¹Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

¹Mohu' -mi eo bohe to Yahudi to rahanga' Posusa' Roti to Uma Raragii, to rahanga' wo'o Eo Paskah.

²Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

²Nto'u toe, imam pangkeni pai' guru agama mpali' ohea-ra ke mpatehi bongo Yesus, apa' me'eka' -ra mpoka'eka' ntodea.

³Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

³Ngkai ree, Magau' Anudaa' mesua' hi rala nono Yudas, to rahanga' wo'o Iskariot, hadua ngkai ana'guru-na Yesus to hampulu' rodua.

⁴Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

⁴Toe pai' hilou-imi mpololitai imam pangkeni hante kapala' polisi Tomi Alata'ala, ba beiwa akala-na mpobalu' Yesus hi hira'.

⁵Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

⁵Goe' -ramo mpo'epe lolita Yudas toe, ra'uli' -ki: "Ane nutonu Yesus hi kai', kiwai' -ko doi."

⁶Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

⁶Na'io' -mi Yudas, pai' ngkai ree napali' loga to lompe' mpobalu' Yesus hi bali' -na hante uma ra'incai ntodea.

⁷Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

⁷Rata-mi tempo-na Posusa' Roti to Uma Raragii. Pai' eo to lomo' -na hi rala posusa' tohe'e, eo posumalea' bima to rakoni' hi Eo Paskah.

⁸Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

⁸Yesus mpohubui Petrus pai' Yohanes, na'uli' -raka: "Hilou-mokoi mporodo-taka pongkoni' Paskah-ta."

⁹Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

⁹Rapekune' -i: "Hiapa Pue' nupokono kipomporodoi-e?"

¹⁰Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

¹⁰Na'uli' -raka: "Ane mesua' -koi mpai' hi rala ngata, hirua' -koi hante hadua tomane to ngkeni pontomua' oti ntomu'. Tuku' -i rata hi tomi pesuaa' -na.

¹¹og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

¹¹Rata hi tomi pesuaa' -na, uli' -ki pue' tomi hewa toi: `Na'uli' Guru: Hiapa-kuwo pobabehia-ku Posusa' Paskah hante ana'guru-ku?'

¹²Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

¹²Pue' tomi toei mpai' mpotudo' -kokoi hameha' kamar to bohe hi lolo-na. Kamar toe teporodo ami' -mi, hono' -mi rewa-na. Hi retu-mi mpai' niporodo pongkoni' Paskah-ta."

¹³Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

¹³Hilou mpu'u-ramo Petrus pai' Yohanes, pai' rarata mpu'u-mi hewa to na'uli' -raka Yesus, pai' -ra mporodo-mi pongkoni' Paskah.

¹⁴Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

¹⁴Karata-na mpu'u-mi tempo ngkoni' pongkoni' Paskah tohe'e, mohura-imi Yesus hante suro-na hi tomi toe.

¹⁵Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

¹⁵Na'uli' -raka: "Doko' lia-a ngkoni' dohe-ni hi Eo Paskah toi, kako'ia-ku mporata kaparia.

¹⁶Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

¹⁶Apa' bona ni'inca: uma-apa ngkoni' pongkoni' Paskah to hewa toi, duu' -na madupa' mpu'u-mi batua-na posusa' toi nto'u Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'."

¹⁷Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

¹⁷Oti toe, Yesus mpo'ala' sangkiri' to ihia' anggur, na'uli' tarima kasi hi Alata'ala, pai' na'uli' -raka ana'guru-na: "Ala' -mi tohe'i pai' nibagi-bagi.

¹⁸Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

¹⁸Apa' bona ni'inca: ntepu'u ngkai wae lau, uma-apa nginu anggur duu' -na rata mpu'u-mi tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'."

¹⁹Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

¹⁹Oti toe, na'ala' -mi roti, pai' ka'oti-nai mpo'uli' tarima kasi hi Pue' Ala, napihe-pihe pai' natonu-miraka, na'uli': "Roti to kutonu-kokoi toi, toi-mi woto-ku ((to kutonu mpotolo' -koi. Babehi-mokoi ada toi bona mpokiwoi-a."

