¹Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.

¹Potom vyšiel odtiaľ a prišiel do svojej otčiny, a jeho učeníci išli za ním.

²Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!

²A keď bola sobota, začal učiť v synagóge. A mnohí, keď ho počuli, žasli a hovorili: Odkiaľ to tento má? A jaká je to múdrosť, ktorá mu je daná, že aj také divy sa dejú skrze jeho ruky?

³Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.

³Či nie je toto ten tesár, syn Máriin, a brat Jakobov, Jozesov, Júdov a Šimonov? A či nie sú aj jeho sestry tu u nás? A pohoršovali sa na ňom.

⁴Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."

⁴A Ježiš im povedal: Prorok nie je bezo cti, iba vo svojej otčine, medzi príbuznými a vo svojom dome.

⁵Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem

⁵A nemohol tam učiniť nijaký div, krome čo na niekoľkých chorých vzložil ruky a uzdravil ich.

⁶Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.

⁶A podivil sa ich nevere. A chodil vôkol po mestečkách a učil.

⁷Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.

⁷A povolal si k sebe tých dvanástich a začal ich posielať po dvoch a dával im moc nad nečistými duchami

⁸Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,

⁸a prikázal im, aby nebrali ničoho na cestu krome samej palice, ani kapsy ani chleba ani peňazí do opasku,

⁹men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"

⁹ale aby mali sandále podviazané a aby neobliekali dvoje sukieň.

¹⁰Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.

¹⁰A hovoril im: Kdekoľvek vojdete do domu, tam ostaňte, dokiaľ vôbec odtiaľ nevyjdete.

¹¹Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

¹¹A ktoríkoľvek by vás neprijali ani vás nechceli počuť, idúc odtiaľ vytraste i ten prach zpod svojich nôh im na svedoctvo. Ameň vám hovorím, že znesiteľnejšie bude Sodomänom a Gomoranom v súdny deň ako tomu mestu.

¹²Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

¹²Vtedy vyšli a kázali, aby činili pokánie.

¹³Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

¹³A vyháňali mnoho démonov a mazali mnohých chorých olejom a uzdravovali.

¹⁴Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."

¹⁴A počul o tom kráľ Heródes (lebo jeho meno sa bolo stalo všeobecne známym) a hovoril: Ján Krstiteľ vstal z mŕtvych, a preto pôsobia v ňom tie divotvorné moci.

¹⁵Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."

¹⁵Jedni totiž hovorili, že je Eliáš, a iní hovorili, že je prorok alebo jako jeden z prorokov.

¹⁶Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."

¹⁶Ale keď to počul Heródes, povedal: To je Ján, ktorého som ja sťal; on vstal z mŕtvych.

¹⁷Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.

¹⁷Lebo ten istý Heródes poslal svojich sluhov a chopil Jána a poviazal ho v žalári pre Heródiadu, ženu Filipa, svojho brata, pretože si ju bol vzal za ženu.

¹⁸Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."

¹⁸Lebo Ján hovoril Heródesovi: Nepatrí sa ti mať ženu svojho brata.

¹⁹Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.

¹⁹Lež Heródiada mala zlé oko na neho a chcela ho zabiť, ale nemohla,

²⁰Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.

²⁰lebo Heródes sa bál Jána vediac, že je muž spravedlivý a svätý, a chránil ho. A počujúc ho všeličo i činil, a rád ho počúval.

²¹Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,

²¹Ale keď prišiel príhodný deň, keď na deň svojho narodenia robil Heródes svojim veľmožom, generálom a popredným Galilee hostinu,

²²og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."

²²a keď ta vošla dcéra tej istej Heródiady a tancovala, zaľúbila sa Heródesovi aj spoluhodovníkom; a kráľ povedal dievčaťu: Pýtaj odo mňa, čo len chceš, a dám ti.

²³Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."

²³A prisahal jej: Čo len budeš žiadať odo mňa, dám ti, a čo by bolo až do polovice môjho kráľovstva.

²⁴Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."

²⁴A ona vyšla a povedala svojej materi: Čo si mám pýtať? A ona riekla: Hlavu Jána Krstiteľa.

²⁵Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."

²⁵Vtedy hneď vošla so spechom ku kráľovi, pýtala si a riekla: Chcem, aby si mi naskutku dal na mise hlavu Jána Krstiteľa.

²⁶Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:

²⁶A kráľ sa veľmi zarmútil, ale pre prísahu a pre spoluhodovníkov nechcel ju odbyť.

²⁷Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved

²⁷Preto kráľ hneď poslal kata a rozkázal doniesť hlavu Jánovu.

²⁸Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.

