¹Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.

¹Oti toe, mokore-ramo hawe'ea topohura toera pai' Yesus rakeni hilou hi Gubernur Pilatus.

²Og de begyndte at anklage ham og sagde: "Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv at han er Kristus, en Konge."

²Karata-ra hi ria, rapakilu-imi, ra'uli': "Tau toii kirata bula-na mpopanawu' ntodea! Na'uli' -raka neo' mpobayari paja' hi Kaisar. Pai' na'uli' wo'o, Hi'a-mi Kristus, hadua magau'."

³Men Pilatus spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."

³Jadi', mepekune' Pilatus hi Yesus: "Ha Iko mpu'u-mi Magau' to Yahudi-e?" Na'uli' Yesus: "Wae mpu'u, hewa to nu'uli' tetu-e."

⁴Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: "Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske."

⁴Ngkai ree, na'uli' Pilatus hi imam pangkeni pai' hi ntodea: "Uma-kuna kuruai' sala' -na tau toii."

⁵Men de bleve ivrigere og sagde: "Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil."

⁵Tapi' rajojo lau-mi mpo'uli': "Na'ukei' ntodea hante tudui' -na, hobo' hi tana' to Yahudi. Lomo' -na hi Galilea-i, hiaa' wae lau rata-imi hi rehe'i."

⁶Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.

⁶Kana'epe-na Pilatus tohe'e, mepekune' -i: "Ha to Galilea-i?"

⁷Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Område, sendte han ham til Herodes, som også selv var i Jerusalem i disse Dage.

⁷Ratompoi': "Io', to Galilea-i-hawo." Mpo'epe toe, Pilatus mpohubui tauna mpokeni Yesus hilou hi Magau' Herodes, apa' Herodes toei topoparenta hi tana' Galilea. Pai' nto'u toe, hi Yerusalem wo'o-i-hawo Herodes.

⁸Men da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han håbede at se et Tegn blive gjort af ham.

⁸Goe' lia-imi Herodes mpohilo Yesus, apa' mahae-imi mpo'epe tauna mpotompo'wiwi-i, pai' doko' nahilo-i. Nasarumaka, Yesus mpobabehi tanda mekoncehi bona nahilo.

⁹Og han gjorde ham mange Spørgsmål; men han svarede ham intet.

⁹Toe pai' wori' pompekunea' -na hi Yesus, aga Yesus uma winihi.

¹⁰Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.

¹⁰Imam pangkeni pai' guru agama ria wo'o-ra hi ree, karapo' -damo lolita-ra mpopakilu Yesus hi Herodes.

¹¹Men da Herodes med sine Krigsfolk havde hånet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.

¹¹Oti toe, Herodes hante tantara-na mpopo'ore' pai' mporuge' Yesus. Raheai-i hante pohea magau', pai' rakeni nculii' -i hilou hi Pilatus.

¹²På den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.

¹²Hi eo tohe'e momekalompei' -ramo Herodes pai' Pilatus, hiaa' ri'ulu mosisala-ra.

¹³Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Rådsherrerne og Folket

¹³Ngkai ree, Pilatus mporumpu hawe'ea imam pangkeni pai' totu'a ngata hante ntodea,

¹⁴og sagde til dem: "I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se. jeg har forhørt ham i eders Påhør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,

¹⁴pai' na'uli' -raka: "Tau toii nikeni tumai, ni'uli' mpopanawu' -i ntodea. Kuparesa' -imi hi nyanyoa-ni omea, aga uma ria kuruai' hanyalaa gau' -na to dada'a hewa to nipakilu-ki.

¹⁵og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage fil os; og se, han har intet gjort som han er skyldig at dø for.

¹⁵Wae wo'o-hawo pomporata-na Herodes, apa' napoponculi' -imi hi aku'. Tau toii, uma-i mpobabehi ba napa-napa to masipato' rahuku' mate-ki.

¹⁶Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."

¹⁶Jadi', kuweba' -i-wadi pai' kubahaka-i." ((

¹⁷(Men han var nødt til at løslade dem een på Højtiden.)

¹⁷Pilatus mpo'uli' hewa toe, apa' biasa-na butu Eo Paskah kana nabahaka hadua tauna to ratarungku', bona mpo'ala' nono ntodea. Toe pai' na'uli': "Kuweba' -i-wadi pai' kubahaka-i."))

¹⁸Men de råbte alle sammen og sagde: "Bort med ham, men løslad os Barabbas!"

¹⁸Mpo'epe toe, mogora-ramo ntodea mpo'uli': "Patehi-imi! Bahaka-kakai Barabas!"

¹⁹Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.

¹⁹Barabas toe ratarungku' sabana pe'ewa-na hi topoparenta hi rala ngata pai' topepatehi wo'o-i.

