1Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.
1Bunlar Yeruşalimde krallık yapan Davut oğlu Vaizin sözleridir:
2Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!
2‹‹Her şey boş, bomboş, bomboş!›› diyor Vaiz.
3Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?
3Ne kazancı var insanınGüneşin altında harcadığı onca emekten?
4Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid.
4Kuşaklar gelir, kuşaklar geçer,Ama dünya sonsuza dek kalır.
5Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
5Güneş doğar, güneş batar,Hep doğduğu yere koşar.
6Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.
6Rüzgar güneye gider, kuzeye döner,Döne döne eserekHep aynı yolu izler.
7Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.
7Bütün ırmaklar denize akar,Yine de deniz dolmaz.Irmaklar hep çıktıkları yere döner.
8Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.
8Her şey yorucu,Sözcüklerle anlatılamayacak kadar.Göz görmekle doymuyor,Kulak işitmekle dolmuyor.
9Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.
9Önce ne olduysa, yine olacak.Önce ne yapıldıysa, yine yapılacak.Güneşin altında yeni bir şey yok.
10Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os
10Var mı kimsenin, ‹‹Bak bu yeni!›› diyebileceği bir şey?Her şey çoktan, bizden yıllar önce de vardı.
11Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
11Geçmiş kuşaklar anımsanmıyor,Gelecek kuşaklar da kendilerinden sonra gelenlerce anımsanmayacak.
12Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.
12Ben Vaiz, Yeruşalimde İsrail kralıyken
13Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
13kendimi göklerin altında yapılan her şeyi bilgece araştırıp incelemeye adadım. Tanrının uğraşsınlar diye insanlara verdiği çetin bir zahmettir bu.
14Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
14Güneşin altında yapılan bütün işleri gördüm; hepsi boştur, rüzgarı kovalamaya kalkışmaktır!
15Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.
15Eğri olan doğrultulamaz, eksik olan sayılamaz.
16Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."
16Kendi kendime, ‹‹İşte, bilgeliğimi benden önce Yeruşalimde krallık yapan herkesten çok artırdım›› dedim, ‹‹Alabildiğine bilgi ve bilgelik edindim.››
17Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Dårskab og Tåbelighed; jeg skønnede, at også det er Jag efter Vind.
17Kendimi bilgi ve bilgeliği, deliliği ve akılsızlığı anlamaya adadım. Gördüm ki, bu da yalnızca rüzgarı kovalamaya kalkışmakmış.
18Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.
18Çünkü çok bilgelik çok keder doğurur, bilgi arttıkça acı da artar.