¹Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

¹Paulus mpokaliliu pomako' -na hilou hi ngata Derbe pai' Listra. Hi ngata toe, ria hadua topepangala' hi Yesus, hanga' -na Timotius. Tina-na, to Yahudi to mepangala' wo'o-mi-hawo hi Yesus. Aga tuama-na to Yunani.

²Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

²Timotius toei, tauna to rabila' hawe'ea ompi' hampepangalaa' -na hi ngata Listra pai' Ikonium.

³Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare på disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

³Konoa Paulus bona Timotius hilou dohe-na hi pomakoa' -na mpokeni Kareba Lompe'. Toe pai' natini' -i ulu ntuku' Atura Musa. Patuju-na mpotini' -i toe, bona to Yahudi mpotarima-i, apa' hawe'ea to Yahudi hi tana' toe mpo'inca Katoyunani-na tuama-na.

⁴Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem,

⁴Ngkai ree, me'ongko' wo'o-ramo Paulus pai' doo-na, pai' hi butu ngata to ratara, raparata oa' hi topetuku' Yesus kabotu' lolita suro Pue' Yesus pai' totu'a hi Yerusalem wengi. Pai' ratudui' -ra bona mpotuku' hawa' -hawa' to rapakatantu-mi toe.

⁵Så styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

⁵Ngkai ree, karoo-rohoa pepangala' -ra topepangala' hi Pue' Yesus hi ngata toe, pai' butu eo-na kawoo-woria' tauna to mepangala'.

⁶Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligånd vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

⁶Inoha' Tomoroli' uma mpiliu-ra Paulus pai' doo-na mpoparata Lolita Pue' Ala hi propinsi Asia. Toe pai' rabalii' -mi patuju-ra, pai' hilou-ramo mpodaoi' tana' Frigia pai' Galatia.

⁷Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Ånd tilstedte dem det ikke.

⁷Karata-ra hi sipa' tana' Misia, ke kaliliu-ra hilou hi propinsi Bitinia, aga Inoha' Yesus mpotagi-ra, neo' hilou hi ria.

⁸De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

⁸Toe pai' raliu tana' Misia, pai' -ra mana'u hilou hi ngata Troas to hi wiwi' tahi'.

⁹Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: "Kom over til Makedonien og hjælp os!"

⁹Hi bengi poturu-ra hi Troas, mopangila-i Paulus. Rala pangila-na tohe'e, mpohilo-i hadua tomane to ngkai propinsi Makedonia mokore hi mai, mpopetulungi, na'uli': "Mai-mokoi hi Makedonia mpotulungi-ka-kaiwo!"

¹⁰Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

¹⁰Hi kampohilo-na pangila-na toe, ngkarewa mpu'u-makai hilou hi tana' Makedonia toe, apa' monoto-mi hi kai' kanahubui-kai Pue' Ala mpokeni Kareba Lompe' hi ria.

¹¹Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

¹¹Me'ongko' -makai ngkai Troas, mpohawi' kapal hilou hi lewuto' Samotrake, pai' kamepulo-na hilou hi ngata Neapolis.

¹²og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

¹²Ngkai ree, mehompo-makai ngkai kapal, pai' -kai mako' hilou hi ngata Filipi. Filipi toe, ngata hi bagia Makedonia to lomo' -na. Wori' to Roma mo'oha' hi ngata toe. Hi ree-makai ba hangkuja mengi kahae-na.

¹³Og på Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested", og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

¹³Hi Eo Sabat, hilou-kai hi po'ole halu' hi mali ngata, apa' ki'inca karia-na posampayaa-ra to Yahudi hi ria. Jadi', mohura-kai hante ba hangkuja dua tobine pai' kipololitai-ra.

¹⁴Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt på det, som blev talt af Paulus.

¹⁴Ria hadua tobine to rahanga' Lidia ngkai ngata Tiatira. Lidia toei, tauna to mepue' hi Alata'ala. Pobago-na, mpobalu' kain to molei jore' to masuli' oli-na. Pue' Ala mponotohi nono-na, alaa-na natarima mpu'u-mi napa to natudui' -ki Paulus.

