¹Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.

¹Paulus pai' Silas mpokaliliu pomako' -ra ntara hi ngata Amfipolis pai' Apolonia, rata hi ngata Tesalonika. Hi Tesalonika toe, ria tomi posampayaa to Yahudi.

²Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og på tre Sabbater samtalede han med dem ud fra Skrifterne,

²Jadi', kahilou-na wo'o-mi Paulus hi tomi posampayaa toe hewa kabiasaa-na, pai' momewai' ngkalolita hante tauna to morumpu hi retu. Tolu mingku mometuku', hewa toe oa' pobago Paulus hi Eo Sabat.

³idet han udlagde og forklarede, at Kristus måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: "Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus."

³Mobasa-i Buku Tomoroli', napakanoto pai' nabajahi-raka batua-na, na'uli': "Magau' Topetolo' to najanci Pue' Ala owi, bate kana mporata kaparia duu' -na mate, aga tuwu' nculii' moto-i. Yesus to kulolita-kokoi toi, Hi'a-mi Magau' Topetolo' to ralowa owi-e."

⁴Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde at de gudfrygtige Grækere og ikke få af de fornemste Kvinder.

⁴Ria-ra to Yahudi to mpangala' lolita toe, pai' -ra mpotuku' Paulus pai' Silas. Wori' wo'o-ra to Yunani to mengkoru hi Pue' Ala pai' wori' wo'o tobine to bohe hanga' -ra, mepangala' wo'o-ramo-rawo hi lolita to nakeni Paulus toe.

⁵Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne på Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.

⁵Aga to Yahudi to uma mepangala', mohingi' -ramo mpokahingii' -ra hira' Paulus pai' Silas. Toe pai' me'ukei' -ra mpo'ukei' tauna to dada'a to mengkalose-lose hi rala ngata. Wori' -mi to morumpu, mako' -ramo hilou mpobabehi pewongoia hi rala ngata. Pomako' -ra toe, rata hi tomi Yason, apa' hi ria po'ohaa' -ra Paulus pai' Silas. Mesua' -ramo hi rala tomi toe ke doko' mpohoko' pai' mpokeni-ra hilou hi ntodea.

⁶Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og råbte: "Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere også komne hid;

⁶Jadi', apa' uma-ra raruai', Yason moto-mi to rakahurui. Rahoko' -i hante ba hangkuja dua topepangala' hi Yesus ntani' -na, pai' radii' -ra hilou hi topohura ngata. Rata ria, mejeu' -ra, ra'uli': "Paulus pai' doo-doo-na toi-e mpaka'ingu' tauna humalili' dunia'. Hiaa' rata wo'o-ramo hi ngata-ta toi-e.

⁷dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus."

⁷Pai' Yason tohe'ii, natarima-ra-hana hi rala tomi-na! Hira' toe-mi to mpo'ewa hawa' Kaisar, magau' -ta hi Roma, ra'uli' karia-na magau' ntani' -na to rahanga' Yesus."

⁸Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.

⁸Mpo'epe lolita-ra toe, morani' mpu'u-mi nono ntodea hante nono-ra wo'o topohura.

⁹Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.

⁹Ka'omea-na, Yason pai' topepangala' hi Yesus ntani' -na rapopowaya', pai' lako' rabahaka.

¹⁰Men Brødrene sendte straks om Natten både Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil,gik de ind i Jødernes Synagoge.

¹⁰Hi bengi toe, ompi' -ompi' hampepangalaa' -ra to hi Tesalonika mpo'uli' -raka Paulus pai' Silas: "Agina malai-mokoi ngkai rei." Jadi', malai mpu'u-ramo hilou hi ngata Berea. Karata-ra hi Berea, hilou-ra hi tomi posampayaa to Yahudi.

¹¹Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig således.

¹¹To Yahudi to hi Berea toera, lompe' nono-ra, uma-ra hewa to hi Tesalonika. Goe' -ra mpo'epe Kareba Yesus, pai' butu eo-na rapewulihi' Buku Tomoroli' bona ra'inca ba makono lolita Paulus ba uma.

