¹Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

¹Ompi' -ompi', kiwoi-koi napa to majadi' hi ntu'a-ta owi to nakeni nabi Musa malai ngkai tana' Mesir. Hawe'ea-ra nakamoui limu' tanda karia-na Alata'ala dohe-ra. Hawe'ea-ra ntara hi tahi' to sole.

²og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

²Ma'ala-mi ta'uli': hewa kita' raniu' jadi' topetuku' Pue' Yesus, wae wo'o hira' omea nakamoui limu' pai' ntara hi tahi' to sole jadi' topetuku' -na Musa.

³og spiste alle den samme åndelige Mad

⁴Hawe'ea-ra mpokoni' pongkoni' to hibalia, pai' nginu-ra ponginu to hibalia. Pongkoni' pai' ponginu-ra toe, pongkoni' pai' ponginu ngkai Alata'ala moto. Nginu-ra ue to mehupa' ngkai bulu' watu, pai' bulu' watu toe ma'ala rarapai' -ki Kristus to mpodoo-ra pai' mpowai' -ra katuwua'.

⁴og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

⁵Aga nau' hawe'ea-ra mporata rasi' ngkai Alata'ala toe, wori' -ramo to uma napokonoi Alata'ala gau' -ra. Toe pai' mate mparadolea-ra hi papada to wao'.

⁵Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

⁶Hawe'ea to jadi' hi to Yahudi toe owi, jadi' bona kita' mporata tudui'. Patuju-na bona neo' -ta mpokahina to dada'a hewa hira' owi.

⁶Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.

⁷Neo' mepue' hi pinotau, hewa ria-ra hantongo' to mpobabehi. Hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli': "Mohura-ramo ngkoni' pai' nginu, pai' oti toe ntepu'u-ramo motaro' mpopue' pinotau."

⁷Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."

⁸Neo' -ta mogau' sala' hante tobine doo ba hante toronaa, hewa ria-ra hantongo' to mpobabehi. Ngkai pogau' sala' -ra tohe'e, mate-ra rompulu' tolu ncobu rala-na ha'eo.

⁸Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.

⁹Neo' -ta mpemai-mai roe Pue', hewa ria-ra hantongo' to mpobabehi, alaa-ra mate natilo' ule.

⁹Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

¹⁰Pai' neo' ngkunuti, hewa ria-ra hantongo' to mpobabehi, pai' alaa-ra mate napatehi mala'eka topepatehi.

¹⁰Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

¹¹Hawe'ea toe jadi' hi hira' owi bona tapotonco kita'. Pai' hawe'ea kajadia' toe, te'uki' bona mpopo'ingai' -ta. Apa' kita' toi, tuwu' mohu' tempo kahudua dunia' -tamo.

¹¹Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.

¹²Jadi', tauna to mpo'uli' moroho moto pepangala' -ra, pelompehi mpu'u-e', nee-neo' mpai' monawu' -ra hi rala jeko' hewa hira' owi!

¹²Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!

¹³Butu nyala pesori to mporumpa' -ta, pesori to biasa jadi' hi manusia'. Tapi' Alata'ala ngkiwoi oa' janci-na hi kita': uma-ta napelele' rasori meliu ngkai pakulea' -ta. Nto'u-ta narumpa' pesori, nawai' oa' -ta ohea mpetiboi' pesori toe, bona moroho-ta mpengkatarii.

¹³Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

¹⁴Toe-mi ompi' -ompi' to kupe'ahi', neo' mpu'u-koi mpotuku' ada mpepue' hi pinotau!

¹⁴Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

¹⁵Mololita-a toi hewa mpololitai tauna to monoto nono-ra. Niwile koi' -damo lolita-ku tohe'i ba makono ba uma-di.

¹⁵Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

¹⁶Ane mpo'inu-ta anggur mpokiwoi raa' Kristus to rabowo hi kaju parika', mpo'uli' -ta tarima kasi hi Pue' Alata'ala, pai' ta'inu hangkaa-ngkania. Ha uma toe-mi tanda kakita' -na ntodea-na Kristus to natolo' hante kamate-nae? Pai' ane mpobagi-ta roti takoni' hangkaa-ngkania mpokiwoi kamate-na Kristus hi kaju parika', ha uma toe-mi tanda kakita' -na bagia-bagia hi rala woto Kristus-e?

¹⁶Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

¹⁷Apa' roti to hameha' lau-wadi rabagi-bagi, pai' kita' omea hore-hore mpokoni' hampobagia ngkai roti toe. Batua-na ada toe: kita' to wori' hewa hawoto lau-ta-wadi hi posidaia' -ta hante Kristus.

¹⁷Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.

