¹Men en Mand, ved Navn Ananias, tillige med Safira, hans Hustru, solgte en Ejendom

¹Ria wo'o hadua tomane, hanga' -na Ananias, hante tobine-na to rahanga' Safira. Ananias toei, mpobalu' wo'o-i-hawo tana' -na.

²og stak med sin Hustrus Vidende noget af Værdien til Side og bragte en Del deraf og lagde den for Apostlenes Fødder.

²Hantongo' doi oli tana' -na toe natonu hi suro Pue' Yesus, na'uli': "Oi-mi omea doi oli tana' -ku." Ntaa' natimamahi moto-di-hana hantongo' -e. Babehia-na toe, kahibaliaa-ra hira' hancamoko.

³Men Peter sagde: "Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, så du har løjet imod den Helligånd og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket?

³Na'uli' Petrus mpo'uli' -ki Ananias: "Napa-di-kona pai' nupelele' Magau' Anudaa' mpokuasai nono-nue, doko' mpakawa' Inoha' Tomoroli' -e? Nu'uli' doi oli tana' -nu nutonu omea-mi, ntaa' nutimamahi moto-di-kona hantongo' -e!

⁴Var det ikke dit, så længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Rådighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud."

⁴Kako'ia-na nupobalu' tana' tetu, iko moto-kowo pue' -na. Pai' ka'oti-na wo'o nupobalu', oli-na bate-na iko moto-kowo pue' -na. Jadi', napa-di pai' ria patuju nono-nu mpobabehi hewa tetu-e? Bela kai' toi to nupakawa'. Alata'ala-hana to nupakawa'!"

⁵Men da Ananias hørte disse Ord, faldt han om og udåndede. Og der kom stor Frygt over alle, som hørte det.

⁵Kana'epe-na Ananias lolita Petrus toe, modungka ncorobaa-imi kaliliu mate. Hawe'ea tauna to mpo'epe to jadi' toe, uma mowo eka' -ra.

⁶Men de unge Mænd stode op og lagde ham til Rette og bare ham ud og begravede ham.

⁶Ngkai ree, ba hangkuja dua tomane mpoputu' woto-na Ananias, pai' rakeni hilou ratana.

⁷Men det skete omtrent tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind uden at vide, hvad der var sket.

⁷Ba ria nte tolu jaa ngkai ree, rata wo'o-imi-hawo tobine-na Ananias hi Petrus. Aga uma-hawo na'incai napa to jadi' we'i.

⁸Da sagde Peter til hende: "Sig mig, om I solgte Jordstykket til den Pris?" Og hun sagde: "Ja, til den Pris."

⁸Na'uli' Petrus mpo'uli' -ki: "Uli' -ka pe', tana' -ni to nipobalu' -e, ba tohe'i omea mpu'u-mi oli-nae?" Na'uli' Safira: "Io', tetu mpu'u-mi omea."

⁹Men Peter sagde til hende: "Hvorfor ere I dog blevne enige om at friste Herrens Ånd? Se, deres Fødder, som have begravet din Mand, ere for Døren, og de skulle bære dig ud."

⁹Na'uli' Petrus: "Napa pai' hibalia nono-ni koi' hancamoko, doko' mpemai-mai roe-na Inoha' Pue'? Hilo-dile! Tauna to lako' oti mpotana tomane-nuele, etu-ramo hi wobo'. Iko wo'o mpai' rakeni hilou ratana."

¹⁰Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.

¹⁰Kana'epe-na lolita Petrus toe, kamodungka-na wo'o-mi-hawo kaliliu mate. Karata-ra tauna to muli' mpotana Ananias, rahilo-rawo mate wo'o-imi-hawo tobine-na. Kara'ongko' -na wo'o-mi-hawo hilou ratana ncori daeo' tomane-na.

¹¹Og stor Frygt kom over hele Menigheden og over alle, som hørte dette.

¹¹Ngkai ree, hawe'ea topepangala' hi Pue' Yesus to mo'oha' hi ree pai' tau ntani' -na wo'o, me'eka' lia-ramo mpo'epe to jadi' toe.