²⁰Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.

²⁰Jadi', apa' Pilatus doko' mpobahaka Yesus, toe pai' mololita tena-i hi ntodea.

²¹Men de råbte til ham og sagde: "Korsfæst, korsfæst ham!

²¹Aga rajojo lau-mi mogora, ra'uli': "Parika' -i! Parika' -i!"

²²Men han sagde tredje Gang til dem: "Hvad ondt har da denne gjort Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs."

²²Nakatolu-ngkanii Pilatus mpo'uli' -raka: "Hiaa' napa-mile sala' -nae? Uma ria kuruai' nau' hanyalaa sala' -na to masipato' rahuku' mate-ki. Kuweba' -i-wadi pai' kubahaka."

²³Men de trængte på med stærke Råb og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Råb fik Overhånd.

²³Aga rahudukulei' lau-mi merapi' bona Yesus raparika'. Ka'omea-na medagi mpu'u-ramo.

²⁴Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;

²⁴Napomonoa' -mi Pilatus bona Yesus rahuku' mate, ntuku' pomperapia' -ra.

²⁵og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

²⁵Pai' napomonoa' wo'o mpobahaka-raka tauna to raperapi', to ratarungku' sabana pe'ewa-na pai' pepatehi-na. Yesus ratonu hi tantara to Roma bona rapatehi ntuku' konoa-ra to Yahudi.

²⁶Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.

²⁶Ngkai ree, rakeni-imi Yesus hilou hi mali ngata, pai' hi lengko ohea hirua' -ra hante hadua tauna to rahanga' Simon to Kirene. Hi'a tohe'ei, lako' rata hi ngata. Tantara to Roma mpentoe Simon, rapewuku-i mpaha'a kaju parika' hilou dohe-ra mpotuku' Yesus.

²⁷Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.

²⁷Bula-na Yesus rakeni hilou hi mali ngata, wori' tauna to metuku'. Ria wo'o-ra ba hangkuja dua tobine to metuku'. Tobine toera mpokageoi' pai' mpotantangii' -i.

²⁸Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!

²⁸Yesus mpewili' -ra pai' na'uli' -raka: "Ee tobine to Yerusalem, neo' -a nikageoi'. Agina woto-ni moto pai' ana' -ni nikageoi'.

²⁹Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.

²⁹Apa' rata mpai' tempo-na tauna mpo'uli': `Marasi' lau-ramo tobine to lalo, to uma hangkania mo'ana', pai' to uma hangkania mpentii' ana'!'

³⁰Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!

³⁰Nto'u toe mpai', tauna mpololitai bulu' hewa toi: `Duruhi-makai bulu'! Lulihi-makai watu!'

³¹Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?"

³¹Apa' ane Aku', to uma ria sala' -ku, rapohewa toe, peliu-liu-nami mpai' koi'."

³²Men der blev også to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.

³²Nto'u Yesus rakeni hilou raparika' toe, ria wo'o rodua tau ntani' -na to rakeni hilou dohe-na bona rapatehi. To rodua toe, paka' to dada'a gau' -ra.

³³Og da de vare komne til det Sted, som kaldes "Hovedskal", korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.

³³Karata-ra hi po'ohaa' to rahanga' Bulu' Banga'woo', raparika' -imi Yesus. Pai' to rodua to dada'a gau' -ra toera, raparika' wo'o-ramo-rawo, hadua hi mali ka'ana-na hadua mali ki'ii-na.

³⁴Men Jesus sagde: "Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre." Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.

³⁴Yesus mosampaya, na'uli': "Tuama-ku, ampungi-ra-rawo, apa' uma ra'incai napa to rababehi." Tantara to mpoparika' Yesus mpotene' undi hewa pompenoa' -ra, ba hema-ra to mporata pohea-na.

³⁵Og Folket stod og så til; men også Rådsherrerne spottede ham og sagde: "Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte."

³⁵Wori' tauna tumai mokore hilau merono. Wae wo'o pangkeni to Yahudi mpopo'ore' -i, ra'uli': "Tau ntani' -na natulungi-ramo. Agina woto-na moto-pi natulungi, ane makono Kahi'a-na Magau' Topetolo' to napelihi Alata'ala-e!"

³⁶Men også Stridsmændene spottede ham, idet de trådte til, rakte ham Eddike og sagde:

³⁶Tantara-tantara wo'o mpopo'ore' -i. Ramohui' -i pai' rapopo'inui-i anggur to mo'onco,

³⁷"Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!"

³⁷pai' ra'uli': "Ane Magau' to Yahudi mpu'u-ko, wae-pi tulungi moto-mi-kowo woto-nu!"

³⁸Men der var også sat en Overskrift over ham (skreven på Græsk og Latin og Hebraisk): "Denne er Jødernes Konge."

