¹Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:

¹Vtedy prišli k Ježišovi zákonníci a farizeovia z Jeruzalema a povedali mu:

²"Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid."

²Prečo prestupujú tvoji učeníci podané ustanovenie starších? Lebo si neumývajú rúk, keď majú jesť chlieb.

³Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?

³A on odpovedal a riekol im: Prečo aj vy prestupujete prikázanie Božie pre svoje podané ustanovenie?

⁴Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."

⁴Lebo veď Bôh prikázal a povedal: Cti svojho otca i svoju mať, a: Kto by zlorečil otcovi alebo materi, nech zomrie!

⁵Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."

⁵Ale vy hovoríte: Ktokoľvek by povedal otcovi alebo materi: Dar Bohu je to, čím by som ti mohol pomôcť, a nebude ctiť svojho otca alebo svojej matere.

⁶Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.

⁶A tak ste zbavili prikázanie Božie moci pre svoje podané ustanovenie.

⁷I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:

⁷Pokrytci, dobre prorokoval o vás Izaiáš, keď povedal:

⁸"Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.

⁸Tento ľud sa mi blíži svojimi ústami a rtami ma ctí, ale ich srdce je ďaleko odo mňa.

⁹Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

⁹Lež nadarmo ma ctia učiac učenia, ktoré sú nariadeniami ľudí.

¹⁰Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår!

¹⁰Na to si privolal zástup a povedal im: Počujte a rozumejte!

¹¹Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."

¹¹Nie to, čo vchádza do úst, poškvrňuje človeka, ale to, čo vychádza z úst, to poškvrňuje človeka.

¹²Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"

¹²Vtedy pristúpili jeho učeníci a povedali mu: Či vieš, že farizeovia počujúc to slovo pohoršili sa?

¹³Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

¹³A on odpovedal a riekol: Každá zasadená rastlina, ktorej nesadil môj nebeský Otec, bude vykorenená.

¹⁴Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven."

¹⁴Nechajte ich; sú slepými vodcami slepých. A keď slepý povedie slepého, obidvaja padnú do jamy.

¹⁵Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"

¹⁵A Peter odpovedal a riekol mu: Vylož nám to podobenstvo!

¹⁶Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?

¹⁶A Ježiš povedal: Či ste ešte aj vy až doteraz bez rozumu?

¹⁷Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

¹⁷Či nerozumiete, že všetko to, čo vchádza do úst, ide do brucha a vyhadzuje sa von do stoky?

¹⁸Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

¹⁸Ale to, čo vychádza z úst, ide zo srdca, a to poškvrňuje človeka.

¹⁹Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.

¹⁹Lebo zo srdca vychádzajú zlé myšlienky, vraždy, cudzoložstvá, smilstvá, krádeže, falošné svedoctvá, rúhania;

²⁰Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

²⁰to je to, čo poškvrňuje človeka. Ale jesť neumytými rukami nepoškvrňuje človeka.

²¹Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.

²¹Potom vyšiel odtiaľ Ježiš a odišiel do krajov Týru a Sidona.

²²Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd."

²²A hľa, kananejská žena z toho kraja vyšla, kričala a hovorila: Zmiluj sa nado mnou, Pane, Synu Dávidov! Moja dcéra sa strašne trápi, posadlá démonom.

²³Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter os."

²³Ale on jej neodpovedal ani slova. Vtedy pristúpili jeho učeníci, prosili ho a hovorili: Odbav ju, lebo kričí za nami.

²⁴Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus."

²⁴Ale on odpovedal a riekol: Nie som poslaný, iba k ovciam, zahynulým z domu Izraelovho.

²⁵Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp mig!"

²⁵A ona prijdúc klaňala sa mu a vravela: Pane, pomôž mi!

²⁶Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

²⁶A on odpovedal a riekol: Nepatrí sa vziať chlieb deťom a hodiť ho šteňatám.

²⁷Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."

²⁷A ona povedala: Tak je, Pane, lebo aj šteňatá jedia z odrobiniek, ktoré padajú zo stola ich pánov.

²⁸Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

²⁸Vtedy odpovedal Ježiš a riekol jej: Ó, ženo, veľká je tvoja viera! Nech sa ti stane, jako chceš. A jej dcéra bola uzdravená od tej hodiny.

²⁹Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der.

²⁹Potom odišiel odtiaľ Ježiš a prišiel ku Galilejskému moru a vyšiel na vrch a sadnul si tam.

³⁰Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,

³⁰A prišly k nemu mnohé zástupy majúc so sebou chromých, slepých, nemých, zmrzačených a mnoho inakších a hádzali ich k nohám Ježišovým, a uzdravoval ich,

³¹så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

³¹takže sa divily zástupy vidiac, že nemí hovoria, zmrzačení sú zdraví, chromí chodia, a slepí vidia, a oslavovali Boha Izraelovho.

³²Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."

³²A Ježiš zavolajúc si svojich učeníkov povedal: Ľúto mi je toho zástupu, lebo už tri dni dlejú so mnou a nemajú čo jesť, a nechcem ich prepustiť hladných, aby nepoomdlievali na ceste.

³³Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"

³³A učeníci mu povedali: Odkiaľ vezmeme na púšti toľko chleba, aby sme nasýtili tak veliký zástup?

³⁴Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk."

³⁴A Ježiš im riekol: Koľko máte chlebov? A oni povedali: Sedem a niekoľko málo rybičiek.

³⁵Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden

³⁵A rozkázal zástupom, aby si posadali na zem.

³⁶og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

³⁶A vzal tých sedem chlebov a tie ryby a poďakujúc lámal a dával svojim učeníkom, a učeníci dávali zástupom.

³⁷Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

³⁷A jedli všetci a nasýtili sa, a sobrali, čo zostalo zvýšených kúskov, plných sedem pletencov.

³⁸Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

³⁸A tých, ktorí jedli, bolo štyri tisíce mužov krome žien a detí.

³⁹Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.

³⁹A rozpustiac zástupy vstúpil do lode a prišiel do kraja Magdala.