¹I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

¹Lomo' -na, kako'ia-na dunia' rapajadi', mpolia' ria-imi-hana Lolita. Lolita toei, dohe Alata'ala-i, pai' Lolita toei, Hi'a moto-mi Alata'ala.

²Dette var i Begyndelsen hos Gud.

²Ngkai lomo' -na-imi dohe Alata'ala-e.

³Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.

³Hi'a-mi to napopale Alata'ala mpopajadi' hawe'ea to rapajadi'. Uma ria hanyalaa to jadi' ane uma Hi'a.

⁴I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.

⁴Hi'a-mi pehupaa' katuwua', pai' Hi'a-mi baja to mpobajahi nono manusia'.

⁵Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

⁵Baja toe mehini ncuu hi rala kabengia-na, pai' kabengia uma mpakulei' mpopatehi-i.

⁶Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.

⁶Rata hadua tauna to nasuro Alata'ala, hanga' -na Yohanes Topeniu'.

⁷Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.

⁷Karata-na Yohanes toe, hi'a-mi jadi' sabi' to mpopalele baja toe hi hawe'ea tauna, bona hawe'ea-ra mpo'epe posabi' -na pai' mepangala' hi baja toei.

⁸Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.

⁸Yohanes, bela-hawo hi'a baja toe-e. Pai' -i tumai, mpopalele baja toe hi hawe'ea tauna.

⁹Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.

⁹Lolita toei, Hi'a-mi poko baja to mpobajahi nono hawe'ea tauna, rata-i hi rala dunia'.

¹⁰Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.

¹⁰Hi'a-mi to napopale Alata'ala mpopajadi' dunia' toi. Tapi' karata-na hi dunia', tauna hi dunia' uma mpo'incai-i.

¹¹Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.

¹¹Rata-i hi ngata-na moto, tapi' hingka ngata-na uma dota mpotarima-i.

¹²Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;

¹²Tapi' hema-hema to mpotarima-i pai' mepangala' hi Hi'a, nawai' -ra huraa jadi' ana' Alata'ala.

¹³hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.

¹³Uma-ra mewali ana' Alata'ala sabana totu'a-ra, bela wo'o ngkai kuasa manusia', ba ngkai poncamoko. Alata'ala moto to mpopajadi' -ra ana' -na.

¹⁴Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.

¹⁴Lolita toei, mewali manusia' -imi, pai' -i mo'oha' hi laintongo' -ta. Kai', kihilo-mi-kaina kabaraka' -na. Kabaraka' -na toe narata ngkai Tuama-na, apa' Hi'a-mi Ana' -na to Hadudua. Ngkai Hi'a toe-mi pai' alaa-na ta'inca Alata'ala pai' kabula rala-na hi kita'.

¹⁵Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig."

¹⁵Yohanes Topeniu' mpopo'incai ntodea kahema-na Lolita toei. Mekio' -i napesukui na'uli': "Hi'a toi-mile to ku'uli' -e wengi! Ku'uli': ria mpai' to tumai ngkabokoa' ngkai aku', aga meliu kabaraka' -na ngkai aku'. Apa' kako'ia-ku putu, mpolia' ria-imi-hana."

¹⁶Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.

¹⁶Uma ria ka'otia ahi' -na, pai' ngkai ahi' -na toe nagane' -tamo omea, uma ria kaputua-na rasi' to tarata ngkai Hi'a.

¹⁷Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.

¹⁷Ngkai nabi Musa tatarima Atura Pue' Ala. Tapi' ngkai Yesus Kristus toe-mi pai' ta'inca mpu'u-i Alata'ala, pai' kabula rala-na hi kita'.

¹⁸Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.

¹⁸Uma ria haduaa to mpohilo Alata'ala. Tapi' Ana' -na to Hadudua toei, to tida oa' hi ncori-na, Hi'a-mi to mpakanoto Alata'ala hi kita'.