¹²Men ved Apostlenes Hænder skete der mange Tegn og Undere iblandt Folket; og de vare alle endrægtigt sammen i Salomons Søjlegang.

¹²Wori' tanda mekoncehi pai' anu mobaraka' to rababehi suro Pue' Yesus hi mata ntodea. Hawe'ea tauna to mepangala' hi Pue' Yesus, hanono lau-ra-damo morumpu hi Pengkawinaraa Salomo to hi Tomi Alata'ala.

¹³Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt,

¹³Tauna to uma mepangala' hi Yesus, uma-ra daho' morumpu dohe-ra. Aga nau' wae, hawe'ea topepangala' rabila' ntodea.

¹⁴og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder,

¹⁴Kahaa-haea kawoo-woria' tauna to mepangala' hi Pue' Yesus, lompe' tomane lompe' tobine.

¹⁵så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.

¹⁵Wori' tanda mekoncehi to rababehi suro Pue' Yesus, alaa-na wori' topeda' rakeni ntali ali' -ra, rapopoturu hi wiwi' ohea. Apa' rasarumaka ane liu-ipi mpai' Petrus hi ree, nau' ba kampa' kao' -na bela hi woto-ra, mo'uri' -ra.

¹⁶Ja, selv fra Byerne i Jerusalems Omegn strømmede Mængden sammen og bragte syge og sådanne, som vare plagede af urene Ånder, og de bleve alle helbredte.

¹⁶Jadi', mo'iko-ra-damo tauna ngkai ngata-ngata to mohu', hilou hi ngata Yerusalem mpokeni ompi' -ra to peda' pai' tauna to napesuai' seta. Hawe'ea-ra rapaka'uri'.

¹⁷Men Ypperstepræsten stod op samt alle de, som holdt med ham, nemlig Saddukæernes Parti, og de bleve fulde af Nidkærhed.

¹⁷Nto'u toe, Imam Bohe hante doo-doo-na to mpotuku' tudui' to Saduki, mohingi' -ramo hi suro Pue' Yesus. Toe pai' ratepu'u-mi mpobalinai' -ra.

¹⁸Og de lagde Hånd på Apostlene og satte dem i offentlig Forvaring.

¹⁸Suro Pue' Yesus toera rahoko' pai' rapotuhu hi rala tarungku' ngata.

¹⁹Men en Herrens Engel åbnede Fængselets Døre om Natten og førte dem ud og sagde:

¹⁹Ngkabengia toe, hadua mala'eka Pue' mpobea wobo' tarungku' pai' nakeni-ra hilou hi mali-na. Na'uli' mala'eka toei mpo'uli' -raka:

²⁰"Går hen og træder frem og taler i Helligdommen alle disse Livets Ord for Folket!"

²⁰"Hilou-mokoi mokore hi Tomi Alata'ala, mpoparata hi ntodea hawe'ea lolita to mpowai' katuwua' to bo'u tetu."

²¹Men da de havde hørt dette, gik de ved Daggry ind i Helligdommen og lærte. Men Ypperstepræsten og de, som holdt med ham, kom og sammenkaldte Rådet og alle Israels Børns Ældste og sendte Bud til Fængselet, at de skulde føres frem.

²¹Jadi', mepupulo ngkii, hilou mpu'u-ramo hi Tomi Alata'ala pai' -ra mpotudui' ntodea. Nto'u toe wo'o, Imam Bohe pai' doo-na mpokio' hawe'ea pangkeni to Yahudi morumpu mpobabehi porumpua bohe agama Yahudi. Ria-ramo omea, ra'uli' mpo'uli' -raka topobago-ra: "Hilou-mokoi hi tarungku' mpo'ala' suro Pue' Yesus toera ria, pai' keni-ra tumai."

²²Men da Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængselet; og de kom tilbage og meldte det og sagde:

²²Hilou mpu'u-ramo to rapahawa' toera. Ntaa' karata-ra hi tarungku', uma-rapa ria raratai. Nculii' -ramo hilou hi topohura, ra'uli':

²³"Fængselet fandt vi tillukket helt forsvarligt, og Vogterne stående ved Dørene; men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde."

