1(En Maskil af David, da han var i hulen. En Bøn.) Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
1Vyučujúci Dávidov, keď bol v jaskyni. Modlitba.
2udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
2Volám na Hospodina a kričím. Volám na Hospodina a pokorne sa modlím.
3Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
3Vylievam pred ním svoju žiaľbu; oznamujem pred ním svoje súženie.
4Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
4Keď nyje môj duch vo mne, ty znáš môj chodník; na ceste, ktorou idem, mi ukryli osídlo.
5HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
5Pozri napravo a vidz! Nemám nikoho, kto by ma poznal. Zahynulo mne útočište; nieto nikoho, kto by sa pýtal po mojej duši.
6Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;
6Kričím na teba, Hospodine, hovorím: Ty si mojím útočišťom, mojím dielom v zemi živých.
7udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.
7Pozoruj ušima na moje volanie, lebo som veľmi zomdlený. Vytrhni ma z moci tých, ktorí ma prenasledujú, lebo sú mocnejší odo mňa.
8Vyveď moju dušu zo žalára, aby som oslavoval tvoje meno. Spravedliví ma obstúpia, keď mi dobre učiníš.