¹Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,

¹Bula-ra Petrus pai' Yohanes mololita-pidi mpololitai ntodea hi Tomi Alata'ala, rata ba hangkuja dua imam pai' to Saduki hante kapala' polisi Tomi Alata'ala, tumai mpohirua' -raka.

²da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.

²To Saduki, uma-rana raparasaya katuwu' -ra nculii' mpai' tauna to mate. Toe pai' moroe lia-ra mpo'epe Petrus pai' Yohanes mpotudui' ntodea katuwu' -na nculii' Yesus. Apa' tudui' -ra toe mpakanoto katuwu' -ra nculii' tauna tomate.

³Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.

³Toe pai' rahoko' -ramo suro to rodua toera, pai' rapopesua' hi rala tarungku'. Apa' neo' mobengi-mi, toe pai' rapotuhu hi ree-ramo ulu, duu' kamepulo-na.

⁴Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.

⁴Aga tauna to mpo'epe lolita-ra Petrus pai' Yohanes hi Tomi Alata'ala we'i, wori' -ramo to mepangala' hi Yesus, alaa-na katedoo-donihia lau-mi kawori' topetuku' -na Yesus, duu' -na lima ncobu-ramo.

⁵Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,

⁵Kamepulo-na, topohura agama, pangkeni to Yahudi pai' guru agama, morumpu omea-ra hi Yerusalem.

⁶ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.

⁶Porumpu-ra toe, hante Imam Bohe Hanas, pai' hante Kayafas, Yohanes, Aleksander pai' hante ompi' -ompi' Imam Bohe ntani' -na.

⁷Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?"

⁷Ria-ramo omea, rapehubui-mi bona Petrus pai' Yohanes rakeni mponyanyo-ra. Karata-ra hi ree, mepekune' -ramo topohura toera mpekune' Petrus pai' Yohanes, ra'uli': "Ngkaiapa kuasa-ni mpaka'uri' topungku tetui? Hema to mpowai' -koi kuasa tetu?"

⁸Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I Folkets Rådsherrer og Ældste!

⁸Nto'u toe, Petrus nakuasai Inoha' Tomoroli', pai' -i mololita, na'uli': "Tuama-tuama pangkeni ntodea pai' topohura agama!

⁹Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;

⁹Hewa toe lau niparesa' -kai, apa' mpotulungi-kai tauna to pungku toi-e, doko' ni'inca beiwa-kai mpaka'uri' -i.

¹⁰da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,

¹⁰Jadi', bona ni'inca pai' bona hawe'ea to Israel mpo'inca, tau toii mo'uri' pai' mokore hi rehe'i ngkai kuasa Yesus Kristus to Nazaret. Yesus toei niparika', tapi' Alata'ala mpotuwu' -i nculii'.

¹¹Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.

¹¹Hi'a toe-imi to natoa' lolita Buku Tomoroli' to mpo'uli' hewa toi: `Watu to nitadi koi' topowangu tomi, watu toe lau-mi to jadi' poko parawatu.'

¹²Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste."

¹²Uma ria ohea ntani' -na mporata kalompea' ngkai Alata'ala, muntu' Yesus-wadi. Apa' hi humalili' dunia', uma ria haduaa tau ntani' -na, muntu' Yesus-wadi to naparia Alata'ala hi manusia', Hi'a-wadi to mokuasa mpohore-ta ngkai huku' jeko' -ta."

¹³Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.

¹³Konce topohura toera mpo'epe Petrus pai' Yohanes mololita hante uma ria kakoo-koroa' -ra, apa' Petrus pai' Yohanes toera, tau biasa-ra-wadi to uma mosikola molangko. Pai' rapelence-ra, kahira' -nami wengi tauna to mpotuku' Yesus.

¹⁴Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.

¹⁴Aga topohura toera, uma-ra daho' mebaro. Apa' topungku to rapaka'uri' toei, ria wo'o-i-hawo hi ree mokore dohe-ra Petrus pai' Yohanes.

¹⁵Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:

¹⁵Toe pai' rapopalai-ra ulu suro Pue' Yesus toera ngkai porumpua-ra, pai' -ra mohawa',

¹⁶"Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.

¹⁶ra'uli': "Tapopai-ramo to rodua toera? Apa' hawe'ea tauna hi Yerusalem mpo'inca kahira' -na to mpobabehi tanda mekoncehi to bohe toe. Hiaa' uma wo'o ma'ala tasapu.

¹⁷Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn."

¹⁷Aga bona neo' hobo' tauna mpo'epe tudui' -ra, agina ta'ekahi-ra pai' tatagi-ra bona neo' -pi rajojo mpotudui' hema-hema mpokahangai' Yesus."

¹⁸Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.

¹⁸Jadi' oti toe, rakio' nculii' wo'o-ramo Petrus pai' Yohanes mesua', pai' ra'uli' -raka: "Kitagi mpu'u-koie', neo' -pi metudui' ba mpokahangai' hanga' Yesus!"

¹⁹Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.

¹⁹Ra'uli' Petrus pai' Yohanes: "Pekiri moto-koi, to'uma to napokono Alata'ala: mpotuku' hawa' -ni koi', ba mpotuku' hawa' Alata'ala-di.

