Danish

Turkish

Psalms

55

1(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
1Ey Tanrı, kulak ver duama,Sırt çevirme yalvarışıma!
2lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
2Dikkatini çevir, yanıt ver bana.Düşüncelerim beni rahatsız ediyor, şaşkınım
3jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
3Düşman sesinden, kötünün baskısından;Çünkü sıkıntıya sokuyorlar beni,Öfkeyle üstüme üstüme geliyorlar.
4Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
4Yüreğim sızlıyor içimde,Ölüm dehşeti çöktü üzerime.
5Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
5Korku ve titreme sardı beni,Ürperti kapladı içimi.
6Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
6‹‹Keşke güvercin gibi kanatlarım olsaydı!››Dedim kendi kendime, ‹‹Uçar, rahatlardım.
7ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. - Sela.
7Uzaklara kaçar,Çöllerde konaklardım. |iSela
8Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
8Sert rüzgara, kasırgaya karşıHemen bir barınak bulurdum.››
9Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
9Şaşkına çevir kötüleri, ya Rab, karıştır dillerini,Çünkü kentte şiddet ve çatışma görüyorum.
10de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
10Gece gündüz kent surları üzerinde dolaşırlar,Haksızlık, fesat dolu kentin içi.
11Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
11Yıkıcılık kentin göbeğinde,Zorbalık, hile eksilmez meydanından.
12Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
12Beni aşağılayan bir düşman olsaydı,Katlanabilirdim;Bana küstahlık eden bir hasım olsaydı,Gizlenebilirdim.
13men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
13Ama sensin, bana denk,Yoldaşım, yakın arkadaşım.
14og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
14Birlikte tatlı tatlı yarenlik eder,Toplulukla Tanrının evine giderdik.
15Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!
15Ölüm yakalasın düşmanlarımı ansızın,Diri diri ölüler diyarına insinler;Çünkü içleri ve evleri kötülük dolu.
16Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
16Bense Tanrıya seslenirim,RAB kurtarır beni.
17Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
17Sabah, öğlen, akşam kederimden feryat ederim,O işitir sesimi.
18og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
18Bana karşı girişilen savaştanEsenlikle kurtarır canımı,Sayısı çok da olsa karşıtlarımın.
19Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
19Öncesizlikten bu yana tahtında oturan Tanrı,Duyacak ve ezecek onları. |iSelaÇünkü hiç değişmiyorVe Tanrıdan korkmuyorlar.
20På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
20Yoldaşım dostlarına saldırarakYaptığı antlaşmayı bozdu.
21Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
21Ağzından bal damlar,Ama yüreğinde savaş var.Sözleri yağdan yumuşak,Ama yalın birer kılıçtır.
22Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
22Yükünü RABbe bırak,O sana destek olur.Asla izin vermezDoğru insanın sarsılmasına.
23Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
23Ama sen, ey Tanrı, ölüm çukuruna atacaksın kötüleri,Günlerinin yarısını görmeyecek katillerle hainler;Bense sana güveniyorum.