¹Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste."

¹Ria ba hangkuja dua to Yahudi ngkai Yudea to mepangala' -mi hi Pue' Yesus, hilou hi ngata Antiokhia. To Yahudi toera mpotudui' topetuku' Yesus hi Antiokhia, ra'uli' -raka: "Ane uma-koi ratini' ntuku' ada to hi rala Atura Musa, bate uma-koi mpai' tebahaka ngkai huku' jeko' -ni!"

²Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.

²Uma mowo pe'ewa-ra Paulus pai' Barnabas mpobaro tudui' -ra toe. Ka'omea-na, to Kristen to hi Antiokhia mpo'uli': "Agina tasuro ba hangkuja dua doo-ta hilou hi Yerusalem, mpobua' kara-kara toe hi suro Pue' Yesus pai' totu'a ntani' -na." To rasuro hilou toe, hira' Paulus, Barnabas, pai' ba hangkuja dua to ntani' -na.

³Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

³Jadi', to Kristen to hi Antiokhia mpobawa-ra rata hi mali ngata. Ngkai ree, mako' -ramo hilou mpotoa' Yerusalem. Hi pomakoa' -ra tohe'e, mpotara tana' Fenisia pai' Samaria, pai' halengko ohea ratutura beiwa tauna to bela-ra to Yahudi medea ngkai jeko' -ra pai' mepangala' hi Pue' Yesus. Kareba tohe'e mpakagoe' nono-ra hawe'ea ompi' hampepangalaa'.

⁴Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.

⁴Rata mpu'u-ramo hi Yerusalem, to Kristen hi ria hante suro Pue' Yesus pai' totu'a ntani' -na mpotarima lompe' -ra. Ngkai ree, Paulus pai' Barnabas mpotutura-raka hawe'ea to nababehi Alata'ala hi pomakoa' -ra wengi mpokeni Kareba Lompe' hi tauna to bela-ra to Yahudi.

⁵Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov."

⁵Aga ria wo'o ba hangkuja dua to Parisi to mepangala' -mi hi Pue' Yesus. Pokore-rami to Parisi toera, ra'uli': "Tauna to bela-ra to Yahudi tetura, uma hono' ane mepangala' -ra hi Yesus-wadi. Kana ratini' wo'o-ra pai' rahubui mpotuku' Atura Musa."

⁶Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.

⁶Toe pai' morumpu-ramo suro Pue' Yesus pai' totu'a ntani' -na, mpohurai kara-kara toe.

⁷Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: "I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.

⁷Mahae lia-ra momewai' ngkalolita. Ngkai ree, Petrus mokore pai' na'uli': "Ompi' -ompi', ni'inca moto ba hangkuja mpae to liu, aku' napelihi Alata'ala ngkai laintongo' -ta, nahubui-a mpokeni Kareba Lompe' hi tauna to bela kita' to Yahudi. Ra'epe mpu'u-mi Kareba Lompe', pai' mepangala' -ramo hi Yesus.

⁸Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.

⁸Pai' Alata'ala to mpotiroi nono manusia', mpotarima tauna to bela-ra to Yahudi toera. Ta'inca kanatarima-ra, apa' nawai' -ra Inoha' Tomoroli', hibalia hewa to nawai' -taka kita' toi-e.

⁹Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.

⁹Kita' to Yahudi pai' hira' to bela-ra to Yahudi, uma napoposisala. Napakaroli' nono-ra apa' mepangala' -ramo hi Yesus.

¹⁰Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?

¹⁰Jadi' ompi' -ompi', napa-di pai' doko' ta'ewa patuju-na Alata'ala-e? Napa pai' doko' tapopokoloi-raka tauna to bela-ra to Yahudi parenta pai' palia to motomo lia? Bangku' ntu'a-ta-hawoe, duu' rata hi kita' toi-e lau, uma takulei' mpotuku' hawe'ea parenta pai' palia tetu-e!

¹¹Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de."

¹¹Uma-ta tebahaka ngkai huku' jeko' -ta hi kampotuku' -ta parenta pai' palia hewa tetu. Taparasaya kamporata-ta kalompea' muntu' ngkai kabula rala-na Pue' Yesus-wadi. Wae wo'o-rawo hira'."

¹²Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.

¹²Kahudu-na Petrus mololita, hawe'ea tauna to morumpu toera, mengkalino-ra-wadi mokanono. Oti toe, rape'epei wo'o-pi lolita-ra Barnabas pai' Paulus, mpololita tanda mekoncehi pai' anu mobaraka' to rababehi hante kuasa Alata'ala bula-ra mpokeni Kareba Lompe' hi tauna to bela-ra to Yahudi.