¹⁹Og dette er Johannes's Vidnesbyrd, da Jøderne sendte Præster og Leviter ud fra Jerusalem, for at de skulde spørge ham: "Hvem er du?"

¹⁹Hewa toi posabi' -na Yohanes Topeniu' mpo'uli' kahema-nai Yesus. Topoparenta to Yahudi hi Yerusalem mposuro ba hangkuja dua imam pai' to Lewi hilou hi Yohanes. Karata-ra hi Yohanes, mepekune' -ra: "Pai' -kai tumai toi-e, tumai mpekune' -ko ba hema-ko. Ba iko mpu'u-mi Magau' Topetolo' -e?"

²⁰Og han bekendte og nægtede ikke, og han bekendte: "Jeg er ikke Kristus."

²⁰Yohanes mpotompoi' -ra hante kalonto' -lonto' -na, na'uli' -raka: "Bela-kuwo aku' Magau' Topetolo'."

²¹Og de spurgte ham: "Hvad da? Er du Elias?" Han siger: "Det er jeg ikke." "Er du Profeten?" Og han svarede: "Nej."

²¹Mepekune' tena-ra: "Ane wae, hema-ko? Ba nabi Elia-dako?" Na'uli' Yohanes: "Bela wo'o." Mepekune' tena-ra: "Ba iko lau-midi nabi bohe to rajanci owi, to ra'uli' tumai mpai' hi rala dunia' -e?" Na'uli' Yohanes: "Bela wo'o."

²²Da sagde de til ham: "Hvem er du? For at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv?"

²²Ngkai ree, ra'uli' tena: "Ane wae, uli' -kakai ba hema mpu'u-ko, bona ria woli' -na kiparata-raka to mposuro-kai. Beiwa petompoi' -nu kahema-na mpu'u-ko."

²³Han sagde: "Jeg er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Jævner Herrens Vej, som Profeten Esajas har sagt."

²³Yohanes mpotompoi' -ra hante lolita nabi Yesaya owi, na'uli': "Aku' toi-le, Tauna to mekio' hi papada to wao': 'Neo' rata-imi Pue'. Porodo ami' -miki ohea-na!'"

²⁴Og de vare udsendte fra Farisæerne,

²⁵Ra'uli' wo'o-mi suro to Parisi toera: "Ane bela-ko Magau' Topetolo', bela-ko nabi Elia, bela wo'o-ko nabi to rajanci, napa-di pai' mponiu' -ko tauna-e?"

²⁵og de spurgte ham og sagde til ham: "Hvorfor døber du da, dersom du ikke er Kristus, ej heller Elias, ej heller Profeten?"

²⁷Na'uli' Yohanes: "Aku' -le mponiu' tauna hante ue-wadi. Tapi' rata mpai' hadua tauna ngkabokoa' ngkai aku'. Ria moto-imile hi laintongo' -ni tempo toi-e, tapi' uma-i ni'incai. Bangku' jadi' pahawaa' -na mpobongka koloro sapatu' -na, uma-a-kuwo natao."

²⁶Johannes svarede dem og sagde: "Jeg døber med Vand; midt iblandt eder står den, I ikke kende,

²⁸Hawe'ea toe jadi' hi ngata Betania, hi peniua' -na Yohanes hi dipo ue Yordan.

²⁷han som kommer efter mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at løse."

²⁹Kampeneo-na, Yohanes mpohilo Yesus rata mpotoa' -i. Na'uli' -mi hi ntodea: "Hilo! Etu-imi tumai Ana' Bima to naporodo Alata'ala. Hi'a-mi to jadi' tolo' woto to mpolali jeko' manusia'.

²⁸Dette skete i Bethania hinsides Jordan, hvor Johannes døbte.

³⁰Hi'a-mi to ku'uli' -e wengi. Ku'uli' rata-i ngkabokoa' ngkai aku', aga meliu kabaraka' -na ngkai aku'. Apa' kako'ia-ku putu, mpolia' ria-imi-hana.

