¹Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.

¹Ono eo kako'ia-na Eo Paskah, hilou-imi Yesus hi Betania, ngata katidaa-na Lazarus, to napotuwu' nculii' -e wengi.

²Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.

²Mpobabehi-ra karamea, apa' goe' -ra mpotarima Yesus hi ngata-ra. Marta moruhe, Lazarus mpohimpohura-ki Yesus pai' torata ntani' -na.

³Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.

³Bula-ra ngkoni', tumai-i Maria ngkeni hantanga' lite lana honga. Lana toe rababehi ngkai rali' kaju to mohonga, masuli' lia oli-na. Natua lana toe hi witi' -na Yesus pai' naporihi hante wuluwoo' -na. Mohonga-damo hobo' hi rala tomi.

⁴Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham:

⁴Hadua ana'guru-na Yesus to rahanga' Yudas Iskariot-- to mpobalu' Yesus hi bali' -nae mpai'-- mpo'uli':

⁵"Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?"

⁵"Masuli' lia oli-na lana tetu, nte tolu atu doi pera'. Napa-di-hana pai' uma rapobalu' lau, pai' doi-na rawai' -raka tokabu!"

⁶Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.

⁶Kakoo-kono-na, Yudas uma kamposaile' -na mpu'u tokabu. Api' katomanako-nadi! Apa' hi'a to ntimamahi doi-ra, pai' pontu-na na'ala' bongo.

⁷Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!

⁷Na'uli' Yesus: "Pelele' moto-i-hawo! Napa to nababehi toi, mpenonoi eo karatana-ku mpai'.

⁸De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."

⁸Ane tokabu, ria-pidi loga-ni mpotulungi-ra. Tapi' Aku', neo' uma-pi ria loga-ni mpotulungi-a, apa' uma-apa mahae dohe-ni."

⁹En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.

⁹Wori' to Yahudi mpo'epe karia-na Yesus hi Betania, toe pai' mo'iko-ra hilou doko' mpohilo-i. Pai' doko' wo'o-ra mpohilo Lazarus, to napotuwu' nculii' Yesus-e wengi.

¹⁰Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:

¹⁰Jadi', mohawa' wo'o-ramo imam pangkeni doko' mpopatehi Lazarus.

¹¹thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.

¹¹Apa' ngkai hi'a pai' alaa-na wori' to Yahudi mpalahii-ra pai' mepangala' hi Yesus.

¹²Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,

¹²Kamepulo-na, wori' tauna hi Yerusalem mpo'epe kahilou-na Yesus mpotoa' ngata-ra. Nto'u toe, wori' lia tauna morumpu hi Yerusalem apa' neo' rata-mi Eo Paskah.

¹³toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"

¹³Mpo'ala' -ra palampa, pai' hilou-ra mpotomu-i. Ntora mekio' -ra: Une' -imi Pue' Ala!" Pue' mpogane' Magau' to tumai mpokeni hanga' -na!" Pue' mpogane' Magau' to Israel!"

¹⁴Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet:

¹⁴Yesus mpo'ala' hama'a keledai to mongura, pai' nahawi'. Pehawi' -na tohe'e mpopadupa' lolita nabi owi to mpo'uli':

¹⁵"Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl."

¹⁵"Neo' -koi me'eka', pue' ngata Sion. Hilo! Etu-i tumai Magau' -ni. Mpohawi' -i hama'a ana' keledai."

¹⁶Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.

¹⁶Nto'u toe, ko'ia rapaha ana'guru-na napa batua-na to jadi' toe. Aga ka'oti-na Yesus rapatehi pai' rapomobohe, rakiwoi-mi napa to jadi' hi Yesus toe, hewa to telowa ami' hi rala Buku Tomoroli'.

¹⁷Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.

¹⁷Hi Yerusalem nto'u toe, ria wo'o wori' tauna to dohe Yesus wengi nto'u kanakio' -na Lazarus ngkai rala daeo' pai' mpotuwu' -i nculii'. Tauna toera ntora mpojarita kajadia' toe.

