¹På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

¹V tom čase počul Heródes, jedno z tamojších štyroch kniežat, chýr o Ježišovi

²Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

²a povedal svojim služobníkom: To je Ján Krstiteľ, on vstal z mŕtvych, a preto pôsobia v ňom tie divotvorné moci.

³Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

³Lebo Heródes chopil Jána a poviazal ho a vsadil do žalára pre Heródiadu, ženu Filipa, svojho brata.

⁴Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

⁴Lebo Ján mu hovoril: Nepatrí sa ti ju mať.

⁵Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

⁵A chcel ho zabiť, ale sa bál ľudu, lebo ho mali za proroka.

⁶Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

⁶Ale potom, keď slávili narodeniny Heródesove, tancovala dcéra Heródiady v prostredku a zaľúbila sa Heródesovi.

⁷Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

⁷A preto jej sľúbil s prísahou, že jej dá, čokoľvek by si žiadala.

⁸Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

⁸A ona, súc navedená od svojej matere, povedala: Daj mi tu na mise hlavu Jána Krstiteľa.

⁹Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

⁹A kráľ sa zarmútil, ale pre prísahu a pre spolustolujúcich rozkázal dať.

¹⁰Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

¹⁰A pošlúc kata sťal Jána v žalári.

¹¹Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

¹¹A donesená bola jeho hlava na mise a daná dievčaťu, a zaniesla svojej materi.

¹²Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

¹²Potom tam prišli jeho učeníci, vzali jeho telo a pochovali ho; a prišli a zvestovali to Ježišovi.

¹³Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

¹³A keď to počul Ježiš, odišiel odtiaľ na lodi na pusté miesto, osobitne. A počujúc o tom zástupy išly pešo za ním z tých miest.

¹⁴Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

¹⁴A keď vyšiel odtiaľ Ježiš, videl veliký zástup a zľutoval sa nad nimi a uzdravoval ich chorých.

¹⁵Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

¹⁵A keď bol večer, pristúpili k nemu jeho učeníci a povedali: Miesto je tu pusté, a čas už prešiel; prepusti zástupy, aby odíduc do mestečiek nakúpili si potravy.

¹⁶Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

¹⁶Ale Ježiš im povedal: Nie je im treba odísť, dajte im vy jesť.

¹⁷Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

¹⁷A oni mu povedali: Nemáme tu iba päť chlebov a dve ryby.

¹⁸Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

¹⁸A on im povedal: Doneste mi ich sem!

¹⁹Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

¹⁹A rozkázal zástupom, aby si posadali na tráve, a vzal tých päť chlebov a tie dve ryby a vzhliadnuc do neba požehnal a lámuc dával chleby učeníkom a učeníci dávali zástupom.

²⁰Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

²⁰A jedli všetci a nasýtili sa, a sobrali, čo zostalo zvýšených kúskov, dvanásť plných košov.

²¹Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

²¹A tých, ktorí jedli, bolo asi päť tisíc mužov, krome žien a detí.

²²Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

²²A Ježiš hneď prinútil svojich učeníkov, aby vstúpili do lode a predišli ho na druhú stranu, dokiaľ by vraj nerozpustil zástupov.

²³Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

²³A rozpustiac zástupy vyšiel na vrch osobitne modliť sa. A keď bol večer, bol tam sám.

²⁴Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

²⁴A loď už bola naprostred mori, zmietaná vlnami, pretože bol odporný vietor.

²⁵Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

²⁵Potom za štvrtej stráže vnoci prišiel k nim Ježiš chodiac po mori.

²⁶Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

²⁶A učeníci vidiac ho chodiť po mori zľakli sa a vraveli, že je to nejaká obluda, a skríkli od strachu.

²⁷Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

²⁷Ale Ježiš hneď prehovoril k nim a povedal: Dúfajte, ja som, nebojte sa!

²⁸Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

²⁸A Peter mu odpovedal a riekol: Pane, ak si to ty, rozkáž mi, aby som prišiel za tebou po vodách.

²⁹Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

²⁹A on povedal: Poď! A Peter sostúpiac s lode chodil po vodách a prišiel k Ježišovi.

³⁰Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

³⁰Ale hľadiac na silný vietor začal sa báť a počnúc sa noriť skríkol a povedal: Pane, zachráň ma!

³¹Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

³¹A Ježiš hneď vystrel ruku, zachytil ho a povedal mu: Človeče malej viery, prečo si pochyboval?

³²Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

³²A keď vyšli hore do lode, utíchol vietor.

³³Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

³³A tí, ktorí boli na lodi, pristúpili, klaňali sa mu a hovorili: Si naozaj Syn Boží!

³⁴Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

³⁴A preplaviac sa prišli do zeme Genezareta.

³⁵Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

³⁵A keď ho poznali mužovia toho miesta, rozposlali poslov po celom tom okolí, a podonášali mu všetkých, ktorí sa zle mali,

³⁶Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.

³⁶a prosili ho, žeby im dovolil, aby sa aspoň dotkli lemu jeho rúcha, a ktorí sa ho dotkli, ozdraveli.