¹⁸Wae wo'o ada-ra to Israel. Ane ria to mpotonu pepue' -ra hi Alata'ala hi lolo meja' pontunua pepue', pai' -ra mpokio' doo-ra mpodohei-ra mpokoni' hampobagia ngkai pepue' toe, hintuwu' -ramo hi ada pepue' -ra hi Pue' Ala.

¹⁸Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

¹⁹Aga uma ku'uli' wae, karia-na mpu'u pue' ntani' -na ngkai Pue' Ala. Uma! Pai' pongkoni' to rapopepue' hi pinotau, uma wo'o moapa takoni'.

¹⁹Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

²⁰Patuju-ku: ba napa to rapopepue' hi pinotau, uma-di rapopepue' hi Alata'ala, rapopepue' hi seta-di-rana. Pai' uma kupokonoi ane nidohei-ra to mepue' hi seta.

²⁰Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder.

²¹Ane nginu-ta anggur hi pepue' -ta hi Pue' Yesus, uma-ta ma'ala nginu wo'o anggur dohe-ra to mepue' hi seta. Uma-ta ma'ala ngkoni' roti mpokiwoi kamate-na Pue', pai' ngkoni' wo'o dohe-ra to mepue' hi seta. Jadi' uma mpu'u natao ane mesua' -ta hi rala tomi pepuea' hi pinotau pai' ngkoni' dohe-ra to mepue' hi pinotau.

²¹I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

²²Ha ni'uli' -koina uma moapa ane tadohei-ra to mepue' hi pinotau mpemai-mai roe-na Pue'? Ha ni'uli' -koina meliu karoho-ta ngkai Pue'?

²²Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

²³Ria-koi to mpo'uli': "Apa' Alata'ala mpobahaka-ta ngkai huku' jeko' -tae, ma'ala moto-ta mpobabehi napa konoa-ta." Makono moto tetu, aga aku' mpo'uli': ane tababehi mpu'u napa konoa-ta, uma mpai' mokalaua omea hi kita'. Ma'ala moto-ta mpobabehi napa konoa-ta, aga uma hawe'ea-na mporohoi nono-ta ba nono doo.

²³Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

²⁴Neo' tababehi to mpotulungi woto-ta moto-wadi. Tababehi wo'o to mpotulungi doo.

²⁴Ingen søge sit eget, men Næstens!

²⁵Napa-napa to rapobalu' hi pasar, ma'ala moto ta'oli pai' takoni'. Uma mingki' tapekune' ncala' ba to rapopepue' hi pinotau ba uma-di. Ma'ala takoni' hante uma morara' nono-ta,

²⁵Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

²⁶apa' "Dunia' tohe'i pai' hawe'ea ihi' -na, Pue' Ala-hana pue' -na."

²⁶thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

²⁷Ane ria-koi to rakio' doo-ni to bela-ra to Kristen hilou ngkoni' hi tomi-ra, pai' dota-koi hilou, koni' -mi-hana napa to ratonu-kokoi. Neo' leba' nipekune' ba bau' to rapopepue' hi pinotau tohe'e ba bela-di.

²⁷Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

²⁸Aga ane ria to mpo'uli' -taka: "Bau' tohe'i-le, to rapopepue' hi pinotau," agina neo' takoni' apa' mpenonoi doo-ta to mpo'uli' -taka toe, meka' ba napopeda' nono mpai' ane takoni'.

²⁸Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

²⁹To ku'uli' tohe'i, agina neo' takoni' apa' mpenonoi nono doo-ta. Ane nono-ta moto, uma moapa ane takoni'. Hiaa' tantu ria mpai' to mpo'uli': "Ha napa pai' konoa-ku ma'ala nalawa' tau ntani' -na?

²⁹Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

³⁰Ane kukoni' bau' toe, pai' mpo'uli' tarima kasi moto-a hi Alata'ala, ha napa-hana pai' tau ntani' -na mporuge' -a!"

³⁰Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

³¹Aga aku' mpo'uli': ane ngkoni' ba nginu-ta, ba napa-napa to tababehi, babehi-mi-hana bona Alata'ala rapomobohe.

³¹Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

³²Neo' mpobabehi napa-napa to mpopanawu' doo, ba to Yahudi-ra ba bela-ra to Yahudi ba hingka doo-ta to Kristen to napobagia Alata'ala.

³²Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

³³Hewa aku' wo'o-kuwo, hi butu nyala-na kubabehi oa' napa to lompe' hi poncilo hawe'ea tauna. Uma kubabehi to mokalaua hi woto-ku moto-wadi. Kubabehi napa to mokalaua hi doo bona tehore-ra ngkai huku' jeko' -ra.

³³ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.