¹⁸Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

¹⁸Ngkai toe-mi pai' alaa-na wori' rahi tauna hilou mpotomu-i Yesus, apa' ra'epe Kahi'a-na to mpobabehi tanda mekoncehi toe.

¹⁹Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."

¹⁹Momepololitai-ramo to Parisi, ra'uli': "Madagi-tamo toi-e! Hilo-dile, hawe'ea tauna hi dunia' mpotuku' -i."

²⁰Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden.

²⁰Ngkai kawori' tauna to hilou hi Yerusalem mepue' nto'u Eo Paskah toe, ria wo'o ba hangkuja dua to Yunani.

²¹Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."

²¹To Yunani toera hilou hi Filipus, ra'uli' -ki: "Doko' -ka-kaiwo mpohirua' -ki Yesus." (Filipus tohe'e ngkai ngata Betsaida hi tana' Galilea.)

²²Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.

²²Filipus hilou mpo'uli' -ki Andreas, pai' hira' roduaa hilou mparata-ki Yesus.

²³Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.

²³Yesus mpo'uli' -raka: "Rata-mi tempo-na, Aku' Ana' Manusia' rapomobohe.

²⁴Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.

²⁴Makono mpu'u lolita-ku toi: Aku' ma'ala rarapai' -ki pae. Ane pae toe uma ratuja' hi tana' pai' ra'urihi hewa tomate, bate-na oa' -i. Tapi' ane ratuja' -i-damo, wori' -mi mpai' wua' -na.

²⁵Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.

²⁵Tauna to mpentaei konoa-na moto, moronto-ki mpai' katuwu' -na hi eo mpeno-na. Aga tauna to mpobahaka konoa-na hi dunia' toi, mporata-i mpai' katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

²⁶Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.

²⁶Hema-koi to doko' jadi' topobago-ku, kana mpotuku' -a, bona hiapa kahiloua-ku, retu wo'o-koi. Tuama-ku mpai' mpobila' -koi to jadi' topobago-ku.

²⁷Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.

²⁷"Susa' nono-ku toi-e. Uma ku'incai napa to kana ku'uli'. Ria hi rala nono-ku doko' mekakae: 'Mama, bahaka-a-kuwo ngkai kaparia to neo' mporumpa' -a toi-e!' Aga bo toe-mi pai' tumai-a hi rala dunia', bona mpotodohaka kaparia toe.

²⁸Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen: "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."

²⁸Ku'uli' hewa toi: Mama, pomobohe-mi hanga' -nu!" Ngkai ree, ria to mololita ngkai langi' mpo'uli' -ki Yesus: "Oti-mile kupomobohe hanga' -kue, pai' kupomobohe tena-pi mpai'."

²⁹Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham."

²⁹Ntodea to mpo'epe lolita ngkai langi' toe, mpo'uli': "Toe lou moni kuna!" Aga hantongo' mpo'uli': "Bela-hawo kuna. Ria-hana mala'eka mpololitai-i."

³⁰Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.

³⁰Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Lolita to ni'epe toe we'i, rapohowa' uma bona mpotulungi Aku'. Rapohowa' bona mpotulungi koi' -hana.

³¹Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,

³¹Rata-mi tempo-na Alata'ala kana mpohurai hawe'ea kasalaa' manusia' hi dunia'. Pai' rata wo'o tempo-na Magau' Anudaa' to mpokuasai dunia' toi kana rapopalai.

³²og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig."

³²Aga Aku', ane rapokalangko-apa mpai' hi wongko dunia', kukeni hawe'ea tauna tumai hi Aku'."

³³Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.

³³Lolita-na Yesus toe, mpowalatu beiwa mpai' karapatehi-na.

³⁴Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?"

³⁴Ra'uli' ntodea: "Hi rala Atura Pue' kibasa: Magau' Topetolo' tuwu' duu' kahae-hae-na. Napa-kona pai' nu'uli' Ana' Manusia' kana rapokalangko hi wongko dunia'? Ana' Manusia' to'uma wo'o-pi to nu'uli' tetu-e?"

³⁵Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.