¹³Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I Mænd, Brødre, hører mig!"

¹³Hudu lolita-ra Barnabas pai' Paulus, na'uli' -mi Yakobus: "Ompi' -ompi', pe'epei-ka-kuwo lolita-ku.

¹⁴Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.

¹⁴Ta'epe-mi we'i lolita-na Simon, mpo'uli' -taka beiwa lomo' -na Alata'ala mpopohiloi ahi' -na hi tauna to bela-ra to Yahudi, napelihi ngkai laintongo' -ra tauna to napajadi' ntodea-na.

¹⁵Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:

¹⁵Toe hibalia hante lolita-ra nabi owi, apa' ria nabi owi to mpolowa kanakio' -ra Alata'ala tauna to bela-ra to Yahudi jadi' ntodea-na. Moni-na hewa toi:

¹⁶"Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,

¹⁷Na'uli' Pue' Ala: `Oti mpai' toe, nculii' moto-a tumai mpokinomo-ra muli to Yahudi to naparentai Daud owi. Kupoka'ahi' -ra pai' kuwangu nculii' kamagaua' -na Daud. Ngkai ree mpai', tau ntani' -na wo'o mpopali' -a. Hawe'ea tauna to bela-ra to Yahudi, to kukio' jadi' ntodea-ku, bate tumai-ra hi Aku'.'

¹⁷for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette."

¹⁸Wae-mi ponguli' Pue' to mpakanoto patuju-na ngkai owi."

¹⁸Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.

¹⁹Napokaliliu Yakobus lolita-na, na'uli': "Jadi' ompi' -ompi', toi-mi lolita-ku. Neo' -ta-hawo mpakasusa' -ra to bela-ra to Yahudi to mengkoru-mi hi Alata'ala. Neo' tapewuku-ra mpotuku' Atura Musa.

¹⁹Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

²⁰Sampale-wadi, agina ta'uki' sura, taperapi' bona neo' -ra mpokoni' pongkoni' to rapopepue' hi pinotau, neo' ngkoni' raa' pai' neo' ngkoni' bau' to uma ralali ncala' raa' -na. Pai' ta'uli' wo'o-raka bona neo' -ra mogau' sala' hante toronaa ba hante tobine doo.

²⁰men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.

²¹Taperapi' bona ratuku' hawa' -hawa' toe, bona hintuwu' -ra hante to Yahudi. Apa' ngkai owi, to Yahudi hiapa-apa mpobasa Buku Atura Musa butu Eo Sabat hi tomi posampayaa. Pai' hawa' -hawa' toe raparata-raka hi butu ngata po'ohaa' -ra."

²¹Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne."

²²Kahudu-na pololita Yakobus toe, suro-suro Pue' Yesus pai' totu'a ntani' -na hante hawe'ea topepangala' hi Pue' Yesus to morumpu toera mpokahibaliai kabotu' -ra, ra'uli': "Agina tapelihi ba hangkuja dua doo-ta, tasuro-ra hilou hi Antiokhia dohe Paulus pai' Barnabas, mpokeni kabotu' lolita-ta." Jadi', rapelihi mpu'u-mi rodua tauna. Hanga' -na to hadua, Silas. Pai' hanga' -na to hadua, Yudas, to rahanga' wo'o Barsabas. To rodua toera, tauna to rabila' hawe'ea ompi' hampepangalaa'.

²²Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.

²³Oti toe, suro Pue' Yesus mpo'uki' kabotu' lolita-ra hi rala sura, pai' ratonu hi Silas pai' Yudas bona rakeni hilou hi Antiokhia. Moni-na hewa toi: "Kai' suro Pue' Yesus pai' totu'a to Kristen to hi rehe'i to nipo'ompi' hi rala Pue' Yesus, mpopakatu sura toi hi ompi' -ompi' to bela-koi to Yahudi to hi ngata Antiokhia, hi tana' Siria pai' Kilikia. Wori' tabe!

²³Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.

²⁴"Ria ki'epe ba hangkuja dua-ra ngkai kai' hi rehe'i tilou mpaka'ingu' -koi pai' mpolengo pepangala' -ni hante tudui' -ra. Jadi', bona ni'inca: bela-kaiwo kai' to mposuro-ra.