²⁸A on odišiel, sťal ho v žalári a doniesol jeho hlavu na mise a dal ju dievčaťu, a dievča ju dalo svojej materi.

²⁹Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.

²⁹A keď to počuli jeho učeníci, prišli a vzali jeho mŕtve telo a položili ho do hrobu.

³⁰Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.

³⁰A apoštolovia sa sišli k Ježišovi a zvestovali mu všetko, čo činili a čo učili.

³¹Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.

³¹A povedal im: Poďte vy sami osobitne na pusté miesto a odpočiňte si trochu. Lebo bolo mnoho tých, ktorí prichádzali a odchádzali, a nemali kedy ani jesť.

³²Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.

³²A odplavili sa na lodi na pusté miesto osobitne.

³³Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.

³³A zástupy ich videly, že idú preč, a mnohí ho poznali. A sbehli sa ta pešo zo všetkých tých miest a predišli ich a shromaždili sa k nemu.

³⁴Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

³⁴A keď vyšiel Ježiš z lode, videl veliký zástup ľudí a bolo mu ich ľúto, pretože boli jako ovce, nemajúce pastiera, a začal ich učiť mnohým veciam.

³⁵Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.

³⁵A keď už bolo mnoho hodín, pristúpili k nemu jeho učeníci a vraveli: Miesto je tu pusté, a už je veľa hodín.

³⁶Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."

³⁶Rozpusti ich, aby odišli do okolných dvorov poľných a do osád a nakúpili si chleba, lebo nemajú čo jesť.

³⁷Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"

³⁷Ale on odpovedal a riekol im: Dajte im vy jesť! A povedali mu: Či máme odísť a nakúpiť za dvesto denárov chleba a dať im jesť?

³⁸Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."

³⁸A on im povedal: Koľko chlebov máte? Iďte a pozrite! A keď zvedeli, riekli: Päť a dve ryby.

³⁹Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.

³⁹Vtedy ich rozkázal usadiť všetkých po stolových skupinách na zelenej tráve.

⁴⁰Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.

⁴⁰A položili sa v hriadkových oddeleniach po sto a po päťdesiat.

⁴¹Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.

⁴¹Potom vzal tých päť chlebov a tie dve ryby a vzhliadnuc do neba požehnal a lámal chleby a dával svojim učeníkom, aby kládli pred nich, aj tie dve ryby rozdelil všetkým.

⁴²Og de spiste alle og bleve mætte.

⁴²A jedli všetci a nasýtili sa.

⁴³Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.

⁴³A nasbierali kúskov plných dvanásť košov, aj z tých rýb.

⁴⁴Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.

⁴⁴A tých, ktorí jedli tie chleby, bolo okolo päť tisíc mužov.

⁴⁵Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.

⁴⁵A hneď prinútil svojich učeníkov, aby vošli do lode a predišli ho na druhú stranu k Betsaide, kým vraj on rozpustí zástup.

⁴⁶Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.

⁴⁶A rozlúčiac sa s nimi odišiel na vrch modliť sa.

⁴⁷Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.

⁴⁷A keď bol večer, bola loď prostred mora, a on sám na zemi.

⁴⁸Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.

⁴⁸A keď ich videl trápiť sa veslovaním (lebo mali odporný vietor proti sebe), prišiel k nim okolo štvrtej stráže vnoci chodiac po mori a chcel ich obísť.

⁴⁹Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

⁴⁹Ale oni, keď ho videli chodiť po mori, domnievali sa, že je to obluda, a skríkli,

⁵⁰Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"

⁵⁰lebo ho všetci videli a poľakali sa. Ale hneď prehovoril s nimi a povedal im: Dúfajte, ja som, nebojte sa!

⁵¹Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

⁵¹A vyšiel k nim do lode, a vietor utíchol. A žasli v sebe prenáramne a divili sa,

⁵²Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet

⁵²lebo neboli porozumeli pri tých chleboch, ale ich srdce bolo zostalo zatvrdnuté.

⁵³Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.

⁵³A keď sa preplavili, prišli do Genezaretskej zeme a tam pristáli.

⁵⁴Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.

⁵⁴A keď vyšli z lode, hneď ako ho poznali,

⁵⁵Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.

⁵⁵pobehali po celom tom okolí a začali nosiť chorých na ležiskách ta, kde počuli, že je.

⁵⁶Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.

⁵⁶A kamkoľvek išiel do dedín alebo do miest alebo do domov na poli, na tržiskách kládli nemocných a prosili ho, žeby sa aspoň lemu jeho rúcha smeli dotknúť, a všetci, ktorí sa ho dotkli, boli uzdravení.