¹Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.

¹A prišli na druhú stranu mora do kraja Gadarénov.

²Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.

²A jako vyšiel z lode, hneď sa s ním stretol človek z hrobov, v nečistom duchu,

³Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.

³ktorý to človek mal svoje obydlie v hroboch, a už ho ani reťazami nemohol nikto viacej poviazať,

⁴Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

⁴pretože bol často poviazaný putami na nohách a reťazami a roztrhal reťazi a putá polámal, a nikto ho nevládal skrotiť.

⁵Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.

⁵A vždycky, vodne i vnoci, bol na tamojších vrchoch a v hroboch a kričal a bil sa kameňmi.

⁶Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham

⁶A keď uvidel Ježiša zďaleka, bežal a poklonil sa mu

⁷og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."

⁷a skríknuc velikým hlasom povedal: Čo mám s tebou, Ježišu, Synu Najvyššieho Boha! Zaväzujem ťa prísahou na Boha, aby si ma netrápil!

⁸Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"

⁸Lebo mu hovoril: Vyjdi z človeka, nečistý duchu!

⁹Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."

⁹A pýtal sa ho: Jako ti je meno? A povedal mu: Legion mi je meno, lebo nás je mnoho.

¹⁰Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

¹⁰A veľmi ho prosil, žeby ich neposielal preč z toho kraja.

¹¹Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;

¹¹A bolo tam na svahu vrchu veliké stádo svíň, pasúce sa.

¹²og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."

¹²A prosili ho všetci tí démoni a hovorili: Pošli nás do tých svíň, aby sme vošli do nich.

¹³Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen

¹³A Ježiš im hneď dovolil. Vtedy vyšli nečistí duchovia a vošli do svíň, a stádo sa srútilo dolu úbočím do mora, a bolo ich okolo dvoch tisícov, a potopily sa v mori.

¹⁴Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

¹⁴A tí, ktorí ich pásli, utiekli a oznámili to v meste i v domoch v poli. A vyšli vidieť, čo sa to stalo.

¹⁵Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.

¹⁵A prišli k Ježišovi a videli posadlého, že sedí a je odiaty a má zdravý rozum, ten ktorý to bol mal ten legion, a báli sa.

¹⁶Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.

¹⁶A tí, ktorí to videli, rozprávali im, ako sa to stalo tomu posadlému, aj o tých sviniach.

¹⁷Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.

¹⁷A začali ho prosiť, žeby odišiel z ich kraja.

¹⁸Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

¹⁸A keď vchádzal do lode, prosil ho ten predtým posadlý, žeby bol s ním.

¹⁹Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."

¹⁹No, Ježiš ho nenechal, ale mu povedal: Idi do svojho domu ku svojim a zvestuj im, aké veľké veci ti učinil Pán a že sa zmiloval nad tebou.

²⁰Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

²⁰A odišiel a začal hlásať v Desaťmestí, jaké veľké veci mu učinil Ježiš; a všetci sa divili.

²¹Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

²¹A keď sa preplavil Ježiš na lodi zase na druhú stranu, sišiel sa k nemu veliký zástup, a bol pri mori.

²²Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

²²A hľa, prišiel jeden z predstavených synagógy, menom Jairus, a keď ho videl, padol k jeho nohám

²³Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"

²³a veľmi ho prosil a hovoril: Moja dcéruška skonáva: prosím, žeby si prišiel a vzložil na ňu ruky, že by bola uzdravená a žila.

²⁴Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

²⁴A odišiel s ním. A išiel za ním veliký zástup, a tlačili ho zo všetkých strán.

²⁵Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,

²⁵Vtedy nejaká žena, ktorá bola v nemoci toku krvi dvanásť rokov

²⁶og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

²⁶a mnoho vytrpela od mnohých lekárov a potrovila všetko svoje imanie, a nič jej to nebolo pomohlo, lež ešte bola prišla do horšieho;

²⁷Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

²⁷tá, keď počula o Ježišovi, prišla v zástupe odzadu a dotkla sa jeho rúcha,

²⁸Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."

²⁸lebo si bola povedala: Ak sa len jeho rúcha dotknem, budem uzdravená.

²⁹Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.

²⁹A hneď vyschol prameň jej krvi, a pocítila na tele, že je uzdravená od svojej choroby.

³⁰Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"

³⁰A Ježiš hneď poznal v sebe, že vyšla z neho moc, a obrátiac sa v zástupe vravel: Kto sa dotknul mojeho rúcha?

³¹Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"

³¹A jeho učeníci mu vraveli: Vidíš, že ťa zástup tlačí zo všetkých strán, a hovoríš: Kto sa ma dotknul?

³²Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.

³²Ale on sa ohliadal dookola, aby videl tú, ktorá to urobila.

³³Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.

³³A žena bojac a trasúc sa, lebo vedela, čo sa pri nej stalo, prišla a padla pred ním a povedala mu celú pravdu.

³⁴Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"

³⁴A on jej povedal: Dcéro, tvoja viera ťa uzdravila. Iď v pokoji a buď zdravá a prostá svojej choroby.

³⁵Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"

³⁵A kým on ešte hovoril, tu prišli od predstaveného synagógy a vraveli: Tvoja dcéra už zomrela, načo ešte unúvaš Učiteľa?

³⁶Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"

³⁶Ale Ježiš počujúc slovo, ktoré hovorili, hneď povedal predstavenému synagógy: Neboj sa, len ver!

³⁷Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.

³⁷A nedal nikomu ísť za sebou, iba Petrovi, Jakobovi a Jánovi, Jakobovmu bratovi.

³⁸Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.

³⁸A prišli do domu predstaveného synagógy, a videl tam nepokojný ruch, plačúcich a kvíliacich veľmi,

³⁹Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."

³⁹a vojdúc povedal im: Čo robíte krik a plačete? Dieťa nezomrelo, ale spí.

⁴⁰Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.

⁴⁰A vysmievali ho. No, on vyženúc všetkých pojal otca dieťaťa i matku i tých, ktorí boli s ním, a vošiel ta, kde ležalo dieťa.

⁴¹Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"

⁴¹A uchopiac ruku dieťaťa povedal mu: Talitha kúmi! čo je preložené toľko jako: Dievčatko, tebe hovorím, vstaň!

⁴²Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede

⁴²A dievčatko hneď vstalo a chodilo, lebo malo dvanásť rokov. A žasli prenáramne.

⁴³Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.

⁴³A veľmi im prikázal, aby sa toho nikto nedozvedel. A povedal, aby jej dali jesť.