¹Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

²Hadua tomane to rahanga' Lazarus mo'oha' hi ngata Betania hante ompi' bine-na Maria pai' Marta. (Maria toe-mi mpai' to mpolanai witi' Yesus hante lana honga pai' naporihi hante wuluwoo' -na.) Hangkani, peda' -i Lazarus.

²Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.

³Ompi' bine-na to rodua toera mposuro tauna hilou hi Yesus, mpo'uli' -ki: "Pue', bale-nu to nupe'ahi', peda' -i."

³Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."

⁴Kana'epe-na Yesus kareba toe, na'uli': "Haki' -na tetu-e ria, uma napomate-ki. Toe jadi' bona Alata'ala rapomobohe, pai' bona Aku' wo'o, Ana' -na, rapomobohe."

⁴Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."

⁵Yesus mpoka'ahi' Marta, Maria, pai' Lazarus.

⁵Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

⁶Aga kana'epe-na kapeda' -na Lazarus, uma-i ulu hilou, bate hi po'ohaa' -na moto-i ro'eo-pi kahae-na.

⁶Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.

⁷Timpaliu ro'eo toe-di, pai' lako' na'uli' -raka ana'guru-na: "Kita-mi hilou nculii' hi tana' Yudea."

⁷Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!

⁸Ra'uli' ana'guru-na: "Guru, ko'ia mahae to Yahudi hi ria doko' mpopatehi-ko. Napa wo'o-mi pai' doko' hilou hi ria-koe?"

⁸Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"

⁹Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Ha uma hampulu' rojaa to mobaja rala-na ha'eo? Tauna to momako' hi eo-na, uma-ra tewinci', apa' mpohilo-ra pehini eo to mpobajahi dunia' toi.

⁹Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

¹⁰Aga tauna to momako' hi bengi-na, bate tewinci' -ra, apa' uma ria to mpobajahi-ra."

¹⁰Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."

¹¹Hewa toe-mi lolita Yesus, pai' oti toe na'uli' tena: "Bale-ta Lazarus, leta' -i. Hilou-a mpolike-i."

¹¹Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."

¹³Kakoo-kono-na, lolita-na Yesus toe mpowalatu kamate-na Lazarus. Tapi' ana'guru-na uma mpopaha walatu toe, ra'uli' leta' mpu'u-i Lazarus. Toe pai' ra'uli' -ki Yesus: "Pue', ane leta' -i, mo'uri' moto-i mpai'."

¹²Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."

¹⁴Jadi', nalohu lau-miraka batua walatu-na, na'uli': "Mate-imi Lazarus.

¹³Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

¹⁵Pai' goe' -a apa' uma kukaralai nto'u toe. Apa' napa to jadi' toe mpai' ria, mpokeni kalompea' hi koi', bona mepangala' -koi hi Aku'. Hilou-tamo hi Lazarus."

¹⁴Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!

¹⁶Tomas, to ra'atu Ntomoropa', mpo'uli' -raka hingka ana'guru-na: "Kita-mi hilou mpotuku' -i, bona mate-ta hangkaa-ngkania hante Hi'a." Jadi' hilou mpu'u-ramo hi tana' Yudea.

¹⁵Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"

¹⁷Karata-ra hi ngata Betania, mpolia' opo' mengi-imi Lazarus ratana.

¹⁶Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"

¹⁸Betania tohe'e mohu' Yerusalem, kira-kira tolu kilo kalaa-na.

¹⁷Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

¹⁹Jadi', wori' -ra to Yahudi to tumai mpotanta'u Marta pai' Maria hi kamate ompi' -ra toe.

¹⁸Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.

²⁰Marta mpo'epe kaneo' -na rata-mi Yesus, kahilou-nami mpotomu-i. Tapi' Maria, hi tomi moto-i-hana.

¹⁹Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

²¹Na'uli' Marta hi Yesus: "Pue', ane ke hi rehe'i-ko wengi, ke uma-i mate ompi' -ku.

²⁰Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

²²Aga nau' wae, ku'inca moto: napa-napa to nuperapi' hi Alata'ala tempo toi, bate nawai' -ko."

²¹Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

²³Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Memata moto-ile mpai' ompi' -nue."

²²Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."

²⁴Na'uli' Marta: "Io', to ku'inca-le, memata moto mpu'u-i mpai' hi Eo Kiama, nto'u hawe'ea tomate rapopemata."

²³Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."

²⁵Na'uli' Yesus: "Aku' toi-mi to mpopemata tomate, pai' to mpowai' katuwua'. Tauna to mepangala' hi Aku', nau' mate-ra, tuwu' moto-ra mpai'.

²⁴Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."

²⁶Pai' hawe'ea tauna to tuwu' pai' mepangala' hi Aku', bate uma-ra mate, duu' kahae-hae-na. Ha nupangala' to ku'uli' toe-e?"