²⁹Den næste Dag ser han Jesus komme til sig, og han siger: "Se det Guds Lam, som bærer Verdens Synd!

³¹Lomo' -na wengi, ko'ia wo'o-kuwo ku'incai Kahi'a-nami Magau' Topetolo'. Hiaa' katumai-ku toi-e, bona mponiu' -ra to Israel hante ue pai' mpotudo' -raka kahema-na Magau' Topetolo' toe-e."

³⁰Han er den, om hvem jeg sagde: Efter mig kommer en Mand, som er kommen foran mig; thi han var før mig.

³⁴Ria wo'o-mi posabi' -na Yohanes toi. Na'uli': "Lomo' -na uma ku'incai Kayesus-na Magau' Topetolo'. Tapi' Alata'ala mpohubui-a mponiu' tauna hante ue, pai' na'uli' -ka hewa toi: 'Ane nampa' nuhilo mpai' Inoha' Tomoroli' mana'u pai' rodo hi hadua tauna, Hi'a-mi mpai' to mponiu' tauna hante Inoha' Tomoroli'.' Jadi', kuhilo mpu'u-mi Inoha' Tomoroli' mana'u ngkai suruga molence danci mangkebodo, mehompo pai' mengkarodo hi Yesus. Toe pai' toi-ka lolita-ku: Yesus, Hi'a-mi Ana' Alata'ala."

³¹Og jeg kendte ham ikke; men for at han skulde åbenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand."

³⁵Kampeneo-na, ria wo'o-i Yohanes hi ree hante ana'guru-na rodua.

³²Og Johannes vidnede og sagde: "Jeg har set Ånden dale ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham.

³⁶Kanahilo-na Yesus liu, na'uli': "Hilo, etu-imi tumai Ana' Bima Alata'ala!"

³³Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med Vand, han sagde til mig: Den, som du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, som døber med den Helligånd.

³⁷Kara'epe-na ana'guru-na lolita toe, kahilou-rami mpotuku' Yesus.

³⁴Og jeg har set det og har vidnet, at denne er Guds Søn."

³⁸Yesus mewili', nahilo-ra mpotuku' -i. Napekune' -ra: "Napa to nipali' -e?" Ra'uli' -ki: "Hiapa po'ohaa' -nu Guru?"

³⁵Den næste Dag stod Johannes der atter og to af hans Disciple.

³⁹Na'uli' Yesus: "Mai-mokoi, nihilo moto mpai'." Hilou mpu'u-ramo mpotuku' -i rata hi po'ohaa' -na. Pai' hi ree-ramo dohe-na ngkai jaa opo' duu' mobengi.

³⁶Og idet han så på Jesus,som gik der,siger han: "Se det Guds Lam!"

⁴⁰Ana'guru-na Yohanes toera mpotuku' Yesus, apa' mpo'epe-ra lolita-na Yohanes Topeniu' we'i. Hadua ngkai to rodua toera, hanga' -na Andreas, ompi' -na Simon Petrus.

³⁷Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus.

⁴¹Kaliliu hilou-imi Andreas mpopali' Simon, na'uli' -ki: "Kirua' -imi-kaina Mesias!" (batua-na: Magau' Topetolo').

³⁸Men Jesus vendte sig om, og da han så dem følge sig, siger han til dem: "Hvad søge I efter?" Men de sagde til ham: "Rabbi! (hvilket udlagt betyder Mester) hvor opholder du dig?"

⁴²Pai' napo'ema' -imi hilou hi Yesus. Yesus mponaa Simon, pai' na'uli' -ki: "Iko Simon ana' -na Yohanes. Aga ntepu'u tempo toi, rahanga' Kefas-moko." (Hanga' "Kefas" hi rala basa-ra to Yahudi, hibalia hante hanga' "Petrus" hi rala basa Yunani. Batua-na: watu.)

³⁹Han siger til dem: "Kommer og ser!" De kom da og så, hvor han opholdt sig, og de bleve hos ham den Dag; det var ved den Tiende Time.

