¹Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.

¹Eo Mingku mepupulo ngkii, tobine toera hilou hi daeo' mpokeni anu mohonga to oti-mi raporodo.

²Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.

²Rata hi ria, rahilo-rawo watu po'unca-na tederu' -mi.

³Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

³Pesua' -rami hi rala daeo', aga uma raruai' woto-na Pue' Yesus.

⁴Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.

⁴Bula-ra mokore nakeni ka'ingu' -ra, muu-mule' mehupa' rodua tomane to moheai meringkila' mokore hi ncori-ra.

⁵Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?

⁵Wulunga-ramo tobine toera, pai' -ra motumpa hi tana'. Ra'uli' to rodua toera mpo'uli' -raka: "Napa pai' nipali' tauna to tuwu' hi olo' tomate?

⁶Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,

⁶Uma-ipi ria hi rehe'i. Tuwu' nculii' -imi! Kiwoi-dile napa to na'uli' -kokoi wengi hi Galilea-e.

⁷at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."

⁷Na'uli': Ana' Manusia' kana ratonu hi tauna to dada'a bona raparika', aga hi eo katolu-na tuwu' nculii' -i."

⁸Og de kom hans Ord i Hu.

⁸Ngkai ree, rakiwoi mpu'u-mi lolita Yesus.

⁹Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.

⁹Ponculi' -rami ngkai daeo', pai' ratutura hawe'ea to jadi' toe hi ana'guru Yesus to hampulu' hadua pai' hi hawe'ea topetuku' ntani' -na.

¹⁰Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.

¹⁰Tobine toera, hira' Maria Magdalena, Yohana, pai' Maria tina Yakobus, pai' tobine ntani' -na to dohe-ra. Ratutura hawe'ea to jadi' toe hi suro Yesus.

¹¹Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.

¹¹Aga suro toera uma mpangalai' lolita-ra, ra'uli' lolita to ratamangko-wadi.

¹²Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.

¹²Hiaa' Petrus-hana, pokeno-nami hilou hi daeo'. Pengkabungku' -nami mpelongi' hi rala-na, nahilo muntu' hompu' -na-damo to hi ree. Oti toe, nculii' -imi hilou hi tomi-na, pai' ntora mokanono mpenonoi napa to jadi' tohe'e.

¹³Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.

¹³Hi eo toe wo'o, rodua topetuku' Yesus mako' hilou hi ngata Emaus, kalaa-na kira-kira hampulu' hakilo ngkai Yerusalem.

¹⁴Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.

¹⁴Bula-ra momako' toe, ntora mololita-ra, mpololita hawe'ea to lako' jadi'.

¹⁵Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.

¹⁵Bula-ra mololita pai' momepekune', muu-mule' rata-imi Yesus mpomohui' -ra pai' mako' dohe-ra.

¹⁶Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.

¹⁶Pehilo moto-ra, aga ria anu to mpohilingai' -ra, alaa-na uma ra'incai Kayesus-na.

¹⁷Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.

¹⁷Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Napa-die to ntora nilolita ngkalako' -e?" Mentoda' -ra hante lence to monto'.

¹⁸Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"

¹⁸To hadua, to rahanga' Kleopas, mpekune' Yesus, na'uli': "Ha lako' rata-ko-tanoe hi Yerusalem-e, pai' uma-di nu'incai napa to jadi' ba hangkuja eo to liu toi-e?"

¹⁹Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;

¹⁹Na'uli' Yesus: "Napa-die?" Hampetompoi' -ra: "To jadi' hi Yesus to Nazaret-le! Hi'a nabi to mobaraka' hi pobago-na pai' pololita-na, lompe' hi poncilo Alata'ala pai' hi poncilo ntodea.

²⁰og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

²⁰Imam pangkeni pai' totu'a ngata-ta mpotonu-i hi topoparenta bona rahuku' mate. Oti toe, raparika' mpu'u-i.

²¹Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.

²¹Hiaa' haru' -mi-kaina nono-kai, apa' ki'uli' Hi'a-mi mpai' to mpobahaka-ta to Israel ngkai bali' -ta. Eo toe lau, eo katolu-nami ngkai karapatehia-na.

²²Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,

²²Hiaa' toe-e, ba hangkuja dua tobine doo-kai mpolahoi ta'i-kai, apa' hilou-ra hi daeo' -na mepupulo ngone,

²³og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.

²³tapi' woto-na uma-pi raruai'. Nculii' -ramo ra'uli' -kakai kampohilo-ra mala'eka to mpo'uli' tuwu' nculii' -imi.

²⁴Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."

²⁴Ngkai ree, ba hangkuja dua doo-kai hilou hi daeo'. Rata hi ria, rahilo bate hewa to ra'uli' tobine toera. Aga Yesus uma rahiloi."

²⁵Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!

²⁵Oti toe, Yesus mpo'uli' -raka: "Wojo mpu'u-koi! Uma oa' -tanoe niparasaya hawe'ea to ra'uli' nabi owi-e!

²⁶Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"

²⁶Magau' Topetolo', bate kana mporata kaparia ncala' -i, pai' lako' mporata-i kabohe tuwu' -na."

²⁷Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.

²⁷Ngkai ree, Yesus mpakanoto-raka hawe'ea to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' to mpolowa woto-na, ntepu'u ngkai sura to na'uki' nabi Musa duu' rata hi hawe'ea sura nabi.