²⁰Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

²⁰Wae wo'o, ka'oti-ra ngkoni', na'ala' sangkiri' to ihia' anggur pai' na'uli' -raka: "Ihi' sangkiri' toi mpobatuai pojanci Alata'ala to bo'u, to mpoposidai' Alata'ala pai' manusia'. Pojanci toe, rapadupa' hante raa' -ku, to rabowo mpai' ane mate-a mpotolo' -koi.))

²¹Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

²¹"Aga hilo pe', tauna to mpobalu' -a mpai', ria-imi hi rehe'i lau, ngkoni' dohe-ku toi-e!

²²Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

²²Aku' Ana' Manusia' bate kana mate hewa to napakatantu Alata'ala. Aga mpe'ahii' tauna to mpobalu' -a tetui!"

²³Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

²³Kara'epe-na ana'guru-na toe, momepekune' -ramo ba hema-ra mpai' to mpobabehi hewa toe.

²⁴Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

²⁴Ngkai ree, momehono' -ramo ana'guru-na Yesus, ba hema-ra to meliu kabohe pangka' -ra.

²⁵Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

²⁵Toe pai' Yesus mpo'uli' -raka: "Ane hi tauna to uma mpo'incai Alata'ala, uma mowo kasoa-na magau' mpohawai' ntodea. Pai' tauna to bohe pangka' -ra doko' rahanga' `to mpotiroi ntodea.'

²⁶I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

²⁶Aga koi', neo' hewa tetu! Timali-na lau-di. Hema-koi to meliu kabohe pangka' -na kana mo'ingku hewa to kedi' lia tuwu' -na. Pai' tauna to mehawai' kana mo'ingku hewa hadua pahawaa'.

²⁷Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

²⁷Kupekune' -koi ulu: hema to meliu kabohe pangka' -na? To mohura ngkoni' -di, ba to metonui-di? Tantu tauna to mohura. Hiaa' ohe'i-a hi laintongo' -ni hewa tauna to mpotonui-koi.

²⁸Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

²⁸"Koi' tohe'i-e lau, ria oa' -koi dohe-ku hi rala hawe'ea kasusaa' -ku.

²⁹Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

²⁹Jadi', hewa Tuama-ku mpowai' -a kuasa moparenta, wae wo'o Aku' mpowai' -koi kuasa moparenta.

³⁰at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

³⁰Toe pai' goe' wo'o-ko-koiwo mpai' ngkoni' pai' nginu dohe-ku hi rala Kamagaua' -ku ane jadi' Magau' -apa mpai'. Pai' mohura moto-koi mpai' hi pohuraa to hampulu' romeha', mpoparentai to Israel to hampulu' rontina."

³¹Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

³¹Oti toe, Pue' Yesus mpololitai Simon Petrus, na'uli': "Ee', Simon! Epe: Magau' Anudaa' rawai' loga mposori-koi omea. Hewa pae to ratapi, hewa toe wo'o mpai' kagaga-na pesori to mporumpa' -koi.

³²Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

³²Aga kuposampayai ami' -moko Simon, bona neo' lelu' pepangala' -nu. Jadi', ane monoto nculii' mpai' nono-nu, iko kana mporohoi nono doo-nu."

³³Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

³³Na'uli' Petrus: "Pue', nau' ratarungku' -a mpai' ba paiana rapatehi-a dohe-nu, sadia moto-a mpotuku' -ko!"

³⁴Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

³⁴Na'uli' Yesus: "Petrus, bona nu'inca: kako'ia-na turua' manu' bengi toe mpai' lau, mpolia' tolu ngkani-moko mposapu kanu'inca-ku."

³⁵Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

³⁵Oti toe Yesus mpololitai-ra, na'uli': "Nto'u kakuhubui-ni wengi hilou ngkeni Kareba Lompe', uma-koi kupiliu mpokeni karepe' doi ba boku ba sapatu'. Ha ria-mokoi nakakurai' ba napa-napa-e?"