²⁴Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,

²⁷Toe pai' mohawa' -makai hi rehe'i hante hanono lau, mpopelihi rodua doo-kai to kihubui tilou. To kihubui tilou, ompi' -ta Yudas pai' Silas. Hira' to rodua toera-damo mpai' to mpo'uli' -kokoi hante wiwi-ra moto napa to ki'uki' hi rala sura toi. Yudas pai' Silas toe, kihubui tilou hidohea hante Barnabas pai' Paulus to kipoka'ahi'. Barnabas pai' Paulus tohe'ira, tauna to mpotonu-mi katuwu' -ra hi Pue' -ta, Yesus Kristus, bona mpopalele hanga' -na.

²⁵så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,

²⁸"Ompi' -ompi', toi-mi kabotu' to kirata ntuku' konoa Inoha' Tomoroli', pai' to kipokono wo'o-kaiwo, kai' pangkeni-ni, bona neo' -koi rapakasusa' hante wori' nyala parenta. Uma-koi rapewuku mpotuku' Atura Musa. Toi-wadi to paraluu ki'uli' -kokoi:

²⁶Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.

²⁹Kiperapi' bona neo' -koi mpokoni' pongkoni' to rapopepue' hi pinotau. Neo' ngkoni' raa', pai' neo' ngkoni' bau' to uma ralali ncala' raa' -na. Pai' neo' mogau' sala' hante toronaa ba hante tobine doo. Ane nipokalaa-damo katuwu' -ni ngkai hawe'ea toe, hono' -mi. Hudu rei-mi ulu lolita-kai."

²⁷Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.

³⁰Ka'oti-ra mositabe, me'ongko' mpu'u-ramo to rasuro toera hante Paulus pai' Barnabas hilou hi ngata Antiokhia. Karata-ra hi Antiokhia toe, rarumpu-ramo hawe'ea topepangala' hi Pue' Yesus pai' ratonu-miraka sura to rakeni ngkai Yerusalem.

²⁸Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:

³¹Karabasa-na hi ntodea sura toe, goe' -ramo omea, apa' ihi' -na mpotanta'u nono-ra.

²⁹At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!"

³²Oti toe, Yudas pai' Silas mololita moloe wo'o-ra-rawo, mporohoi nono ompi' hampepangalaa' -ra pai' mparesai' -ra bona tida-ra mepangala' hi Pue', apa' hira' roduaa nabi to mpoparata Lolita Pue' Ala.

³⁰Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.

³³Ba hangkuja mengi-ramo tida hi Antiokhia, pai' oti toe rapope'ongko' -ramo nculii' hilou hi Yerusalem. Ra'uli' to Antiokhia toera, mpo'uli' -raka Silas pai' Yudas: "Pelompehi hi ohea. Parata-kaka-kaiwo tabe-kai hi suro Pue' Yesus to mpohubui-koi tumai." ((

³¹Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.

³⁴Aga Silas-hana, na'uli': "Ko'ia-a ulu nculii' hilou hi Yerusalem. Hi rehe'i-a ulu hi Antiokhia."))

³²Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.

³⁵Ane Paulus pai' Barnabas, mahae hala' -ra-rana hi Antiokhia, mpotudui' tauna pai' mpoparata Lolita Pue', hante wori' tau ntani' -na.

³³Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.

³⁶Ngkai ree, na'uli' Paulus hi Barnabas: "Nculii' -tamo hilou mpencuai' ompi' -ompi' hampepangalaa' -ta hi butu-butu ngata to tatara-mi wengi mpokeni Lolita Pue', bona tahilo kababeiwa-na pepangala' -ra."

³⁴(Men Silas besluttede at blive der.)

³⁷Barnabas doko' ngkeni Yohanes Markus hi pomakoa' -ra toe,

³⁵Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.

³⁸tapi' Paulus mpo'uli': "Neo', apa' napalahii-ta wengi hi tana' Pamfilia, ko'ia hudu bago-ta."

³⁶Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."

³⁹Ngkai ree, momehono' -ramo Paulus pai' Barnabas, alaa-na mogaa' -ramo. Barnabas mpo'ala' Markus napodohe, pai' -ra mpohawi' kapal hilou hi tana' Siprus.

³⁷Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.

⁴⁰Paulus mpelihi Silas napo'ema', pai' -ra me'ongko' -rawo. Pai' ompi' -ompi' hampepangalaa' -ra hi ngata Antiokhia mpope'ongko' -ra hante mosampaya, bona Alata'ala mpewili' -ra hante kabula rala-na hi pomakoa' -ra.

³⁸Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.

⁴¹Paulus pai' Silas mpodaoi' tana' Siria pai' Kilikia, mporohoi nono-ra topepangala' hi Pue' Yesus to hi ria.

³⁹Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.

⁴⁰Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Nåde.

⁴¹Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.