¹Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;

¹Potom dvadsiateho štvrtého dňa toho istého mesiaca shromaždili sa synovia Izraelovi postiac sa a súc oblečení v smútočnom rúchu drsnom a majúc zem posypanú na sebe.

²og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og trådte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.

²A semä Izraelovo sa boli oddelili od všetkých synov cudziny a stojac vyznávali svoje hriechy a neprávosti svojich otcov.

³Så rejste de sig på deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.

³A povstanúc na svojom mieste čítali z knihy zákona Hospodina, svojeho Boha, štvrtinu dňa a štvrtinu vyznávali a klaňali sa Hospodinovi, svojmu Bohu.

⁴Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani trådte op på Leviternes Forhøjning og råbte med høj Røst til HERREN deres Gud;

⁴A povstal na vyvýšenom mieste Levitov Ješua, Banaj, Kadmiel, Šebaniáš, Bunni, Šerebiáš, Báni a Chenáni a kričali veľkým hlasom k Hospodinovi, svojmu Bohu.

⁵og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: "Stå op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.

⁵A riekli Levitovia, Ješua, Kadmiel, Báni, Chašabneiáš, Šerebiáš, Hodiáš, Šebaniáš a Petachiáš: Vstaňte, dobrorečte Hospodinovi, svojmu Bohu, od vekov až na veky! A nech dobrorečia menu tvojej slávy a vyvýšenému nad každé dobrorečenie a chválu!

⁶Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er på den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.

⁶Ty si, ó, Hospodine, ty si sám jediný! Ty si učinil nebesia, nebesia nebies a všetko ich vojsko, zem a všetko, čo je na nej, moria a všetko, čo je v nich, a ty dávaš tomu všetkému život, a vojsko nebies sa tebe klania.

⁷Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;

⁷Ty si, Hospodine, ten Bôh, ktorý si si vyvolil Abrama a vyviedol si ho z Úr Chaldejov a dal si mu meno Abrahám.

⁸og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.

⁸A našiel si jeho srdce verné pred sebou a učinil si s ním smluvu, že dáš zem Kananeja, Heteja, Amoreja, Ferezeja, Jebuzeja a Gergezeja, že ju dáš jeho semenu a uskutočnil si svoje slová, lebo ty si spravedlivý.

⁹Og da du så vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Råb ved det røde Hav,

⁹A pohliadol si na trápenie našich otcov v Egypte a ich krik si počul pri Rudom mori.

¹⁰udførte du Tegn og Undere på Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og således skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.

¹⁰A dal si činiť znamenia a zázraky na faraonovi a na všetkých jeho sluhoch a na všetkom ľude jeho zeme, lebo si vedel, že prevádzali pýchu proti nim, a tak si si učinil meno, jako to vidieť dnes.

¹¹Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennem Havet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

¹¹A more si rozdelil vo dvoje pred nimi, takže prešli prostredkom mora po suchu, a tých, ktorí ich stíhali, vrhol si do hlbín ako nejaký kameň do mohutných vôd prudkých.

¹²I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

¹²A viedol si ich v oblakovom stĺpe vodne a v ohnivom stĺpe vnoci osvecujúc im cestu, ktorou mali ísť.

¹³Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.

¹³Potom si sostúpil na vrch Sinai a hovoril si s nimi s neba, dal si im spravedlivé súdy a pravdivé zákony vyučujúce, dobré ustanovenia a prikázania.

¹⁴Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.

¹⁴A dal si im poznať sobotu svojej svätosti a prikázal si im zachovávať prikázania, ustanovenia a vyučujúci zákon skrze Mojžiša, svojho služobníka.

¹⁵Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Hånd havde lovet dem.

¹⁵Dal si im aj chlieb z neba v ich hlade a vyviedol si im vody zo skaly v ich smäde a riekol si im, aby vošli dedične zaujať zem, vzhľadom na ktorú si bol pozdvihol svoju ruku prisahajúc, že im ju dáš.

¹⁶Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på dine Bud;

¹⁶Ale oni a naši otcovia prevádzali pýchu a zatvrdili svoju šiju a nepočúvali na tvoje prikázania.

¹⁷de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

¹⁷A nechceli počuť ani nepamätali na tvoje divy, ktoré si činil pri nich, ale zatvrdili svoju šiju a ustanovili si vodcu, aby sa vrátili do svojho rabstva vo svojej spúre. Ale ty si Bôh odpúšťania, milosrdný a ľútostivý, dlho zhovievajúci a veľký čo do milosti a preto si ich neopustil.

¹⁸Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,

¹⁸Ba ešte si spravili aj teľa - sliatinu a povedali: Toto je tvoj boh, ktorý ťa vyviedol hore z Egypta! A dopustili sa veľkých rúhaní.

¹⁹svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem på Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

¹⁹Ale ty vo svojom mnohom zľutovaní jednako si ich len neopustil na púšti. Oblakový stĺp neuhnul zponad nich vodne, aby ich viedol cestou, ani ohnivý stĺp vnoci, aby im svietil a osvecoval cestu, ktorou mali ísť.

²⁰Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.

²⁰A dal si svojho dobrého Ducha, aby ich učil rozumu, a svojej manny si neodňal od ich úst a dal si im vody v ich smäde.

