¹Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.

¹Hi rala Tomi Alata'ala, Yesus mpohilo topo'ua' mpopuna' doi hi rala peti' pompunaa' doi pepue'.

²Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.

²Mpohilo wo'o-i hadua tobalu to mpe'ahii' tuwu' -na mpopuna' rompepa' doi ngkala.

³Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.

³Na'uli' Yesus: "Mpu'u ku'uli' -kokoi: tobalu to mpe'ahii' tuwu' -na tohe'e mai, meliu pewai' -na ngkai pewai' hawe'ea tauna toera lau.

⁴Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."

⁴Apa' hira' mewai' ngkai labi ka'uaa' -ra. Tapi' tobine toei, nau' hewa apa-mi kampe'ahii' -na, napewai' omea-mi-hana to ria hi hi'a, to naparaluu-hawo hi katuwu' -na."

⁵Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:

⁵Nto'u toe, ria tauna mpo'uli' -ki Yesus: "Lompe' lia Tomi Alata'ala toi, apa' rawangu hante watu to ncola pai' rarampai hante rewa to rapopepue' hi Pue' Ala." Toe pai' na'uli' Yesus:

⁶"Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

⁶"Rata mpai' tempo-na hawe'ea to nihilo toe lau ragero, uma-pi mpai' ria hamehaa' watu to bate pomeduncu-na."

⁷Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"

⁷Ngkai ree, mepekune' -ra ana'guru-na mpekune' -i: "Guru, nto'uma mpai' kadupa' -na to nu'uli' toe-e we'i? Pai' napa mpai' to jadi' tanda ane neo' madupa' -pi?"

⁸Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!

⁸Na'uli' Yesus: "Pelompehi, neo' -koi ma'ala rabagiu. Apa' wori' mpai' tauna to mehupa' to mpo'uli' kahira' -na Magau' Topetolo'. Ria wo'o to mpo'uli' karata-na mpu'u Eo Kiama. Aga neo' nituku' -ra.

⁹Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."

⁹Neo' wo'o-koi me'eka' mpo'epe kareba to mpo'uli' wori' tauna manga'e pai' mpo'ewa topoparenta. Apa' hawe'ea tohe'e kana jadi' mperi'ulu. Tapi' ko'ia-hawo rata mpu'u-mi kahudua dunia'."

¹⁰Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.

¹⁰Ngkai ree, Yesus mpokaliliu lolita-na, na'uli': "Hi eo toe mpai', wori' ngata mosipanga'ei, magau' hadua mpo'ewa magau' kahadua-na.

¹¹Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.

¹¹Ria mpai' linu bohe, pai' hiapa-apa ria haki' ropu' pai' oro'. Pai' hi langi' ria tanda bohe to mewulungahi.

¹²Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.

¹²Aga kako'ia-na hawe'ea toe jadi', koi' mpai' rahoko' pai' rabalinai'. Rapakilu-koi hi rala tomi posampayaa, pai' -koi ratarungku'. Rabua' -koi hi magau' pai' hi topoparenta sabana petuku' -ni hi Aku'.

¹³Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.

¹³Nto'u toe mpai', ria loga-ni mpo'uli' -raka pepangala' -ni hi Aku'.

¹⁴Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.

¹⁴Pakaroho ami' -mi nono-ni, neo' -koi mingki' mpekiri ncala' ba beiwa mpai' tompoi' -ni.

¹⁵Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.

¹⁵Aku' moto-damo mpai' to mpowai' -koi petompoi' to monoto, alaa-na uma ria haduaa ngkai bali' -ni to mpokule' mpobaro ba mposapuaka napa to ni'uli'.

¹⁶Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.

¹⁷Nto'u toe mpai', hawe'ea tauna mpokahuku' -koi sabana petuku' -ni hi Aku'. Ntahawe' totu'a-ni, ompi' -ni, posantina-ni, pai' ema' -ni mpewai' -koi hi bali' -ni. Hantongo' -koi mpai' rapatehi.

¹⁷Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.

¹⁸Aga kakoo-kono-na uma moto-koi moapa. Nau' hangkaho wuluwoo' -ni uma mpai' ria to moronto.

¹⁸Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.

¹⁹Ane uma mogego' pepangala' -ni hi Aku', bate mporata-koi katuwua' to lompe'.

¹⁹Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.

