1Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
1Defalarca azarlandığı halde dikbaşlılık eden,Ansızın yıkıma uğrayacak, çare yok.
2Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
2Doğru kişiler çoğalınca halk sevinir,Kötü kişi hükümdar olunca halk inler.
3Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
3Bilgeliği seven babasını sevindirir,Fahişelerle dostluk eden malını yitirir.
4Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
4Adaletle yöneten kral ülkesini ayakta tutar,Ağır vergiler koyansa çökertir.
5Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
5Başkasını pohpohlayan kişi,Ona tuzak kurar.
6I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
6Kötünün başkaldırısı kendine tuzak olur,Doğru kişiyse ezgi söyler ve sevinir.
7Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
7Doğru kişi yoksulların hakkını verir,Kötü kişi hak hukuk nedir bilmez.
8Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
8Alaycı kişiler kentleri bile karıştırır,Bilgelerse öfkeyi yatıştırır.
9Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
9Bilge kişiyle davası olan ahmakKızar, alay eder ve rahat vermez.
10De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
10Kana susamışlar dürüst kişiden nefret eder,Doğrularsa onun canını korur.
11En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
11Akılsız hep patlamaya hazırdır,Bilgeyse öfkesini dizginler.
12En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
12Hükümdar yalana kulak verirse,Bütün görevlileri de kötü olur.
13Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
13Zorbayla yoksulun ortak bir noktası var:İkisinin de gözünü açan RABdir.
14En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
14Yoksulları adaletle yöneten kralınTahtı hep güvenlikte olur.
15Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
15Değnekle terbiye bilgelik kazandırır,Kendi haline bırakılan çocuksa annesini utandırır.
16Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
16Kötüler çoğalınca başkaldırı da çoğalır,Ama doğrular onların düşüşünü görecektir.
17Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
17Oğlunu terbiye et, o da sana huzur verecekVe gönlünü hoşnut edecektir.
18Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
18Tanrısal esinden yoksun olan halkSınır tanımaz olur.Ne mutlu Kutsal Yasayı yerine getirene!
19Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
19Köle salt sözle terbiye edilemez,Çünkü anlasa da kulak asmaz.
20Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
20Sözünü tartmadan konuşan birini tanıyor musun?Akılsızın durumu bile onunkinden daha umut vericidir.
21Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
21Çocukluğundan beri kölesini şımartan,Sonunda cezasını çeker.
22Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
22Öfkeli kişi çekişme yaratır,Huysuz kişinin başkaldırısı eksik olmaz.
23Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
23Kibir insanı küçük düşürür,Alçakgönüllülükse onur kazandırır.
24Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
24Hırsızla ortak olanın düşmanı kendisidir,Mahkemede yemin etse de bildiğini söylemez.
25Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
25İnsandan korkmak tuzaktır,Ama RABbe güvenen güvenlikte olur.
26Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
26Hükümdarın gözüne girmek isteyen çoktur,Ama RABdir insana adalet sağlayan.
27Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
27Doğrular haksızlardan iğrenir,Kötüler de dürüst yaşayanlardan.