²¹I fyrretyve År sørgede du for dem i Ørkenen, så de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.

²¹Štyridsať rokov si ich zaopatroval na púšti; nemali nedostatku; ich rúcha nezvetšely, a ich nohy neopuchly.

²²Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.

²²Potom si im dal kráľovstvá a národy a podelil si ich na kraje. A tak zaujali dedične zem Síchonovu a zem kráľa Chešbona a zem Óga, kráľa Bázana.

²³Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;

²³A ich synov si rozmnožil, čo do počtu, jako hviezdy nebies. A voviedol si ich do zeme, o ktorej si povedal ich otcom, aby vošli do nej zaujať ju dedične.

²⁴og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Hånd, både deres Konger og Folkene i Landet, så de kunde handle med dem, som de fandt for godt.

²⁴A tak vošli synovia a zaujali zem dedične, a zohnul si pred nimi obyvateľov zeme, Kananejov, a dal si ich do ich ruky aj ich kráľov aj národy zeme, aby urobili s nimi tak, ako sa im ľúbi.

²⁵De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

²⁵A vzali ohradené mestá a úrodnú zem a zaujali dedične domy, plné všetkého dobrého, vyrúbané studne, vinice, olivové sady a ovocných stromov množstvo. A tak jedli a nasýtili sa a vytučili sa a kochali sa v tvojej veľkej dobrote.

²⁶Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

²⁶Ale sa stali neposlušnými a sprotivili sa ti a zavrhli tvoj zákon za svoj chrbát a povraždili tvojich prorokov, ktorí svedčili proti nim nato, aby ich navrátili k tebe, a dopúšťali sa veľkých rúhaní.

²⁷Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de bragte Trængsel over dem. Men når de da i deres Trængsel råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Hånd.

²⁷Vtedy si ich vydal do ruky ich protivníkov, ktorí ich sužovali. A potom v čase svojho súženia kričali k tebe, a ty si vše len vyslyšal z nebies a podľa svojho mnohého zľutovania si im dal záchrancov, ktorí ich zachránili z ruky ich protivníkov.

²⁸Men når de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Åsyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Hånd, og de undertvang dem. Men når de atter råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang på Gang.

²⁸Ale keď mali zase pokoj, znova sa navrátili robiť to, čo je zlé pred tvojou tvárou, a tak si ich opustil v ruke ich nepriateľov, aby vládli nad nimi. No, keď sa obrátili a kričali k tebe, ty si vyslyšal z nebies a vytrhol si ich podľa svojho mnohonásobného zľutovania, a to tak po mnohé časy.

²⁹Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

²⁹A svedčil si proti nim nato, aby si ich navrátil ku svojmu zákonu; ale oni robili pyšne a nepočúvali na tvoje prikázania a hrešili proti tvojim súdom (ktoré keby činil človek, žil by nimi) a vymykli spurné plece zpod jarma Božieho a zatvrdili svoju šiju a neposlúchali.

³⁰I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

³⁰Avšak zhovieval si im po mnohé roky a svedčil si proti nim svojím Duchom skrze svojich prorokov, ale nepozorovali svojimi ušami, a preto si ich vydal do ruky národov zemí.

³¹Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud!

³¹Avšak pre svoje mnohé zľutovania neučinil si im konca a neopustil si ich, pretože si ty silný Bôh milostivý a ľútostivý.

³²Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

³²A tak teraz, náš Bože, ty silný, veľký, mocný a strašný Bože, ktorý ostríhaš smluvu a milosť, nech nie je to za málo pred tvojou tvárou, všetko to ťažké strádanie, ktoré nás stihlo, našich kráľov, naše kniežatá, našich kňazov, našich prorokov, našich otcov a všetok tvoj ľud odo dní kráľov Assýrie až do tohoto dňa.

³³I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

³³Ale ty si spravedlivý pri všetkom tom, čo prišlo na nás, lebo ty si činil verne a pravdu, ale my sme páchali bezbožnosť.

³⁴Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

³⁴A naši kráľovia, naše kniežatá, naši kňazi a naši otcovia nečinili tvojho zákona ani nepozorovali na tvoje prikázania a na tvoje svedoctvá, ktorými si svedčil proti nim.

³⁵Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.

³⁵Lebo oni vo svojom kráľovstve a v tvojej veľkej a mnohej dobrote, ktorú si im preukazoval, a v zemi, širokej a úrodnej, ktorú si dal pred nich, neslúžili ti ani sa neodvrátili od svojich zlých skutkov.

³⁶Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

³⁶Hľa, my sme dnes sluhami, a zem, ktorú si dal našim otcom, aby jedli jej ovocie a jej dobré, hľa, my sme v nej sluhami!

³⁷dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"

³⁷A svoju hojnú úrodu vydáva kráľom, ktorých si ustanovil nad nami pre naše hriechy, a tak panujú nad našimi telami i nad naším hovädom, tak ako sa im ľúbi, a my sme vo veľkom súžení.

³⁸I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.

³⁸Pri tom pri všetkom činíme pevnú smluvu a píšeme, ktorú spečaťujú naše kniežatá, naši Levitovia a naši kňazi.