¹Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.

¹A sišli sa k nemu farizeovia a niektorí zo zákonníkov, ktorí boli prišli z Jeruzalema.

²Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder

²A keď videli niektorých z jeho učeníkov, že obecnými rukami, to jest neumytými, jedia chlieb, karhali to.

³thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;

³Lebo farizeovia a všetci Židia robia tak, že ak si päsťou neumyjú rúk, nejedia držiac podanie starších.

⁴og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,

⁴Aj keď prijdú z trhu, ak sa neumyjú, tiež nejedia, a je aj mnoho iných vecí, ktoré prijali, aby ich držali, jako oplakovanie pohárov, krčahov, medeného riadu a jedální.

⁵så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"

⁵A farizeovia a zákonníci sa ho opýtali: Prečo nerobia tvoji učeníci podľa podania starších, ale jedia chlieb neumytými rukami?

⁶Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.

⁶A on odpovedal a riekol im: Dobre o vás prorokoval Izaiáš, o pokrytcoch, ako je napísané: Tento ľud ma ctí rtami, ale ich srdce je ďaleko odo mňa.

⁷Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

⁷Lež nadarmo ma uctievajú učiac učenia, ktoré sú nariadeniami ľudí.

⁸I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."

⁸Lebo opustiac prikázanie Božie držíte podanie ľudí - oplakovanie krčahov a pohárov, aj mnohé iné tomu podobné veci robíte.

⁹Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.

⁹A hovoril im: Dobre opovrhujete prikázaním Božím, aby ste zachovali svoje podanie.

¹⁰Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".

¹⁰Lebo veď Mojžiš povedal: Cti svojho otca i svoju mať, a: Ten, kto zlorečí otcovi alebo materi, nech zomrie!

¹¹Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"

¹¹Ale vy hovoríte: Keby povedal človek otcovi alebo materi: Korbán (to jest dar Bohu je to), čím by som ti mohol pomôcť -,

¹²da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,

¹²a už viacej mu nedáte nič vykonať pre jeho otca alebo pre jeho mater

¹³idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."

¹³a tak zbavujete slovo Božie moci svojím podaním, ktoré ste podali, a robíte mnohé tomu podobné veci.

¹⁴Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!

¹⁴A privolajúc si celý zástup povedal im: Počujte ma všetci a rozumejte!

¹⁵Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.

¹⁵Nieto ničoho z vonku človeka, čo vchádza do neho, čo by ho mohlo poškvrniť; ale to, čo vychádza z neho, to je to, čo poškvrňuje človeka.

¹⁶Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

¹⁶Ak má niekto uši nato, aby počul, nech počuje!

¹⁷Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.

¹⁷Keď potom vošiel od zástupu do domu, pýtali sa ho jeho učeníci na to podobenstvo.

¹⁸Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?

¹⁸A povedal im: Či ste aj vy tak bez rozumu? Či nerozumiete, že nič z toho, čo z vonku vchádza do človeka, nemôže ho poškvrniť,

¹⁹Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."

¹⁹lebo to nevchádza do jeho srdca, ale do brucha a vychádza von do stoky, ktorá čistí všetky pokrmy?

²⁰Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.

²⁰A vravel, že to, čo vychádza z človeka, to poškvrňuje človeka.

²¹Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,

²¹Lebo z vnútra z ľudského srdca vychádzajú zlé myšlienky,

²²Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;

²²cudzoložstvá, smilstvá, vraždy, krádeže, lakomstvá, nešľachetnosti, lesť, nestudatosť, zlé oko, rúhania, pýcha, bláznovstvo.

²³alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."

²³Všetky tieto zlé veci vychádzajú z vnútra a poškvrňujú človeka.

²⁴Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;

²⁴A vstal odtiaľ a odišiel do okolia Týru a Sidona a vojdúc do domu chcel, aby nikto nezvedel o tom, ale sa nemohol utajiť.

²⁵men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;

²⁵Lebo počujúc o ňom žena, ktorej dcéruška mala nečistého ducha, prišla a padla k jeho nohám -

²⁶(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.

²⁶a žena bola Grékyňa, Sýrofeníčanka rodom - a prosila ho, žeby vyhnal démona z jej dcéry.

²⁷Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

²⁷Ale Ježiš jej povedal: Nechaj, aby sa najprv nasýtily deti, lebo sa nesvedčí vziať chlieb detí a hodiť šteňatám.

²⁸Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."

²⁸Ale ona odpovedala a riekla mu: Áno, Pane, lebo aj šteňatá pod stolom jedia z odrobiniek detí.

²⁹Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"

²⁹Vtedy jej povedal: Pre to slovo idi; démon vyšiel z tvojej dcéry.

³⁰Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.

³⁰A odíduc do svojho domu našla dieťa ležať na posteli, a démon už bol vyšiel.

³¹Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.

³¹Potom zase odišiel z okolia Týru a Sidona a prišiel ku Galilejskému moru stredom cez okolie Desaťmestia.

³²Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.

³²A priviedli mu hluchého a zajakavého a prosili ho, žeby na neho vzložil ruku.

³³Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge

³³A pojmúc si ho od zástupu osobitne vložil svoje prsty do jeho uší a napľul a dotknul sa jeho jazyka

³⁴og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!

³⁴a vzhliadnuc do neba zavzdýchol a povedal mu: Efatha! čo je: Otvor sa!

³⁵Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.

³⁵A hneď boli otvorené jeho uši, a rozviazané bolo puto jeho jazyka, a hovoril správne.

³⁶Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

³⁶A prikázal im, aby nikomu nepovedali o tom. Ale koľkokoľvek im on aj prikazoval, oni to tým väčšmi rozhlasovali

³⁷Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."

³⁷a žasli prenáramne a hovorili: Všetko dobre učinil, áno, pôsobí aj to, aby hluchí počuli a nemí hovorili.