⁴³Kampeneo-na, Yesus mopatuju hilou hi tana' Galilea. Kako'ia-na me'ongko', hilou-imi mpohirua' -ki Filipus pai' na'uli' -ki: "Tuku' -ama!"

⁴⁰Den ene af de to, som havde hørt Johannes's Ord og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder.

⁴⁴Filipus toei, ngkai ngata Betsaida, ngata-ra hira' Andreas pai' Petrus.

⁴¹Denne finder først sin egen Broder Simon og siger til ham: "Vi have fundet Messias" (hvilket er udlagt: Kristus).

⁴⁵Ngkai ree, hilou wo'o-imi-hawo Filipus mpohirua' -ki doo-na to rahanga' Natanael, na'uli' -ki: "Kirua' -imi-kaina Magau' Topetolo' -e, hewa to te'uki' hi rala Buku Atura Musa pai' sura nabi owi! Hanga' -na Yesus ngkai Nazaret, ana' -na Yusuf."

⁴²Og han førte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde: "Du er Simon, Johannes's Søn; du skal hedde Kefas" (det er udlagt: Petrus).

⁴⁶Hampetompoi' Natanael: "Ha ria wo'o-hawo to lompe' to mehuwu ngkai Nazaret-e?" Na'uli' Filipus: "Mai-moko, nuhilo moto-i mpai'!" Hilou-ramo hi Yesus.

⁴³Den næste Dag vilde han drage derfra til Galilæa; og han finder Filip. Og Jesus siger til ham: "Følg mig!"

⁴⁷Yesus mpohilo Natanael tumai mpohirua' -ki, na'uli': "Etu-i tumai hadua to Yahudi to mpo'uhi mpu'u kehi-na Israel ntu'a-na owi, bela-i topebagiu!"

⁴⁴Men Filip var fra Bethsajda, fra Andreas's og Peters By.

⁴⁸Na'uli' Natanael: "Ngkaiapa kanu'incaa-ku Guru?" Na'uli' Yesus: "Kako'ia-na nakio' -ko Filipus, kuhilo-mokole, hi tawu kaju ara toe-e ria."

⁴⁵Filip finder Nathanael og siger til ham: "Vi have fundet ham, hvem Moses i Loven og ligeså Profeterne have skrevet om, Jesus, Josefs Søn, fra Nazareth."

⁴⁹Na'uli' Natanael: "Ana' Alata'ala mpu'u-ko-tawo', Guru! Iko mpu'u-mi Magau' to Israel!"

⁴⁶Og Nathanael sagde til ham: "Kan noget godt være fra Nazareth?" Filip siger til ham: "Kom og se!"

⁵⁰Na'uli' Yesus: "Nupangala' apa' ku'uli' kakuhilo-nu hi tawu kaju ara-e? Nuhilo tena-pi mpai' to meliu kabohe-na ngkai tetu."

⁴⁷Jesus så Nathanael komme til sig, og han siger om ham: "Se, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig."

⁵¹Oti toe, na'uli' wo'o-mi Yesus: "Makono mpu'u lolita-ku toi: nihilo mpai' langi' tebea pai' mala'eka Alata'ala ngkahe' pai' mana'u tumai hi Aku', Ana' Manusia'."

⁴⁸Nathanael siger til ham: "Hvorfra kender du mig?" Jesus svarede og sagde til ham: "Førend Filip kaldte dig, så jeg dig, medens du var under Figentræet."

⁴⁹Nathanael svarede ham: "Rabbi! du er Guds Søn, du er Israels Konge."

⁵⁰Jesus svarede og sagde til ham: "Tror du, fordi jeg sagde dig, at jeg så dig under Figentræet? Du skal se større Ting end disse."

⁵¹Og han siger til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle fra nu af se Himmelen åbnet og Guds Engle stige op og stige ned over Menneskesønnen."