¹Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

¹Tuku' po'ingku-ku, hewa aku' wo'o mpotuku' po'ingku Kristus.

²Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

²Kakaliliua-na ompi', ku'une' -koi apa' hi butu nyala-na nikiwoi oa' -a, pai' nituku' oa' tudui' to kuparata-mikokoi.

³Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

³Aga ria hanyala to kana kupopokiwoii-kokoi. Kristus ma'ala rarapai' -ki woo' hi hawe'ea tomane. Tomane-hawo hewa woo' hi tobine, pai' Alata'ala hewa woo' hi Kristus.

⁴Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

⁴Ane tomane mokaramuai pai' -i mosampaya ba mpohowa' lolita Alata'ala hi pogamparaa, tomane toei mpokedi' Kristus, to jadi' woo' -na.

⁵Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

⁵Aga ane hadua tobine mosampaya ba mpohowa' lolita Alata'ala hi pogamparaa, pai' uma-i mokaramuai, uma-hana lompe'. Apa' ntuku' ada, tobine toei mpokedi' tomane-na, to jadi' woo' -na. Tobine to uma mokaramuai toei, hibalia kame'eai' -na hante tobine to rakoku lau-mi wuluwoo' -na.

⁶Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

⁶Jadi', ane ria tobine to uma dota mokaramuai hi pogamparaa, agina ragunci lau-mi wuluwoo' -na. Aga ane me'ea' -i ragunci ba rakoku, kana mokaramuai-i.

⁷Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

⁷Tomane to mosampaya ba mpohowa' lolita Alata'ala, neo' mokaramuai, apa' tomane rapajadi' hi rala lence Alata'ala bona hanga' Alata'ala rapomobohe. Tobine-hawo kana mokaramuai apa' tobine mpomobohe hanga' tomane-na.

⁸Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

⁸Apa' tomane uma rapajadi' ngkai tobine, tobine-hanale to rapajadi' ngkai tomane-e.

⁹Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

⁹Pai' wo'o, bela tomane to rapajadi' bona mpotulungi tobine, tobine rapajadi' bona mpotulungi tomane.

¹⁰Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

¹⁰Toe-mi pai' tobine kana mokaramuai, hewa tanda pengkoru-na, apa' ria wo'o-hawo mala'eka to mpopanto' -ta.

¹¹Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

¹¹Aga nau' -pa wae, hi kita' to mepangala' hi Pue', tobine pai' tomane hibaa-balia hi rala hawe'ea-na. Tobine uma tuwu' mokalaua hi woto-na moto, wae wo'o tomane uma tuwu' mokalaua hi woto-na moto.

¹²Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

¹²Apa' hewa tobine to lomo' -na rapajadi' ngkai tomane, tomane wo'o-hawo putu ngkai tobine. Hawe'ea-na ngkai Alata'ala.

¹³Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

¹³Pekiri moto-koi: ha natao tobine mosampaya hi Alata'ala hi rala pogamparaa ane uma-i mokaramuai?

¹⁴Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

¹⁴Rapa' -na ane tomane moloe wuluwoo' -na, biasa ta'uli' uma ntoto ria taoa-na.

¹⁵men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

¹⁵Aga ane tobine moloe wuluwoo' -na, ta'uli' lompe'. Wuluwoo' -na to moloe toe kancolaa-na-hana, apa' wuluwoo' to moloe rawai' -raka tobine raponcawa mua-ra.

¹⁶Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

¹⁶Tapi' ane ria to doko' mpobaro to ku'uli' tohe'i, toi-wadi lolita-ku: ada to kituku' kai', tobine kana mokaramuai hi pogamparaa, pai' ada toe wo'o-mi to ratuku' topetuku' Alata'ala hi ngata-ngata ntani' -na. Ntani' -na ngkai toe, uma ria.

¹⁷Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

¹⁷Kakaliliua-na, ria wo'o-pi hanyala to doko' ku'uli' -kokoi. Uma-koi ku'une' sabana kehi-ni tohe'i, apa' porumpu-ni uma mpokeni kalompea' -na, kadada'aa-na lau-wadi.

¹⁸For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

¹⁸Lomo' -lomo' -na, ku'epe kareba to mpo'uli': ane morumpu-koi mogampara, ria posisalaa-ni hadua pai' hadua. Hiaa' neo' kupemakono mpu'u-e'!

¹⁹Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

¹⁹Lompe' lau-di ane ria posisalaa-nie, bona incana ba hema mpu'u-koi to moroho petuku' -ni hi Pue'.

