¹Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.

¹Rala-na ha'eo Yesus metudui' pai' mparata Kareba Lompe' hi wori' tauna hi Tomi Alata'ala. Muu-mule' rata-ramo imam pangkeni hante guru agama pai' pangkeni to Yahudi ntani' -na. Ra'uli' mpo'uli' -ki Yesus:

²Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"

²"Uli' -kakai pe' ngkaiapa huraa-nu mpobabehi hawe'ea tetu hi Tomi Alata'ala! Hema to mpowai' -ko kuasa tetu-e?"

³Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:

³Na'uli' Yesus: "Aku', ria wo'o-kuwo pompekunea' -ku hi koi'.

⁴Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"

⁴Uli' -ka pe', ngkaiapa kuasa-na Yohanes Topeniu' mponiu' tauna? Ngkai Alata'ala-di, ba ngkai manusia' -di?"

⁵Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?

⁵Momepololitai-ramo pangkeni to Yahudi toera, ra'uli': "Beiwa-tale' mpotompoi' -ie? Ane ta'uli' ngkai Alata'ala kuasa-na, na'uli' mpai': `Ane wae, napa pai' uma-i nipangala'?'

⁶Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."

⁶Hiaa' ane ta'uli' ngkai manusia' -wadi kuasa-na, rawatuhi-ta mpai' ntodea toera lau, apa' hawe'ea-ra mpo'uli' Yohanes hadua nabi."

⁷Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.

⁷Toe pai' ratompoi': "Uma ki'incai kangkaiapa kuasa-na."

⁸Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."

⁸Toe pai' na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Ane wae, uma wo'o-kuwo ku'uli' -kokoi kangkaiapa kuasa-ku mpobabehi toe lau!"

⁹Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.

⁹Oti toe, Yesus mpololitai ntodea, mpo'uli' -raka lolita rapa' tohe'i: "Ria tau hadua mpohu'ai bonea-na hante anggur, oti toe napewai' bonea-na rapobago hi ba hangkuja dua tauna, pai' hilou-imi hi ngata to molaa, pai' mahae-i tida hi ria.

¹⁰Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.

¹⁰Rata-mi tempo mpohopu' wua' anggur, napahawa' hadua batua-na hilou mperapi' bagia-na hi tompodoo bonea-na toera. Tapi' tompodoo bonea-na toera mpopao' suro tetu pai' -i rapopalai mara.

¹¹Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.

¹¹Oti toe, pue' bonea toei mpopahawa' tena wo'o-pi hadua batua. Aga rapao' wo'o-i-wadi-hawo, ralibui' pai' rapopalai mara.

¹²Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.

¹²Oti toe wo'o, nahubui tena batua katolu-na. Aga raserohi wo'o-i-wadi pai' rapetadi hi mali bonea.

¹³Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.

¹³"Ngkai ree, na'uli' -mi pue' bonea toei: `Napa-le' to kubabehi-e? Agina ana' -ku to kupe'ahi' moto lau-mi kupahawa' hilou, apa' bate rapengkorui-ile mpai'.'

¹⁴Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.

¹⁴"Ntaa' we'i, karahilo-na tompodoo bonea toera ana' pue' bonea tohe'ei, mohawa' -ramo, ra'uli': `Etu-mi tumai ana' -na! Hi'a mpai' to jadi' pue' bonea tohe'i-e. Kita tapatehi-i bona bonea-na toi kita' -mi pue' -na.'

¹⁵Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?

¹⁵Ngkai ree, radii' -imi hilou hi mali bonea pai' -i rapatehi. "Jadi', napa mpai' to nababehi pue' bonea toei hi tauna to mpodoo bonea-na?

¹⁶Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"

¹⁶Bate tumai-ile mpopatehi-ra, pai' nawai' bonea-na hi tau ntani' -na." Kara'epe-na ntodea lolita rapa' tohe'e, ra'uli' -mi: "Neo' mpu'u-kona jadi' hewa tetu-e'!"

¹⁷Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

¹⁷Yesus mponaa-ra pai' na'uli' -raka: "Hiaa' toe-mile batua-na walatu to hi rala Buku Tomoroli' to mpo'uli': `Watu to ratadi topowangu tomi, watu toe lau-mi to jadi' poko parawatu.'

¹⁸Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."

¹⁸Hewa kura to monawu' hi watu mopengka, hewa kura to napitihi watu moreja', hewa toe wo'o mpai' tauna to mposapuaka-a."

¹⁹Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.

¹⁹Guru agama pai' imam pangkeni mpo'inca kahira' -na to natoa' Yesus hante lolita rapa' -na toe we'i. Toe pai' ria-mi nono-ra doko' mpohoko' -i hi jaa toe wo'o. Aga uma-ra daho', apa' mpoka'eka' -ra ntodea.

²⁰Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.

²⁰Jadi' rapali' loga to lompe'. Mpopahawa' -ra tauna hilou mpolelemata-i. Tauna toera, ntani' hewa tauna to monoa' nono-ra, tapi' patuju-ra mpo'opa kasala' lolita-na, bona rapakilu-i hi gubernur.

²¹Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.

²¹Karata-ra hi Yesus, ra'uli' -mi to rapahawa' toera: "Guru, ki'inca hawe'ea lolita-nu pai' tudui' -nu makono omea. Metudui' -ko hante kalonto' -lonto' -na mpo'uli' napa konoa Pue' Ala hi manusia', pai' uma-ko mpelence tauna.

²²Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

²²Jadi', toe pai' kiperapi' bona nu'uli' -kakai Guru: ntuku' atura agama-ta, ba ma'ala moto-ta mpobayari paja' hi Kaisar, ba uma-di?"