¹⁵Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: "Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!" Og hun nødte os.

¹⁵Oti toe, Lidia hante tauna ihi' tomi-na, raniu' omea-ramo jadi' topetuku' Pue' Yesus. Oti-ramo raniu', nabawai-kai hilou mo'oha' hi tomi-na, na'uli' -kakai: "Ane nihilo makono pepangala' -ku hi Pue' Yesus, mai-tamo hilou hi tomi-ku." Pai' napewuku-kai kana ntuku' pomperapia' -na.

¹⁶Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spådomsånd og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spå.

¹⁶Hangkani wo'o, kahilou-kai hi posampayaa to Yahudi toe, hirua' -kai hante hadua tobine to tuwu' batua. Tobine toei, ria anitu-na. Ngkai baraka' anitu toe, ma'ala-i mpolowa napa mpai' to jadi' kako'ia-na jadi'. Maradika-na mporata wori' doi ngkai pobago-na toe.

¹⁷Hun fulgte efter Paulus og os, råbte og sagde: "Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej."

¹⁷Tobine toei ntora mpotuku' -kai kai' Paulus, pai' ntora mejeu' -i, na'uli': "Tauna tohe'ira batua Alata'ala to meliu baraka' -na ngkai hawe'ea to rapue'! Tumai-ra toi-e mpo'uli' -kokoi ohea bona tehore-koi ngkai huku' jeko' -ni."

¹⁸Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Ånden: "Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende." Og den for ud i den samme Stund.

¹⁸Rala-na ba hangkuja eo, bate toe oa' -mi lolita-na, alaa-na oha-imi Paulus mpo'epe-i. Ngkai ree, pe'ili' -nami Paulus pai' na'uli' hi anitu to mpesuai' tobine toei: "Hante hanga' Yesus Kristus, palai-ko ngkai tobine tetui!" Palai-na mpu'u-mi-hawo anitu toei.

¹⁹Men da hendes Herrer så, at deres Håb om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen på Torvet for Øvrigheden.

¹⁹Ngkai ree, rahilo-rawo pue' -na tobine toei, ka'uma-napi ria pomporataa-ra doi. Toe pai' rahoko' -ramo hira' Paulus pai' Silas, pai' -ra radii' hilou hi topohura ngata to hi laintongo' ngata.

²⁰Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: "Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By.

²⁰Karata-ra hi topoparenta to Roma, ra'uli': "Tauna tohe'ira to Yahudi, tumai-ra mpobalinai' ngata-ta.

²¹og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve."

²¹Mpotudui' -ra tauna mpotuku' ada to mosisala hante ada-ta. Kita' to Roma, uma-ta ma'ala mpotarima ba mpotuku' ada to hewa toe."

²²Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

²²Ntodea wo'o-hawo medulu mepakilu. Jadi', topoparenta toera mpehubui bona pohea-ra Paulus pai' Silas raroncu ngkai woto-ra pai' -ra raweba'.

²³Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

²³Wori' mela-ramo raweba', pai' oti toe ratarungku' -ramo. Ra'uli' mpo'uli' -ki kapala' tarungku': "Nujaga mpu'u-rae' to rodua toera!"

²⁴Da han havde fået sådan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

²⁴Toe pai' napopesua' -ramo hi bagia tarungku' to poko hi rala-na, pai' witi' -ra ntimalia rahoo' hi kaju to motomo.

²⁵Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem.

²⁵Jadi' ngkai ree, ba ntongo' bengi-mi, Paulus pai' Silas mosampaya pai' morona' mpo'une' Alata'ala. Tauna to ratarungku' ntani' -na mpo'epe rona' -ra.

²⁶Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, så at Fængselets Grundvolde rystede, og straks åbnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

²⁶Nto'u toe, muu-mule' ria ncorobaa linu bohe, alaa-na parawatu tarungku' toe molengo. Kaliliu mobea hawe'ea wobo', pai' mobongka moto-mi rante to rahoo' -raka hawe'ea to ratarungku'.