²⁰"Ane nihilo-damo ngata Yerusalem toi ratipuhi tantara bali', ni'inca-mi ka'uma-napi mahae Yerusalem ragero.

²⁰Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.

²¹Nto'u toe mpai', tauna to mo'oha' hi Yudea, agina metibo' -ra hilou hi bulu' -na. Tauna to hi rala ngata agina metibo' ngkai rala ngata. Pai' tauna to hi mali ngata neo' -pi leba' mesua' hi rala ngata.

²¹Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.

²²Apa' tempo toe mpai', tempo pehukua' Alata'ala, bona madupa' -mi hawe'ea to te'uki' hi rala Buku Tomoroli'.

²²Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.

²³Mpe'ahii' -ra mpai' tobine to nto'u-ra motina'i pai' to mpentii' ana' -ra hi tempo toe, apa' mokoro petibo' -ra. Apa' ngata toi narumpa' silaka bohe, pai' Pue' Ala mpohuku' pue' ngata.

²³Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.

²⁴Ria-ra mpai' to jadi' konia' piho'. Ria-ra to ratawani pai' rapatau' hi humalili' dunia'. Pai' ngata Yerusalem toi ralisa tauna to bela-ra to Yahudi, duu' -na hudu tempo to napakatantu-raka Pue' Ala.

²⁴Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.

²⁵"Nto'u toe mpai', ria tanda hi eo, hi wula pai' hi betue'. Hawe'ea manusia' mokaratu nono-ra pai' ingu' mpo'epe pomoni pai' pojago tahi'.

²⁵Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,

²⁶Ria mpai' tauna to mate ngkokore nakeni kawulunga-ra, mpohilo to jadi' hi humalili' dunia'. Apa' hawe'ea anu to mobaraka' hi langi' ralengo.

²⁶medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.

²⁷Nto'u toe-damo mpai', hawe'ea tauna mpohilo-a, Aku' Ana' Manusia', mana'u tumai hi rala limu'. Uma mowo pehini-ku pai' kabaraka' -ku nto'u toe.

²⁷Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.

²⁸Ane hawe'ea toe ntepu'u majadi', pakaroho-mi nono-ni pai' mengoa' -mokoi, apa' neo' rata-mi tempo-na rabahaka-koi ngkai kaparia-ni."

²⁸Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."

²⁹Yesus mpololitai ana'guru-na hante lolita rapa' tohe'i, na'uli': "Petonoi-koi kaju ara pai' kaju-kaju ntani' -na wo'o.

²⁹Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;

³⁰Ane nihilo-damo mela' -mi rau-na, ni'inca-mi ka'uma-napi mahae mara eo.

³⁰når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.

³¹Wae wo'o ane nihilo-damo kajadia' toe we'i lou, ni'inca-mi ka'uma-napi mahae Alata'ala jadi' Magau' mpu'u-mi hi dunia'.

³¹Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.

³²"Mpu'u ku'uli' -kokoi: hawe'ea toe we'i bate madupa' kako'ia-na mate omea tauna to tuwu' tempo toi.

³²Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.

³³Langi' pai' dunia' mogero moto mpai'. Tapi' lolita-ku bate-bate-na duu' kahae-hae-na.

³³Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.

³⁴"Mo'inga' -inga' -koi, neo' -koi sese' ntora mosusa' pai' nginu palangu-langu, ba ntora mpenonoi katuwu' -ni hi dunia', alaa-na lempe' moto-koi hi eo karata-ku. Apa' rata ncorobaa-a mpai'.

³⁴Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.

³⁵Karata-ku mpai' mporumpa' hawe'ea tauna hi dunia' hewa tewo' mpowoko' wulehu'.

³⁵Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.

³⁶Mo'inga' -inga' -koi pai' tida mekakae hi Pue' Ala, bona moroho-koi ntaha hawe'ea kaparia to neo' jadi' toe, duu' -na mpohirua' -ka Aku' Ana' Manusia'."

³⁶Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."

³⁷Hi eo-na, Yesus metudui' hi Tomi Alata'ala. Hi bengi-na, hilou-i hi mali ngata Yerusalem, pai' -i turu hi Bulu' Zaitun.

³⁷Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.

³⁸Butu mepulo-na ntodea morumpu hi Tomi Alata'ala doko' mpo'epe tudui' -na.

³⁸Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.