²³"Kihilo-kaiwo wobo' tarungku' bate-na moto tehohoki piri. Pai' polisi topojaga bate-ra moto mpojaga wobo'. Kibea-kaiwo wobo', uma ria haduaa tauna kiratai hi rala-na!"

²⁴Men da Høvedsmanden for Helligdommen og Ypperstepræsterne hørte disse Ord, bleve de tvivlrådige om dem,hvad dette skulde blive til.

²⁴Kara'epe-na toe, ingu' -ramo kapala' polisi Tomi Alata'ala hante imam pangkeni, ba napa to jadi' hi suro toera. Pai' koro' wo'o-ra, ba napa-di mpai' to jadi'.

²⁵Men der kom en og meldte dem: "Se, de Mænd, som I satte i Fængselet, stå i Helligdommen og lære Folket."

²⁵Ngkai ree, rata hadua tauna mpo'uli' -raka: "Epe-koi pe'! Tauna to nitarungku' -ele ngone, oe moto-ra-hana ria, mpotudui' ntodea hi Tomi Alata'ala!"

²⁶Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og hentede dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede.

²⁶Kahilou-rami kapala' polisi hante doo-na hi Tomi Alata'ala, mpo'ala' -ra suro toera. Aga uma-ra raweba', rapelompehi mpu'u mpobawai-ra, apa' me'eka' -ra hi ntodea, nee-neo' mpai' hira' lau to rakahurui, alaa-na ntodea mpopana' -ra hante watu.

²⁷Men da de havde hentet dem, stillede de dem for Rådet; og Ypperstepræsten spurgte dem og sagde:

²⁷Jadi', rakeni-ramo suro toera hilou pai' -ra rabua' hi topohura. Imam Bohe mpoparesa' -ra, na'uli':

²⁸"Vi bøde eder alvorligt, at I ikke måtte lære i dette Navn, og se, I have fyldt Jerusalem med eders Lære, og I ville bringe dette Menneskes Blod over os!"

²⁸"Kitaa-tagi-mokoi wengi, neo' -pi metudui' mpokahangai' hanga' -na Yesus. Hilo pe' to nibabehi-e! Hobo' lau-mi ihi' ngata Yerusalem mpo'epe tudui' -ni tetu! Ba kai' lau-mi to nirai' to masala' hi karapatehi-na tau tetui."

²⁹Men Peter og Apostlene svarede og sagde: "Man bør adlyde Gud mere end Mennesker.

²⁹Ratompoi' Petrus hante suro Pue' Yesus ntani' -na, ra'uli': "Kai' bate-na mpotuku' hawa' Alata'ala, bela hawa' manusia'.

³⁰Vore Fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et Træ og sloge ihjel.

³⁰Yesus toe-e nipatehi-i-koina, nipaku' hi kaju parika'. Aga Alata'ala to rapue' ntu'a-ta owi mpotuwu' nculii' -imi

³¹Ham har Gud ved sin højre Hånd ophøjet til en Fyrste og Frelser for at give Israel Omvendelse og Syndernes Forladelse.

³¹pai' na'ongko' -imi napopohura hi mali ngka'ana-na, pai' napajadi' -i Pangkeni pai' Magau' Tompohore-ta ngkai huku' jeko' -ta, bona kita' to Israel medea ngkai jeko' -ta pai' mporata ampu.

³²Og vi ere hans Vidner om disse Ting, ligesom også den Helligånd, som Gud har givet dem, der adlyde ham."

³²Kai' toi-mi to mposabii' hawe'ea toe, kai' hante Inoha' Tomoroli' wo'o to napewai' Alata'ala hi hema-hema to mengkoru hi hawa' -na."

³³Men da de hørte dette, skar det dem i Hjertet, og de rådsloge om at slå dem ihjel.