³⁶Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

³⁶Ratompoi': "Uma-hawo." Na'uli' Yesus: "Aga hewa toe lau, hema-koi to ria doi-ni ba boku-ni kana nikeni. Pai' hema-koi to uma ria piho' -ni, pobalu' baju-ni nipope'oli piho'.

³⁷Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

³⁷Apa' ria lolita Buku Tomoroli' to mpo'uli': `Magau' Topetolo' mpai' rapohewa tauna to dada'a.' Pai' napa to te'uki' toe kana madupa' hi Aku'. Apa' napa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' to mpolowa-a, neo' madupa' mpu'u-mi wae lau."

³⁸Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

³⁸Ra'uli' ana'guru-na: "Pue', ohe'i moto piho' romata." Na'uli' Yesus: "Wae-mi."

³⁹Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

³⁹Oti toe, malai-imi Yesus ngkai rala ngata, pai' hewa kabiasaa-na hilou-imi hi Bulu' Zaitun, pai' ana'guru-na hilou wo'o dohe-na.

⁴⁰Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

⁴⁰Karata-ra hi ria, na'uli' mpo'uli' -raka: "Mosampaya-mokoi bona neo' -koi mporata pesori."

⁴¹Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

⁴¹Oti toe, pai' hilou-i molaa hala' ngkai hira', pai' -i mowilingkudu mosampaya.

⁴²"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

⁴²Na'uli': "Tuama-ku, ane dota-ko, wi'iha-ka-kuwo kaparia to neo' mporumpa' -a tohe'i. Aga bela konoa-ku Aku' to jadi', agina konoa-nu Iko moto." ((

⁴³Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

⁴³Ngkai ree, mehupa' -mi hadua mala'eka ngkai suruga mporohoi-i.

⁴⁴Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

⁴⁴Hangkedi' kanahuduwukui-na mosampaya, apa' pepa mpu'u na'epe. Ini' -na tudo' hi tana' hewa raa'.))

⁴⁵Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

⁴⁵Oti mosampaya, mokore-imi hilou nculii' hi ana'guru-na. Narata-ra bula-ra leta', nakeni kasusa' nono-ra.

⁴⁶Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

⁴⁶Na'uli' -raka: "Napa-di pai' leta' -koie! Memata-mokoi pai' mosampaya bona neo' -koi mporata pesori."

⁴⁷Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

⁴⁷Bula-na Yesus mololita-pidi, muu-mule' rata-mi tauna hampodooa. Yudas, hadua ngkai ana'guru-na to hampulu' rodua, hi'a-mi to mpakeni-ra. Karata-ra hi ree, hilou-imi Yudas mpomohui' Yesus, doko' natabe-i hante me'eki ntuku' ada-ra to Yahudi.

⁴⁸Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

⁴⁸Aga Yesus mpo'uli' -ki: "Ee' Yudas, ha hante petabe-nu tetu-tanoe nupobalu' -a, Aku' Ana' Manusia' -e!"

⁴⁹Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

⁴⁹Karahilo-na ana'guru-na napa to neo' jadi', ra'uli': "Pue', ki'ewa-ramo hante piho'!"

⁵⁰Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

⁵⁰Ngkai ree, hadua ngkai ana'guru-na mpotime batua Imam Bohe, bela mpoholu tilinga ka'ana-na.

⁵¹Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

⁵¹Na'uli' Yesus: "Neo' -pi!" Pai' najama tilinga-na napaka'uri' -ki.

⁵²Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

⁵²Oti toe, Yesus mpololitai-ra imam pangkeni pai' polisi Tomi Alata'ala hante pangkeni to Yahudi to tumai mpohoko' -i. Na'uli' -raka: "Ha toperampaki-a toi-e, pai' mingki' tumai-koi ntali piho' pai' sumampu-e!

