¹Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte således, at en stor Mængde,både af Jøder og Grækere, troede.

¹Napa to jadi' hi ngata Antiokhia wengi, toe wo'o to jadi' hi Ikonium. Paulus pai' Barnabas hilou hi tomi posampayaa to Yahudi, pai' -ra mpoparata Kareba Lompe' hi tauna to morumpu hi ria, alaa-na wori' to Yahudi pai' to bela-ra to Yahudi mepangala' hi Yesus.

²Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

²Tapi' to Yahudi to uma dota mepangala' mpo'ukei' ntodea to bela-ra to Yahudi, bona mpokahuku' -ra topepangala' hi Pue' Yesus.

³De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Nådes Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

³Paulus pai' Barnabas, mahae-ra mobago hi ngata toe. Mpoparata-ra Kareba Pue' hante uma ria eka' -ra. Pai' Pue' moto-mi mpotulungi-ra, apa' nawai' -ra baraka' mpobabehi tanda mekoncehi, bona monoto-mi hi hawe'ea tauna kamakono-na lolita to rakeni. Lolita toe mpo'uli' kabula rala Alata'ala mpowai' kalompea' hi manusia'.

⁴Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

⁴Tapi' ihi' ngata toera uma-ra hintuwu'. Ria-ra to tono' hi to Yahudi, ria wo'o-ra to tono' hi suro Pue' Yesus.

⁵Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,

⁵Ka'omea-na tauna to bela-ra to Yahudi pai' tauna to Yahudi hante pangkeni-ra wo'o, mohawa' -ramo doko' mpobalinai' pai' mpowatuhi-ra Paulus pai' Barnabas.

⁶og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

⁶Ntaa' ra'inca-di Paulus pai' Barnabas patuju-rae. Toe pai' metibo' -ramo hilou hi tana' Likaonia, pai' -ra mo'oha' hi ree, mohu' hi ngata Listra pai' Derbe.

⁷og der forkyndte de Evangeliet.

⁷Hi ree wo'o-ra mpoparata Kareba Lompe'.

⁸Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.

⁸Hi ngata Listra, ria hadua tomane to pungku ngkai lomo' kaputu-na. Ntora mohura-i-wadi, apa' uma moroho witi' -na pai' uma mpu'u nakulei' momako'.

⁹Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

⁹Topungku toei mohura mpo'epe Paulus mololita. Paulus mpenoto' -i pai' nahilo karia pepangala' -na bona rapaka'uri' -i.

¹⁰"Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring.

¹⁰Toe pai' na'uli' napesukui: "Mokore monoa' -moko!" Hangkore-idile, pai' -i momako' hilou tumai.

¹¹Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."

¹¹Karahilo-na ntodea napa to nababehi Paulus toe, mololita-ramo hi rala basa-ra moto, to rahanga' basa Likaonia, ra'uli': "Hompo-mi anitu bola' tumai hi wongko dunia' molence mpo-manusia'!"

¹²Og de kaldte Barnabas Zens, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

¹²Barnabas rahanga' Zeus, pai' Paulus rahanga' Hermes, apa' Paulus poko topololita.

¹³Men Præsten ved Zenstemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

¹³Ngkai ree, apa' ria-hawo tomi pepuea' hi Zeus hi mali ngata, pangkeni agama-ra ngkeni ba hangkuja ma'a pamawa japi pai' wunga hilou hi wobo' ngata, hangkaa-ngkania hante tauna to wori'. Patuju-ra, doko' mposumale' japi toe rapopepue' hi Barnabas pai' Paulus.

¹⁴Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

¹⁴Ntaa' we'i, kara'epe-na Barnabas pai' Paulus napa patuju-ra, raheu' -heu' -mi pohea-ra, tanda kasusa' nono-ra, pai' -ra mokeno hilou hi laintongo' tauna to wori', rapesukui mololita, ra'uli':

¹⁵råbte og sagde: "I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere også Mennesker, lige Kår undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

¹⁵"Napa-di to nibabehi tohe'i-ee? Kai' toi-e, manusia' biasa moto wo'o-ka-kaiwo hewa koi'. Tumai-kai tohe'i-e, mpokeni Kareba Lompe' hi koi', bona nibahakai mepue' hi pue' to uma ria kalaua-na tetu, pai' bona mepue' -koi hi Alata'ala to Tuwu', Alata'ala to mpajadi' langi', dunia', tahi' hante hawe'ea ihi' -na.