²⁸Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.

²⁸Mohu' -mi ngata to ratoa', Yesus ntani' kaliliu-i.

²⁹Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.

²⁹Ntaa' ratagi-idi, ra'uli' -ki: "Mehani-tamo ulu hi rehe'i! Ncimonou' -mi, neo' mobengi-mi." Jadi' mehani mpu'u-imi Yesus dohe-ra.

³⁰Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

³⁰Mohura-ramo hangkaa-ngkania bona ngkoni'. Yesus mpo'ala' roti, naposampayai, napihe-pihe pai' natonu-miraka.

³¹Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

³¹Nto'u toe, lako' monoto-rada, pai' ra'inca Kayesus-na. Ngkai ree, hangaa mengkaronto-imi, uma-ipi rahiloi.

³²Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"

³²Momepololitai-ramo, ra'uli': "Toe-tawo' pai' tuna nono-ta hi ohea-e we'i, bula-na mpololitai-ta pai' mpakanoto-taka ihi' Buku Tomoroli' -e!"

³³Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

³³Pe'ongko' -ra wo'o-mi nculii' hilou hi Yerusalem, mpohirua' -raka ana'guru Yesus to hampulu' hadua, to bula-ra morumpu hante doo-ra.

³⁴"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."

³⁴Ra'uli' to morumpu toera: "Makono mpu'u-di, katuwu' -na nculii' Pue' -e! Mehupa' -imi hi Simon!"

³⁵Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.

³⁵Jadi', to rodua to lako' rata toera mpotutura wo'o-mi-rawo napa to jadi' hi lengko ohea we'i, pai' kara'inca-na Yesus nto'u kampopihe-pihe-na roti.

³⁶Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"

³⁶Bula-ra mololita-pidi, muu-mule' mokore wo'o-imi Yesus hi laintongo' -ra, pai' -i mpotabe-ra, na'uli': "Kalompea' rata hi koi'."

³⁷Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.

³⁷Hakene-radile me'eka', apa' ra'uli' -rana mpohilo-ra kiu.

³⁸Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?

³⁸Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Napa pai' me'eka' -koi pai' morara' nono-nie?

³⁹Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."

³⁹Hilo-dile rari' to hi pale-ku pai' to hi witi' -kue. Aku' -mile toi-e! Ganga-a pai' petonoi, apa' ane rate-hana, uma-hawo ihia pai' wukua hewa to nihilo hi Aku' toi-e."

⁴⁰Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.

⁴⁰Oti toe, pai' napopohiloi-ramo pale pai' witi' -na.

⁴¹Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"

⁴¹Ncaruku' raparasaya Kahi'a-na mpu'u-mi. Wule' mokanganga-ramo nakeni kagoe' nono-ra mogalo ingu'. Toe pai' Yesus mpekune' -ra, na'uli': "Ha ria koni' -ni?"

⁴²Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.

⁴²Ratonu-miki bau' uru to ratunu.

⁴³Og han tog det og spiste det for deres Øjne.

⁴³Nadoa-mi pai' nakoni', bona rahilo kabela-na-hawo kiu.

⁴⁴Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."

⁴⁴Oti toe, na'uli' -miraka: "Toe-mile to ku'uli' -kokoie bula-ku dohe-ni-pidi. Butu nyala-na to mpolowa woto-ku to te'uki' hi rala sura to na'uki' nabi Musa pai' sura nabi-nabi pai' Buku Rona' Daud, hawe'ea-na kana madupa'."

⁴⁵Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.

⁴⁵Oti toe, nanotohi nono-ra bona rapaha ihi' Buku Tomoroli'.

⁴⁶Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,

⁴⁶Na'uli': "Hi rala Buku Tomoroli' te'uki': Aku' Magau' Topetolo' kana mporata kaparia pai' kana rapatehi, pai' hi eo katolu-na tuwu' nculii'.

⁴⁷og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.

⁴⁷Pai' hi rala hanga' -ku Kareba Lompe' kana rapalele hi hawe'ea tauna, bona medea-ra ngkai jeko' -ra pai' Alata'ala mpo'ampungi-ra. Kareba toe kana rapalele hi humalili' dunia', ntepu'u ngkai Yerusalem.

⁴⁸I ere Vidner om disse Ting.

⁴⁸Koi' -mile to jadi' sabi' ngkai hawe'ea tohe'e-e lau.

⁴⁹Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."

⁴⁹"Pe'epei lompe': kupakatu moto mpai' Inoha' Tomoroli' tumai hi koi', hewa to najanci Tuama-ku. Aga kana nipopea ulu hi rala ngata toi, duu' -na baraka' ngkai Alata'ala mana'u tumai mporohoi-koi."

⁵⁰Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

⁵⁰Oti toe, Yesus mpo'ema' -ra hilou hi mali ngata Yerusalem, mohu' hi ngata Betania. Na'ongko' pale-na pai' nagane' -ramo.

⁵¹Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.

⁵¹Bula-na mpogane' -ra toe, kate'oo-ongkoa' -imi mpogaa' -raka pai' hilou-imi hi suruga.

⁵²Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

⁵²Mowilingkudu-ramo mponyompa-i, pai' goe' lia nono-ra nculii' hilou hi Yerusalem.

⁵³Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

⁵³Eo-eo-na tida-ra hi rala Tomi Alata'ala mpo'une' -une' Alata'ala.