⁵³Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

⁵³Butu eo-na ria lalau-a dohe-ni hi Tomi Alata'ala, tapi' uma-koi hema to dungku pale-ni hi Aku' nto'u toe. Tempo mobengi-damo pai' lako' daho' -koi mpohoko' -a. Toi-mi tempo-ni koi', pai' tempo-na magau' kabengia!"

⁵⁴Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

⁵⁴Ngkai ree, rahoko' mpu'u-imi, pai' -i rakeni hilou hi tomi Imam Bohe. Petrus metuku' ngkawao-wadi.

⁵⁵Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

⁵⁵Hi laintongo' berewe, rapobaa apu raponerui, pai' Petrus hilou wo'o-hawo mohura dohe-ra mpotololiki apu.

⁵⁶Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

⁵⁶Hadua tobine topobago hi tomi Imam Bohe mpohilo Petrus bula-na moneru. Napelence pai' na'uli': "Tau tetui, hadua doo-na Yesus!"

⁵⁷Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

⁵⁷Nasapu Petrus, na'uli': "Uma-kuna ku'incai-i!"

⁵⁸Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

⁵⁸Uma mahae ngkai ree, kahadua-na mpohilo Petrus pai' na'uli' -ki: "Iko wo'o-mi hadua doo-ra ngone!" Na'uli' wo'o Petrus: "Uma! Bela aku'."

⁵⁹Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

⁵⁹Ba ria hajaa ngkai ree, hadua wo'o-mi mpo'uli': "Bate hi'a mpu'u-di doo-nae, apa' to Galilea wo'o-i-hawo!"

⁶⁰Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

⁶⁰Na'uli' Petrus: "Napa to nu'uli' tetu, uma-kuna ku'incai!" Bula-na Petrus mololita-pidi, turua' -mi manu',

⁶¹Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

⁶¹pai' Pue' me'ili' mponaa-i. Ngkai ree, nakiwoi-mi lolita-na Pue' to mpo'uli' -ki: "Kako'ia-na turua' manu' bengi mpai', mpolia' tolu ngkani-moko mposapu kanu'inca-ku."

⁶²Og han gik udenfor og græd bitterligt.

⁶²Palai-nami Petrus hilou hi mali-na, pai' -i geo' ngkai kapeda' nono-na.

⁶³Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

⁶³Tauna to mpodongo Yesus mpopo'ore' -i pai' mpohopo' -i.

⁶⁴og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

⁶⁴Raputu' lio-na bona neo' -i pehilo, pai' -i rapekune': "Ee nabi! Pe'uli' pe' ba hema to mpohopo' -koe!"

⁶⁵Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

⁶⁵Wori' wo'o-pidi lolita peruge' -ra mporuge' -i.

⁶⁶Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

⁶⁶Kamobaja-na, hawe'ea imam pangkeni pai' guru agama hante pangkeni to Yahudi ntani' -na moromu, pai' Yesus rakeni hi nyanyoa-ra.

⁶⁷og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

⁶⁷Ra'uli' topohura toera mpo'uli' -ki Yesus: "Uli' -kakai hi rehe'i, ha Iko mpu'u-mi Magau' Topetolo' -e?" Na'uli' Yesus: "Nau' ku'uli' -kokoi, bate uma-le nipangalai' -e.

⁶⁸Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

⁶⁸Pai' ane Aku' mepekune' hi koi', bate uma-le nitompoi' -ae.

⁶⁹Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

⁶⁹Aga ngkai wae-e lau, Aku' Ana' Manusia' mohura pai' moparenta hi mali ngka'ana Alata'ala to Mobaraka'."

⁷⁰Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

⁷⁰Ra'uli' wo'o-mi topohura toera: "Ane wae-di, Ana' Alata'ala mpu'u-ko?" Na'uli' Yesus: "Wae mpu'u-di, hewa to ni'uli' tetu-e."

⁷¹Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"

⁷¹Ngkai ree, ra'uli' -mi: "Uma-pi mingki' ria sabi'! Ta'epe moto-mi ngkai wiwi-na kasalaa' -na!"