³³Kara'epe-na topohura lolita-ra toe, gigi-mi nono-ra, pai' doko' rapatehi-ra.

³⁴Men der rejste sig i Rådet en Farisæer ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, højt agtet af hele Folket, og han bød, at de skulde lade Mændene træde lidt udenfor.

³⁴Tapi' ria hadua ngkai olo' -ra to rahanga' Gamaliel. Gamaliel toei, hadua to Parisi pai' guru agama to rabila' hawe'ea tauna. Mokore-imi mpohubui tauna ngkeni-ra suro toera hilou hi mali-na hampai'.

³⁵Og han sagde til dem: "I israelitiske Mænd! ser eder vel for, hvad I gøre med disse Mennesker.

³⁵Oti toe, pai' na'uli' -raka topohura: "Ompi' -ompi' -ku to Israel! Penonoi lompe' -koi, ba napa to doko' nibabehi hi tauna tohe'i-era.

³⁶Thi for nogen Tid siden fremstod Theudas, som udgav sig selv for at være noget, og et Antal af omtrent fire Hundrede Mænd sluttede sig til ham; han blev slået ihjel, og alle de, som adløde ham, adsplittedes og bleve til intet.

³⁶Apa' ba hangkuja mpae to liu, ria hadua tomane to rahanga' Teudas. Mpo'uli' -i, hi'a tauna to mobaraka'. Wori' tauna mpotuku' -i, ba ria-ra nte opo' atu. Tapi' ka'omea-na mate rapatehi moto-i, pai' topetuku' -na pagaa' -gaa' -ramo, alaa-na uma-pi kaliliu patuju-ra.

³⁷Efter ham fremstod Judas Galilæeren i Skatteindskrivningens Dage og fik en Flok Mennesker til at følge sig. Også han omkom, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.

³⁷Hangkani wo'o, nto'u sensus, ria wo'o hadua to Galilea, hanga' -na Yudas. Hi'a wo'o mpakeni wori' tauna mpo'ewa topoparenta. Aga rapatehi wo'o-i-hawo, pai' topetuku' -na pagaa' -gaa' wo'o-wadi.

³⁸Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker, og lader dem fare; thi dersom dette Råd eller dette Værk er af Mennesker, bliver det til intet;

³⁸Jadi' ompi' -ompi', toi-ka lolita-ku: neo' tapopai-pai topetuku' Yesus toera lou. Pelele' moto-ra-rawo. Apa' ane ngkai manusia' wadi-hawo tudui' pai' patuju-ra, mogero moto-hawo mpai'.

³⁹men er det af Gud, kunne I ikke gøre dem til intet. Lader eder dog ikke findes som de, der endog ville stride mod Gud!"

³⁹Tapi' ane ngkai Alata'ala mpu'u-di tudui' -rae, uma-rale ma'ala tadagi-e. Apa' ane hewa toe-ko-koina, lence-na mpo'ewa Alata'ala lau-tamo." Jadi', lolita Gamaliel toe ratarima mpu'u-mi topohura.

⁴⁰Og de adløde ham; og de kaldte Apostlene frem og lode dem piske og forbøde dem at tale i Jesu Navn og løslode dem.

⁴⁰Ngkai ree, rakio' nculii' -ramo suro Pue' Yesus, pai' -ra raweba'. Ra'uli' -raka: "Neo' -pi nitudui' tauna mpokahangai' hanga' Yesus!" Pai' oti toe, rabahaka-ramo.

⁴¹Så gik de da glade bort fra Rådets Åsyn, fordi de vare blevne agtede værdige til at vanæres for hans Navns Skyld.

⁴¹Malai-ramo suro toera ngkai porumpua. Goe' -ra, ra'uli': "Marasi' -ta apa' Alata'ala mpopelihi-ta bona rabalinai' pai' raruge' sabana petuku' -ta hi Yesus."

⁴²Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus.

⁴²Butu eo-na hi Tomi Alata'ala ba hi tomi ntani' -na, uma ria kaputua-ra mpotudui' tauna Kareba Lompe', Kayesus-na Magau' Topetolo'.