¹²Så troede da mange af dem og ikke få af de fornemme græske Kvinder og Mænd.

¹²Ka'omea-na, wori' to Yahudi toera to mepangala' -mi hi Yesus, pai' wori' to Yunani to bohe hanga' -ra, mepangala' wo'o-ramo hi Yesus, lompe' tomane lompe' tobine.

¹³Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de og vakte også der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.

¹³Uma mahae ngkai ree, to Yahudi to hi ngata Tesalonika mpo'epe karata-na wo'o-mi Paulus hi Berea mpokeni Lolita Alata'ala. Toe pai' kahilou-ra wo'o-mi hi Berea. Karata-ra hi ria, ra'ukei' pai' raranii' nono ntodea.

¹⁴Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men både Silas og Timotheus bleve der tilbage.

¹⁴Jadi' ngkai ree, ompi' -ompi' hampepangalaa' -na Paulus mpesahui mpobawa-i hilou hi wiwi' tahi'. Aga Silas pai' Timotius, tida moto-ra hi Berea.

¹⁵Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have fået det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.

¹⁵Tauna to mpobawa Paulus toera mpobawa-i rata hi ngata Atena. Oti toe na'uli' Paulus mpo'uli' -raka: "Nculii' -mokoi hilou hi Berea, pai' uli' -raka Silas pai' Timotius bona sohi' -ra tumai hi aku'."

¹⁶Medens nu Paulus ventede på dem i Athen, harmedes hans Ånd i ham, da han så, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.

¹⁶Bula-na Paulus mpopea-ra Silas pai' Timotius hi Atena, susa' -mi nono-na mpohilo kawori' -na pinotau to rapue' to Atena.

¹⁷Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og på Torvet hver Dag til dem, som han traf på.

¹⁷Toe pai' hi tomi posampayaa, momewai' ngkalolita-i hante to Yahudi pai' tau ntani' -na to mesua' -mi agama Yahudi. Pai' butu eo-na, momewai' ngkalolita wo'o-i hante hema-hema to narua' hi rala ngata.

¹⁸Men også nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: ""Hvad vil denne Ordgyder sige?"" men andre: ""Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme;"" fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.

¹⁸Hi ngata Atena toe, ria wo'o-ra tauna to pante to mpotuku' tudui' Epikuros pai' tudui' to Stoa. Tauna to pante toera mpomehono' -ki Paulus. Ria-ra to mpotuntui' -i, ra'uli': "Mpo'uli' napa-idie tauna toei-e mai? Pe'inca-na hangkedi', tapi' lolita-na wori'." Ria wo'o-ra to mpo'uli': "Ba lue' doko' natudui' -ta hanga' pue' to ko'ia ta'incai," apa' hi rala tudui' -na, Paulus mpokahangai' Yesus pai' katuwu' -ra nculii' manusia' ngkai kamatea.

¹⁹Og de toge ham og førte ham op på Areopagus og sagde: ""Kunne vi få at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?

¹⁹Toe pai' rabawa-imi hilou hi poromua bohe to rahanga' Bulu' Areopagus, ra'uli' -ki: "Doko' ki'epe-kaina tudui' -nu to bo'u tetu-e.

²⁰Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.""

²⁰Ko'ia ria ki'epei tudui' to motani' rahi hewa tetu, pai' doko' ki'inca batua-na."

²¹Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.

²¹(Apa' to Atena pai' tau ntani' -na to mo'oha' hi Atena, kagoea' -ra doko' ntora mpo'epe pai' mpojarita lolita-lolita to bo'u.)

²²Men Paulus stod frem midt på Areopagus og sagde: ""I athemiensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Måder ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.

²²Ngkai ree, pokore-nami Paulus hi laintongo' -ra to morumpu hi Bulu' Areopagus toe, pai' na'uli': "Pue' ngata Atena! Kuhilo hi rala butu nyala pogau' -ni, mo'agama mpu'u-koi.