²³Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?

²³Yesus mpo'inca pepanawu' -ra. Toe pai' na'uli' -raka:

²⁴Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."

²⁴"Popohiloi-a ulu doi hampepa'! Lence hema pai' hanga' hema to hi doi tetu-e?" Ratompoi': "Lence pai' hanga' Kaisar."

²⁵Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."

²⁵Ngkai ree, na'uli' -mi Yesus mpo'uli' -raka: "Ane wae-di, wai' -ki Kaisar napa to kasipato' -na rawai' -ki Kaisar, pai' wai' -ki Alata'ala napa to kasipato' -na rawai' -ki Alata'ala."

²⁶Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.

²⁶Ka'omea-na madagi-ramo bali' Yesus toera. Uma raruai' nau' hanyalaa sala' lolita-na hi nyanyoa ntodea. Konce-ra mpo'epe tompoi' -na, toe pai' ngkalino-ramo.

²⁷Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:

²⁷Ba hangkuja dua tauna to mpotuku' tudui' to Saduki rata hi Yesus. To Saduki toera, pangkeni agama Yahudi to ncapuaka tauna to mate tuwu' nculii' hi eo mpeno. Karata to Saduki toera, ra'uli' -ki Yesus:

²⁸"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.

²⁸"Guru, nabi Musa mpo'uki' hi rala buku atura hewa toi: ane hadua tomane mate hiaa' uma-ki ria ana' -na, pudupuhe-na kana mpotobine balu-na, bona ria-ki-hawo muli tomate toei.

²⁹Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.

²⁹Jadi', ria pitu ntali ompi', paka' tomane. To ulumua' motobinei, mate-i hante uma ria ana' -na.

³⁰Ligeså den anden.

³⁰Tu'ai-na mpotobine balu-na, aga mate wo'o-i-wadi, ko'ia napoka'alai mo'anai'.

³¹Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.

³¹Wae oa' -mi to jadi' hi katolu-na duu' -na hi kapitu-na. Mate omea-ra hante uma ria ana' -ra.

³²Men til sidst døde også Hustruen.

³²Ka'omea-na mate wo'o-imi-hawo tobine toei.

³³Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."

³³Jadi', hi eo mpeno, ane tuwu' nculii' mpu'u-di hawe'ea tomate-e, hema-ramo mpai' pue' tobine toei, apa' pitu-ramo mpotobine-i."

³⁴Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes;

³⁴Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Tauna hi dunia' toi motobinei pai' motomanei.

³⁵men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.

³⁵Aga tauna to napotuwu' nculii' Pue' Ala pai' to masipato' mporata bagia hi dunia' to bo'u mpai', uma-rapa-hana motobinei ba motomanei.

³⁶Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.

³⁶Apa' tuwu' -ra hewa tuwu' mala'eka, uma-rapa mate. Ana' Alata'ala-ramo, apa' napotuwu' nculii' -ramo Alata'ala.

³⁷Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.

³⁷"Ane katuwu' -ra nculii' tomate-e, nabi Musa moto to mpakanoto katuwu' -ra nculii'. Hi rala jarita julumpu to jela', Musa mpokahangai' Pue' Ala hewa toi: `Alata'ala to napue' Abraham, to napue' Ishak, pai' to napue' Yakub.'

³⁸Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."

³⁸Jadi', ngkai lolita-na nabi Musa toe, monoto-mi ta'inca katuwu' -ra moto Abraham, Ishak pai' Yakub. Apa' bela tauna to mate to mepue' hi Alata'ala, tauna to tuwu' -hana to mpopue' -i. Apa' hi Alata'ala hawe'ea tauna tuwu'."

³⁹Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."

³⁹Oti toe, ba hangkuja dua guru agama mpo'uli' -ki Yesus: "Lompe' lia petompoi' -nu Guru."

⁴⁰Og de turde ikke mere spørge ham om noget.

⁴⁰Ngkai ree, uma-rapa daho' mepekune' ba napa-napa hi Yesus.

⁴¹Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?

⁴¹Ngkai ree, mepekune' wo'o-imi-hawo Yesus mpo'uli' -raka guru agama toera: "Beiwa pai' ra'uli' Magau' Topetolo' muli-na Magau' Daud?

⁴²David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

⁴⁴Hiaa' bo Daud moto-hawo mpokahangai' -i Pue' -na. Hi rala Buku Rona' na'uli': Pue' Ala mpo'uli' -ki Pue' -ku: `Mohura-moko hi mali ngka'ana-ku duu' -na kupopengkoru hawe'ea bali' -nu hi Iko.'

⁴³indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

⁴⁵Bula tauna mpe'epei lolita-na Yesus toe we'i, napololitai ana'guru-na, na'uli':

⁴⁴Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

⁴⁶"Pelompehi-koi, neo' -koi mpenau' kehi-ra guru agama. Apa' goe' -ra modao' mpopake' baju to moloe, goe' -ra ane tauna hi wiwi' karajaa motingkua' mpotabe-ra. Goe' -ra rapopohura hi pohuraa karabilaa' hi tomi posampayaa, goe' -ra ane rapopohura-ra hi pohuraa to lompe' hi posusaa'.

⁴⁵Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:

⁴⁷Mpobagiu-ra tobine tobalu pai' rahagoi tomi-ra. Pai' -ra mpowunii' kadada'a gau' -ra tohe'e hante mosampaya rapomoloe-loe. Huku' -ra motomo lia mpai'."

⁴⁶"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,

⁴⁷de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."