²⁷Men Fangevogteren for op at Søvne, og da han så Fængselets Døre åbne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

²⁷Molike-imi kapala' tarungku', nahilo-hawo hawe'ea wobo' tebea-mi. Kanawute' -nami piho' -na doko' mekahunca', apa' na'uli' -hawo metibo' -ramo hawe'ea to ratarungku'.

²⁸Men Paulus råbte med høj Røst og sagde: "Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle."

²⁸Kanahilo-na Paulus toe, mekio' -imi ngkai rala tarungku', na'uli': "Neo' mekahunca', he'i moto-kai omea!"

²⁹Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

²⁹Ngkai ree, kapala' tarungku' mperapi' hulu', pai' -i mokeno mesua' hi rala tarungku'. Moridi' -imi mowilingkudu mponyanyo Paulus pai' Silas.

³⁰Og han førte dem udenfor og sagde: "Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?"

³⁰Nakeni-ramo hilou hi mali-na pai' na'uli' -raka: "Napa-kuwo to kana kubabehi bona neo' -a mpai' rahuku'?"

³¹Men de sagde: "Tro på den Herre Jesus Kristus, så skal du blive frelst, du og dit Hus."

³¹Ra'uli' Paulus pai' Silas: "Mepangala' -moko hi Pue' Yesus, tebahaka moto-ko mpai' ngkai huku' jeko' -nu, iko pai' tauna to hi rala tomi-nu."

³²Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

³²Ngkai ree, Paulus pai' Silas mpoparata Lolita Pue' hi kapala' tarungku' toei, pai' hi hawe'ea tauna to hi rala tomi-na.

³³Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Sår; og han selv og alle hans blev straks døbte.

³³Jadi', nto'u toe kapala' tarungku' mpokeni-ra hilou hi mali-na, pai' nabohoi' webaa' -ra. Pai' hi bengi toe wo'o, hi'a hante hawe'ea tauna to hi rala tomi-na raniu' jadi' topetuku' Yesus.

³⁴Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen på Gud.

³⁴Oti toe, nakeni-ramo hilou hi tomi-na pai' -ra napokoni'. Goe' lia-ramo hantomia, apa' mepangala' -ramo hi Alata'ala.

³⁵Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: "Løslad de Mænd!"

³⁵Kamepulo-na topoparenta to Roma mpohubui polisi hilou hi tarungku' pai' mpo'uli' -ki kapala' tarungku': "Bahaka-ramo to rodua to rahoko' wengi."

³⁶Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: "Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; så drager nu ud og går bort med Fred!"

³⁶Mpo'epe toe, na'uli' -mi kapala' tarungku' toei hi Paulus pai' Silas hewa tohe'i: "Rata hawa' ngkai topoparenta, mpo'uli' -ka bona rabahaka-mokoi. Jadi', hilou-mokoi, pai' pelompehi-hawo momako'."

³⁷Men Paulus sagde til dem: "De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!"

³⁷Aga na'uli' Paulus hi polisi toera: "Kai' tohe'i to Roma-kai. Ko'ia-di rapohurai kara-kara-kai ntuku' atura poparenta Roma, ncaliu raweba' -maka-kaina hi mata ntodea pai' ratarungku'. Hiaa' wae-e lau doko' rapopalai bongo wo'o-makai. Uma-kai dota! Uli' -raka retu, bate hira' moto-rawo to tumai mpobahaka-kai."

³⁸Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

³⁸Nculii' -ramo-rawo polisi toera mpowoli' lolita Paulus hi topoparenta. Kara'epe-na topoparenta Katoroma-ra Paulus pai' Silas, me'eka' -ramo.

³⁹Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

³⁹Hilou-ramo merapi' ampu hi Paulus pai' Silas, pai' rabawa-ra hilou hi mali-na, pai' ra'uli' -raka: "Agina malai-mokoi ngkai ngata-kai."

⁴⁰Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene. formanede de dem og droge bort.

⁴⁰Jadi', malai-ramo Paulus pai' Silas ngkai tarungku', pai' -ra hilou hi tomi-na Lidia. Hi ria-ra mpohirua' -raka ompi' -ompi' hampepangalaa' -ra, pai' mporohoi nono-ra. Oti toe, me'ongko' mpu'u-ramo mpalahii ngata Filipi.