²⁰Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

²⁰Jadi', ane moromu-koi hangkaa-ngkania, po'ingku-ni uma natao hi tauna to morumpu ngkoni' roti pai' nginu anggur mpokiwoi kamate-na Pue' Yesus.

²¹Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

²¹Apa' hi poromu-ni, ria-koi hantongo' to kaliliu mpokoni' pongkoni' -ni moto pai' nginu anggur-ni moto, alaa-na nipolangu moto-mi-koina. Hiaa' doo-ni to uma nakariai, mo'oro' moto-ra.

²²Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

²²Ha uma-koi tomia-e? Agina ngkoni' pai' nginu moto-mokoi rala tomi-ni ntuku' konoa-ni. Napa pai' hewa toe kehi-ni hi pogamparaa-e? Ba nipokedi' -ra-rana hingka doo-ni to napobagia Alata'ala? Doko' ni'eai' -ra to uma nakariai-e? Napa to kana ku'uli' -kokoi tohe'i-e? Ha taoa-na ku'une' -koi? Uma-hanae'! Hi gau' -ni tohe'e uma-koi ku'une'.

²³Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

²³Apa' kutudui' moto-koi wengi napa batua-na ngkoni' pai' nginu hangkaa-ngkania mpokiwoi kamate-na Pue'. Pai' napa to kutudui' -kokoi toe, kutarima ngkai Pue' moto. Hi bengi karapobalu' -na Pue' Yesus, na'ala' -mi roti

²⁴takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

²⁴pai' ka'oti-na mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala, napihe-pihe pai' na'uli' -raka ana'guru-na: "Toi-mi woto-ku to kutonu mpotolo' -koi. Babehi-mokoi ada toi bona mpokiwoi-a."

²⁵Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

²⁵Wae wo'o ka'oti-ra ngkoni', na'ala' sangkiri' to ihia' anggur, pai' na'uli': "Ihi' sangkiri' toi mpobatuai pojanci Alata'ala to bo'u, to mpoposidai' Alata'ala pai' manusia', to rapadupa' hante raa' -ku. Butu ngkani-ni nginu, babehi-koi tohe'i bona mpokiwoi-a."

²⁶Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

²⁶Jadi', butu ngkani takoni' roti pai' ta'inu anggur hangkaa-ngkania hewa toe, to tababehi toe mpotutura kamate-na Pue', duu' -na rata nculii' -i mpai'.

²⁷Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

²⁷Toe pai' ku'uli' -kokoi: tauna to ngkoni' roti ba mpo'inu anggur Pue' toe hante kehi to uma natao, bate masala' -ra, apa' hewa uma rasaile' woto pai' raa' -na Pue' to nabatuai ada toe.

²⁸Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

²⁸Jadi', butu dua tauna kana mpoparesa' ncala' kehi-na, pai' lako' ma'ala-idi ngkoni' roti pai' nginu anggur toe.

²⁹Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

²⁹Apa' tauna to ngkoni' roti pai' nginu anggur toe hante kehi to uma natao, bate nahuku' -ra Alata'ala, apa' uma rasaile' woto-na Pue' to nabatuai ada toe.

³⁰Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

³⁰Apa' ngkai toe-die pai' alaa-na wori' -koi to peda' ba lente wuku-nie, pai' ria mpu'u-mi doo-ni to mate.

³¹Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

³¹Jadi', ane taparesa' mperi'ulu moto-hawo kehi-ta, uma-hawo nahuku' -ta Pue'.

³²Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

³²Aga ane nahuku' -ta Pue' hewa toe, batua-na naparesai' -ta hewa hadua tuama mpoparesai' ana' -na, bona neo' -ta mpai' rahuku' hangkaa-ngkania hante tauna to uma mpo'incai Pue'.

³³Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

³³Ngkai toe-mi ompi' -ompi' -ku, ane morumpu-koi ngkoni' roti pai' nginu anggur mpokiwoi kamate-na Pue', agina momepopea-koi pai' lako' ngkoni' hangkaa-ngkania.

³⁴Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.

³⁴Ane ria to mo'oro', ngkoni' ncala' hi tomi-na. Nee-neo' mpai' morumpu-koi bona mogampara, hiaa' mporata huku' lau-dakoi ngkai Pue'. Pai' ane gau' -gau' to ntani' -na, ku'atoro' ane rata-a-damo mpai'.