²⁰Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."

²⁰Ane kai' -kaina, uma ma'ala kipento'oi mpololita napa to kihilo pai' to ki'epe-mi."

²¹Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.

²¹Ngkai ree, hangkedi' kamoroe-ra topohura toera mpokaroe Petrus pai' Yohanes. Tapi' ka'omea-na rabahaka moto-ra, apa' uma ria ohea mpohuku' -ra. Apa' hawe'ea ntodea mpo'une' Alata'ala sabana tanda mekoncehi to rababehi toe.

²²Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.

²²Apa' tauna to rapaka'uri' toei, umuru-na opo' mpulu' mpae labi-mi.

²³Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.

²³Ka'oti-na Petrus pai' Yohanes rabahaka, hilou-ramo mpohirua' -raka doo-ra, pai' ralolita napa to ra'uli' -raka imam pangkeni pai' pangkeni to Yahudi ntani' -na.

²⁴Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

²⁴Kara'epe-na doo-ra lolita tohe'e, mekakae-ramo hangkaa-ngkania hi Alata'ala, ra'uli': "Pue', Iko to mpajadi' langi', dunia' pai' tahi' hante hawe'ea ihi' -na.

²⁵du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?

²⁵Iko to mpopolibu' ntu'a-kai owi, Magau' Daud. Apa' Daud batua-nu, pai' bula-na nakuasai Inoha' Tomoroli', lolita-na mpolowa ami' -mi pe'ewa hawe'ea tauna mpo'ewa Pue' Yesus. Na'uli' hewa toi: `Napa-di pai' moroe rahi-ra tauna to bela-ra to Yahudi-e? Pai' napa wo'o-di pai' ntodea mohawa' doko' mpo'ewa Pue' Ala? Uma ria tuju-na hawa' -ra toe.

²⁶Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede."

²⁶Magau' -magau' hi dunia', ngasa' -ramo. Pai' hawe'ea topohawa', hintuwu' -ra doko' mpo'ewa Pue' Ala pai' Magau' Topetolo' to napelihi-mi.'

²⁷Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer

²⁷O Pue', lolita Daud tohe'e madupa' mpu'u-mi. Apa' hi rala ngata toi wengi, hintuwu' mpu'u-ramo Magau' Herodes Antipas pai' Pontius Pilatus, hante ntodea to Yahudi pai' tauna to bela-ra to Yahudi wo'o. Kahintuwua' -ra toe, doko' mpo'ewa Yesus, Batua-nu to Moroli' to nupelihi jadi' Magau' Topetolo'.

²⁸for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.

²⁸Mohawa' -ra toe, mpopatehi Yesus. Ntaa' to rababehi toe mpopadupa' napa to oti nupakatantu ami' -midi! Hawe'ea tohe'e madupa' -mi ntuku' kuasa pai' konoa-nu moto Pue'.

²⁹Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,

²⁹"Wae lau Pue', epe-mi libu' -ra mpongasai' -kai! Toe pai' merapi' -makai hi Pue', kai' batua-nu tohe'i, wai' -kai karohoa bona daho' -kai mpohowa' Lolita-nu.

³⁰idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."

³⁰Popohiloi-ra kuasa-nu Pue', bona tauna to mohaki' ma'ala kipaka'uri', pai' tanda mekoncehi pai' anu mobaraka' ma'ala kibabehi hante kuasa Yesus, Batua-nu to Moroli'."

³¹Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.

³¹Ka'oti-ra mosampaya hewa toe, kamoduja-nami tomi porumpua-ra, pai' hawe'ea-ra nakuasai Inoha' Tomoroli'. Ngkai ree, daho' mpu'u-ramo mpoparata Lolita Alata'ala hi ntodea.

³²Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.

³²Hawe'ea topepangala' hi Yesus, tuwu' hintuwu' pai' hanono lau-ra-damo. Uma ria haduaa to mpo'uli': "Tohe'i anu-ku moto-kuwo." Hawe'ea to ria hi hira' rapodulua hangkaa-ngkania.

³³Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.

³³Suro Pue' Yesus ntora mpo'uli' posabi' -ra katuwu' -na nculii' Pue' Yesus, pai' uma mowo kamobaraka' -na lolita-ra. Pai' Alata'ala mpogane' -ra omea hante pegane' to bohe lia.

³⁴Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne

³⁴Uma ria haduaa topetuku' Yesus to nakakurai'. Apa' pontu-na, ria-ra to mpobalu' tana' -ra ba tomi-ra,

³⁵og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.

³⁵pai' doi oli-na rakeni hilou ratonu hi suro Pue' Yesus. Doi tohe'e rabagi hi hema-hema to ria kaparaluua-na.

³⁶Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern

³⁷Wae wo'o-hawo to nababehi Yusuf. Napobalu' tana' -na, pai' doi oli tana' -na natonu-raka suro Pue' Yesus. Yusuf toei hadua to Lewi ngkai tana' Siprus. Suro Pue' Yesus mpohanga' wo'o-i Barnabas. Batua-na: to mporohoi nono.

³⁷som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.