svojom duchu a povedal: Čo toto pokolenie vyhľadáva jaké znamenie? Ameň vám hovorím, že tomuto pokoleniu nebude dané znamenie.

¹³Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

¹³A zanechajúc ich tam vošiel zase do lode a odišiel na druhú stranu.

¹⁴Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.

¹⁴A zabudli vziať chleba a krome jedného chleba nemali viacej so sebou na lodi.

¹⁵Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"

¹⁵A prikazoval im a hovoril: Hľaďte, chráňte sa kvasu farizeov a kvasu Heródesovho!

¹⁶Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."

¹⁶Vtedy rozmýšľali medzi sebou, vraj chleba nemáme.

¹⁷Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?

¹⁷Ale keď to poznal Ježiš, povedal im: Čo to rozmýšľate, že nemáte chleba? Či ešte nechápete ani nerozumiete? Či ešte máte zatvrdnuté svoje srdce?

¹⁸Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?

¹⁸Či majúc oči nevidíte a majúc uši nečujete? A či sa nepamätáte,

¹⁹Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."

¹⁹keď som tých päť chlebov lámal medzi tých päť tisíc, koľko plných košov kúskov ste nasberali? A povedali mu: Dvanásť.

²⁰"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."

²⁰A keď tých sedem medzi tie štyri tisíce, koľko plných pletencov kúskov ste nasberali? A povedali mu: Sedem.

²¹Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"

²¹A riekol im: Či ešte nerozumiete?

²²Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.

²²A prišli do Betsaidy. A doviedli mu slepého a prosili ho, žeby sa ho dotknul.

²³Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.

²³A chopiac ruku slepého vyviedol ho von z mestečka a keď napľul v jeho oči, vzložil na neho ruky a pýtal sa ho, či niečo vidí?

²⁴Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."

²⁴A slepý pozrel hore a povedal: Vidím ľudí; lebo ich vidím chodiť ako nejaké stromy.

²⁵Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.

²⁵Potom zase položil ruky na jeho oči a kázal mu, aby pozrel hore. A tak bol uzdravený a videl všetko jasne a na ďaleko.

²⁶Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."

²⁶A poslal ho domov a povedal: Ani do toho mestečka nevojdi ani tam nikomu nepovedz o tom!

²⁷Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"

²⁷Potom vyšiel Ježiš i jeho učeníci do mestečiek Cezáree Filipovej. A na ceste sa pýtal svojich učeníkov a riekol im: Čo hovoria ľudia o mne, že kto som ja?

²⁸Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."

²⁸A oni mu odpovedali: Jedni hovoria, že si ty Ján Krstiteľ, iní, že Eliáš, a zase iní, že jeden z prorokov.

²⁹Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."

²⁹A on sa ich opýtal: A vy čo hovoríte, že kto som ja? A Peter odpovedal a riekol mu: Ty si Kristus!

³⁰Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.

³⁰A prihrozil im, aby nikomu nehovorili o ňom.

³¹Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.

³¹Potom ich začal učiť, že Syn človeka musí mnoho pretrpieť a byť zavrhnutý od starších, od najvyšších kňazov a od zákonníkov a byť zabitý a po troch dňoch vstať z mŕtvych,

³²Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.

³²a otvorene hovoril to slovo. Vtedy si ho pojal Peter a začal ho karhať.

³³Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

³³Ale on sa obrátil a vidiac svojich učeníkov pokarhal Petra a povedal: Idi za mnou, satane, lebo nemyslíš na Božie veci, ale na ľudské.

³⁴Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

³⁴A privolajúc si k sebe zástup so svojimi učeníkmi a povedal im: Ak chce niekto prijsť za mnou, nech zaprie sám seba a nech vezme svoj kríž a ide za mnou.

³⁵Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.

³⁵Lebo ktokoľvek by chcel zachrániť svoju dušu, stratí ju, a kto by stratil svoju dušu pre mňa a pre evanjelium, ten ju zachráni.

³⁶Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?

³⁶Lebo čo osoží človekovi, keby získal čo hneď i celý svet a svoju dušu utratil?

³⁷Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

³⁷Lebo veď aké výmenné dá človek za svoju dušu?

³⁸Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."

³⁸Lebo ktokoľvek by sa hanbil za mňa a za moje slová v tomto pokolení cudzoložnom a hriešnom, za toho sa bude aj Syn človeka hanbiť, keď prijde v sláve svojeho Otca so svätými anjelmi.