³⁵Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Hampai' -damo, pai' baja to mpobajahi-koi tempo toi-e, uma-pi ria dohe-ni. Kaliliu-mokoi mako' bula-na mobaja-pidi, bona neo' -koi narata bengi. Tauna to mako' hi rala kabengia-na, uma ra'incai hiapa kahiloua-ra.

³⁶Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.

³⁶Mepangala' -mokoi hi Aku' bula-ku ria-pidi dohe-ni mpobajahi-koi, bona mobaja nono-ni." Ka'oti-na Yesus mpo'uli' hawe'ea toe, malai-imi ngkai ree, pai' uma-ipi mpopehuwu woto-na hi ntodea.

³⁷Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke på ham,

³⁷Nau' wori' tanda mekoncehi to nababehi Yesus hi mata to Yahudi, uma oa' -ra mepangala' hi Hi'a.

³⁸for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: "Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret?"

³⁸Jadi', madupa' -mi lolita nabi Yesaya owi to mpo'uli': Pue', uma hema to mpangala' kareba to kikeni. Nau' nupopohiloi-ra kabaraka' -nu, uma oa' rapangalai'."

³⁹Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:

³⁹Jadi', uma-ra bisa mepangala', apa' ria wo'o Lolita Alata'ala to na'uki' nabi Yesaya owi, to mpo'uli':

⁴⁰"Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."

⁴⁰"Na'uli' Pue' Ala: 'Tungkai' kupakawero-ra, bona uma-ra pehilo. Kupakako'o nono-ra, bona nono-ra uma monoto. Ka'omea-na mpai' uma-ra nculii' hi Aku', toe pai' uma-ra kuwai' kalompea'.'"

⁴¹Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.

⁴¹Lolita toe na'uki' nabi Yesaya owi, apa' nahilo ami' -mi kabaraka' -na Yesus, pai' nalowa-i.

⁴²Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;

⁴²Aga nau' wae, wori' moto pangkeni to Yahudi to mepangala' hi Yesus. Aga mepangala' bongo-ra-wadi, apa' me'eka' -ra nee-neo' mpai' to Parisi mpopalai-ra ngkai tomi posampayaa.

⁴³thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.

⁴³Apa' konoa-ra doko' ra'une' hingka doo-ra, uma rasaile' pe'une' to ngkai Alata'ala.

⁴⁴Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som sendte mig,

⁴⁴Yesus mpesukui mekio', na'uli': "Tauna to mepangala' hi Aku', uma muntu' Aku' to rapangala'. Mepangala' wo'o-ramo hi Pue' Ala to mposuro-a.

⁴⁵og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.

⁴⁵Tauna to mpohilo-a, mpohilo Pue' Ala wo'o-ra to mposuro-a.

⁴⁶Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror på mig, ikke skal blive i Mørket.

⁴⁶Tumai-a hi dunia' toi jadi' baja, bona hawe'ea tauna to mepangala' hi Aku' uma-pi mo'oha' hi rala kabengia-na.

⁴⁷Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.

⁴⁷"Tauna to mpo'epe lolita-ku pai' uma ratuku', bela Aku' to mpohuku' -ra. Apa' bela patuju-ku tumai hi dunia' toi bona mpohuku' manusia'. Tumai-ale, bona mpobahaka-ra ngkai huku' -ra.

⁴⁸Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste Dag.

⁴⁸Tauna to mposapuaka-a pai' uma mpotarima lolita-ku, ria-mi mpai' to mpohuku' -ra. Lolita-ku to kupohowa', toe-mi mpai' to mpohuku' -ra hi Eo Kiama.

⁴⁹Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.

⁴⁹Apa' mololita-a uma ngkai konoa-ku moto. Ku'uli' pai' kulolita napa to napahawa' -ka Tuama-ku, apa' Hi'a-mi to mposuro-a tumai.

⁵⁰Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."

⁵⁰Pai' ku'inca: hawa' -na toe mpowai' katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na. Jadi', napa to ku'uli' toi-e, bate lolita to na'uli' ami' -maka Tuama-ku."