¹⁶han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

¹⁶Owi Pue' Ala mpelele' tauna humalili' dunia' mpotuku' konoa-ra moto.

¹⁷ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde."

¹⁷Aga nau' wae, uma nalipo' mpowai' -ta tanda-tanda to mpakanoto-taka karia-na Alata'ala. Nawai' -ta wori' nyala pewai' to lompe': nawai' -ta uda ngkai langi', napopowua' hinu'a-ta hi tempo-na. Nawai' -ta pongkoni', nawai' -ta kagoea' nono."

¹⁸Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

¹⁸Nau' wae-mi lolita-ra Paulus pai' Barnabas hi ntodea, aga mokoro lia-pidi mpotagi-ra bona neo' -ra mpokeni pepue' -ra hi hira'.

¹⁹Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

¹⁹Uma mahae ngkai ree, ba hangkuja dua to Yahudi to ngkai ngata Antiokhia pai' Ikonium rata hi Listra, doko' mpo'ewa Paulus. Mpo'ukei' -ra ntodea hi Listra bona hira' wo'o doko' mpo'ewa-i. Oti toe, hilou-ramo mpowatuhi-i pai' -i radii' hilou hi mali ngata pai' rapalahii-mi hi retu, ra'uli' -rawo mate-imi.

²⁰Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

²⁰Ntaa' we'i, bula-ra topetuku' Yesus mokore ntololikia-na, muu-mule' memata-imi, pai' -i kaliliu mesua' hi rala ngata. Kamepulo-na, hilou-imi dohe Barnabas hi ngata Derbe.

²¹Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

²¹Hi Derbe, Paulus pai' Barnabas mpoparata wo'o Kareba Lompe', alaa-na wori' tauna jadi' topetuku' Yesus. Ngkai ree, nculii' -ramo hilou hi ngata Listra, pai' ngkai ree hilou hi Ikonium, kaliliu wo'o hi ngata Antiokhia tana' Pisidia.

²²og styrkede Disciplenes Sjæle og påmindede dem om at blive i Troen og om, at vi må igennem mange Trængsler indgå i Guds Rige.

²²Hi butu ngata to rakahiloui toe, rarohoi nono-ra topetuku' Yesus, ra'uli' -raka: "Neo' tabahakai mepangala' hi Pue' Yesus, apa' kita' to jadi' ntodea-na Alata'ala kana mporata kaparia ncala', aga hi eo mpeno mo'oha' -ta dohe-na hi rala Kamagaua' -na."

²³Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

²³Hi butu ngata to rakahiloui toe, Paulus pai' Barnabas mpo'ongko' tauna to jadi' pangkeni to mpototu'ai topetuku' Yesus hi ria. Mopuasa' pai' mosampaya-ra, merapi' bona Pue' mpewili' -ra, apa' Hi'a-wadi poncarumakaa-ra.

²⁴Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

²⁴Oti toe, Paulus pai' Barnabas mpokaliliu pomako' -ra ntara hi tana' Pisidia rata hi tana' Pamfilia.

²⁵Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

²⁵Ngkai ree-ra mpokeni Lolita Alata'ala hi ngata Perga, pai' lako' mana'u-ra hilou hi wiwi' tahi' rata hi ngata Atalia.

²⁶Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Nåde til den Gerning, som de havde fuldbragt.

²⁶Hudu-mi pobago-ra mpokeni Kareba Lompe' hi ngata-ngata toe. Toe pai' mehawi' kapal-ramo nculii' hilou hi ngata Antiokhia hi tana' Siria. Apa' ngkai ngata Antiokhia toe-mi pontepu'ua pomako' -rae wengi, pai' topetuku' Yesus to hi Antiokhia toe-ramo wengi to mposampayai-ra pai' merapi' bona Alata'ala mpewili' -ra hante kabula rala-na bula-ra mpobago bago to lako' hudu rapobago toe.

²⁷Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde åbnet en Troens Dør for Hedningerne.

²⁷Karata-ra hi Antiokhia toe, rarumpu-ramo hawe'ea topepangala' hi Pue' Yesus, pai' ratutura-raka hawe'ea to nababehi Alata'ala hi pomakoa' -ra. Ralolita wo'o beiwa Alata'ala mpobea-raka ohea bona tauna to bela-ra to Yahudi mepangala' wo'o-ra-rawo hi Yesus.

²⁸Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.

²⁸Jadi', Paulus pai' Barnabas, mahae hala' -ra tida hi ngata toe dohe topetuku' Yesus.