²³Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdommen, fandt jeg også et Alter, på hvilket der var skrevet: ""For en ukendt Gud."" Det, som I således dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.

²³Apa' bula-ku modao' hi rala ngata-ni mpohilo pepuea' -ni, kuhilo-kuwo hameha' watu pepuea' to ria ukia' -na hewa tohe'i: `Pepuea' hi Pue' to Uma Ra'incai Hanga' -na.' Jadi', pue' to uma ni'incai hanga' -na tetu-e, Hi'a-mi to kuparata-kokoi tohe'i-e.

²⁴Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,

²⁴Alata'ala to mpajadi' dunia' hante ihi' -na omea, Hi'a-mi Pue' langi' pai' dunia'. Uma-i-hawo mo'oha' hi tomi pepuea' to nababehi manusia'.

²⁵han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Ånde og alle Ting.

²⁵Uma wo'o-i merapi' tulungi hi manusia', apa' Hi'a-hana to mpowai' -ta katuwua' pai' inoha' pai' hawe'ea to taparaluu.

²⁶Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod på hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,

²⁶Ngkai hadua tauna, napopomuli hawe'ea manusia', pai' nahubui-ta mpo'ohai' humalili' dunia'. Napakatantu ami' -mi ngkai lomo' -na sipa' tana' po'ohaa' butu negara pai' tempo poparenta-na.

²⁷for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;

²⁷Nababehi hewa toe bona doko' ta'inca kahema-na, bona ane tapali' -i, tapohirua' mpu'u-ki. Apa' kakoo-kono-na, uma-i molaa ngkai kita' butu dua-ta.

²⁸thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.

²⁸Hewa to ra'uli' totu'a: `Ngkai Hi'a-wadi pai' alaa-na tuwu' -ta pai' mongkale-ta pai' ria-ta hi rala dunia'.' Hibalia wo'o to na'uki' ntu'a-ni owi to pante mpobabehi rona', na'uli': `Hawe'ea-tale, ana' Alata'ala moto-ta.'

²⁹Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.

²⁹"Jadi' ompi' -ompi', apa' lawi' kita' ana' -na, uma lompe' ane Pue' Ala taponcawa lence to rababehi ngkai bulawa ba ngkai salaka' ba ngkai watu, ntuku' kapantea manusia'.

³⁰Efter at Gud altså har båret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.

³⁰Owi, ane mepue' -ta hi pue' to uma makono hewa tetu, uma-ta nahuku' Alata'ala. Napiri moto mata-na hi kawojoa-ta tetu. Tapi' hewa toe lau, nahubui hawe'ea manusia' hi humalili' dunia' medea ngkai jeko' -ra.

³¹Thi han har fastsat en Dag, på hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde."

³¹Apa' napakatantu-mi hangkani tempo mpai', mpobotuhi-i kara-kara tauna humalili' dunia' hante kanoo-noaa' -na. Bago pompobotuhi toe mpai', natonu hi hadua tauna to napelihi ami' -mi. Tauna toei, napotuwu' nculii' ngkai kamatea, bona monoto hi hawe'ea tauna Kahi'a-na mpu'u-mi to napelihi jadi' Topobotuhi hi hawe'ea manusia'."

³²Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: "Ville atter høre dig om dette."

³²Kara'epe-na lolita Paulus toe, hantongo' -ra mpotawai-i, apa' uma rapangalai' karia tauna to tuwu' nculii' ngkai kamatea. Aga ria moto wo'o-ra hantongo' to mpo'uli': "Doko' tena-pidi-kai mpo'epe lolita-nu tetu."

³³Således gik Paulus ud fra dem.

³³Oti toe, malai-imi Paulus ngkai porumpua-ra.

³⁴Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke også var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.

³⁴Aga ria-ramo to mpotuku' -i pai' mepangala' -ramo hi Yesus. Hadua to mepangala' hi Yesus toe, hanga' -na Dionisius, pangkeni porumpua to hi Bulu' Areopagus. Ria wo'o hadua tobine to rahanga' Damaris, pai' ba hangkuja wo'o-pi to ntani' -na.