³⁸Hi kaju parika' -na Yesus hi ntoto woo' -na ria ukia' hewa toi: TOI-MI MAGAU' TO YAHUDI.

³⁹Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: "Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!"

³⁹Hadua todada'a to raparika' dohe-na Yesus, mpolibui' Yesus, na'uli': "Nu'uli' -kona Iko Magau' Topetolo' -e! Ane bongko wae, tulungi-mi woto-nu pai' kai' wo'o-kaiwo!"

⁴⁰Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: "Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?

⁴⁰Aga to hadua-i-hana mpotanee' doo-na, na'uli' -ki: "Ha uma-ko me'eka' -e? Uma-ko mengkoru hi Alata'ala-e? Rahuku' mate omea-ta toi-e.

⁴¹Og vi ere det med Rette; thi vi få igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt."

⁴¹Aga huku' -ta kita' rodua, toto-na-tana ntuku' kadada'a gau' -ta. Hiaa' Hi'a-hana, uma ria sala' -na."

⁴²Og han sagde: "Jesus! kom mig i Hu, når du kommer i dit Rige!"

⁴²Oti toe, pai' -i mpololitai Yesus, na'uli': "Yesus, kiwoi-a-kuwo, ane rata-poko mpai' jadi' Magau'!"

⁴³Og han sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset."

⁴³Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Mpu'u ku'uli' -koko: eo toe mpai' lau, ria-ko dohe-ku hi Firdaus."

⁴⁴Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,

⁴⁴Tebua' -mi eo, muu-mule' uma-pi mehini eo. Hangaa mobengi-mi hobo' hi ngata toe, duu' rata jaa tolu.

⁴⁵idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.

⁴⁵Kain porini-olo' to tetoe hi rala Tomi Alata'ala, mobika' ntongo' jadi' rontau.

⁴⁶Og Jesus råbte med høj Røst og sagde: "Fader! i dine Hænder befaler jeg min Ånd;" og da han havde sagt det, udåndede han.

⁴⁶Oti toe, me'au-imi Yesus napesukui mpo'uli': "Tuama-ku, hi rala pale-nu kutonu-mi kao' -ku!" Ka'oti-na mololita hewa toe, modupe' -mi inoha' -na.

⁴⁷Men da Høvedsmanden så det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: "I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt."

⁴⁷Kanahilo-na tadulako tantara napa to jadi' toe, mpo'une' Alata'ala-imi, na'uli': "Makono mpu'u-tawo! Hi'a he'e tauna to monoa'!"

⁴⁸Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de så, hvad der skete, og vendte tilbage.

⁴⁸Hawe'ea tauna to morumpu merono, karahilo-na napa to jadi' toe, nculii' -ramo hilou hi tomi-ra, pai' halengko ohea mporera' -rera' hunamu-ra.

⁴⁹Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligeså de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og så dette.

⁴⁹Ane hawe'ea pome'inca-na Yesus hante tobine-tobine to mpotuku' -i ngkai Galilea, mokore molaa-ra mpohilo hawe'ea to jadi' toe.

⁵⁰Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Rådsherre, en god og retfærdig Mand,

⁵¹Ria hadua tomane to rahanga' Yusuf to ngkai ngata Arimatea hi tana' Yudea. Yusuf toei, tauna to lompe' pai' monoa' ingku-na, pai' to mpopea wo'o tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'. Nau' -i hadua topohura hi Polibua' Bohe Agama to Yahudi, aga uma napokonoi hawa' pai' kabotu' -ra to mpo'uli' Yesus kana rapatehi.

⁵¹han havde ikke samtykket i deres Råd og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;

⁵²Yusuf toei hilou hi Gubernur Pilatus mperapi' woto-na Yesus.

⁵²han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

⁵³Napopana'u-mi woto Yesus ngkai kaju parika' -na, naputu' hante kain to bula, pai' napopoturu hi rala daeo' to ralonga' hi panapa bulu'. Daeo' toe bo'u-pidi, ko'ia hangkania rapotanai.

⁵³Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.

⁵⁴Eo toe, eo pomporodoa, pai' ntuku' ada to Yahudi ntepu'u ncimonou' toe rapalii' mobago, apa' ntepu'u-mi eo pepuea'.

⁵⁴Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.

⁵⁵Toe pai' tobine to mpodohei Yesus ngkai Galilea mpotuku' Yusuf hilou hi daeo' toe. Rahilo beiwa woto Yesus ratu'u hi rala daeo'.

⁵⁵Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og så Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.

⁵⁶Oti toe, nculii' -ramo hilou hi ngata, mporodo rampa-rampa hante lana honga bona ragelai' -ki woto Yesus. Oti toe, hi eo pepuea' rapento'oi-mi mobago ntuku' Atura Musa.

⁵⁶Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.