²⁵Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.

²⁷Na'uli' Marta: "Io' Pue', kupangala' ka'Iko-na Ana' Alata'ala, Magau' Topetolo' to najanci Alata'ala owi to tumai hi dunia'."

²⁶Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?"

²⁸Ka'oti-na Marta mpo'uli' toe, hilou-imi hi tomi mpokio' Maria, pai' mpowara' -i na'uli' -ki: "Oe-imi ria Guru, doko' napohirua' -koko!"

²⁷Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."

²⁹Mpo'epe tohe'e, napesahui Maria hilou mpohirua' -ki Yesus.

²⁸Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."

³⁰Nto'u toe, Yesus ko'ia mesua' hi rala ngata, hi mali ngata-i-pidi, hi kahiruaa' -na hante Marta we'i.

²⁹Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

³¹To Yahudi to mpodoo eo mpohilo kasosa-na Maria malai ngkai tomi. Ra'uli': "Hilou hi daeo' -i tu, hilou motantangi' hi ria!" Jadi', hilou wo'o-ra-rawo mpotuku' -i.

³⁰Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

³²Karata Maria hi pento'oa-na Yesus we'i, pai' kampohilo-na Yesus, powingkotu' -nami hi nyanyoa-na, pai' na'uli' -ki: "Pue', ane ke hi rehe'i-ko, ke uma-i mate ompi' -ku."

³¹Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

³³Kanahilo-na Yesus Maria motantangi' hante tauna to dohe-na, susa' pai' tuna-mi nono-na.

³²Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."

³⁴Napekune' -ra: "Ratana hiapa-i?" Ra'uli': "Mai-moko Pue', kipo'ema' -ko hilou bona nuhilo."

³³Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

³⁵Mo'ili-mi ue mata-na Yesus.

³⁴"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"

³⁶Ra'uli' to Yahudi: "Hilo! Uma mpu'u mowo kama'ahi' -na hi Lazarus!"

³⁵Jesus græd.

³⁷Aga ria wo'o-ra to mpo'uli': "Tauna towero napaka'uri'. Ha uma-i bisa mpaka'uri' Lazarus bona ke uma-i-hawo mate-e?"

³⁶Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"

³⁸Ngkai ree, peda' wo'o-mi nono-na Yesus, pai' -i hilou hi daeo'. Daeo' toe, wulou' to ratowi hi panapa bulu', pai' ra'unca hante watu to bohe.

³⁷Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"

³⁹Na'uli' Yesus: "Deru' watu tetu!" Na'uli' Marta, ompi' -na tomate: "Neo' -pi rabea, Pue'. Mohoa-imi, apa' opo' mengi-imi ratana."

³⁸Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.

⁴⁰Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki Marta: "Ha uma ku'uli' -mikoko we'i, ane mepangala' -ko, nuhilo moto mpai' kabohe baraka' -na Alata'ala."

³⁹Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"

⁴¹Oti toe, raderu' mpu'u-mi watu po'unca daeo'. Yesus ngkongoa' hi langi', na'uli': "Tuama-ku, mpo'uli' -a tarima kasi, apa' nu'epe pomperapia' -ku tohe'i.

⁴⁰Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"

⁴²Ku'inca, bate nu'epe oa' lolita-ku. Aga tohe'i kupesukui mpo'uli', bona ra'epe tauna to wori' to hi rehe'i lau, bona rapangala' ka'Iko-na mpu'u to mposuro-a."

⁴¹Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

⁴³Oti toe, napesukui mekio': "Lazarus! Tumai-moko!"

⁴²Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."

⁴⁴Mehupa' -imi tauna to mate toei ngkai rala daeo' -na. Pale-na pai' witi' -na teputu' -pidi hante hompu' -na, pai' woo' -na tehoo' hante lenco. Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Bongka pomputu' -na bona lompe' pomako' -na."

⁴³Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"

⁴⁵Wori' to Yahudi to mpokinomo Maria nto'u toe, pai' rahilo napa to nababehi Yesus. Pai' wori' -ramo to mepangala' hi Hi'a.

⁴⁴Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"

⁴⁶Aga ria wo'o-ra hantongo' hilou hi to Parisi mpoparata napa to nababehi Yesus toe.

⁴⁵Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

⁴⁷Toe pai' to Parisi hante imam pangkeni mpobabehi porumpua bohe hante topohura agama to ntani' -na. Ra'uli': "Napa-koiwo to kana tababehi? Apa' wori' mpu'u tanda mekoncehi to nababehi-e.

⁴⁶men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

⁴⁸Ane tapelele' oa' -i, hawe'ea tauna mpai' mepangala' hi Hi'a omea-ramo. Ka'omea-na mpai', tantara to Roma tumai mpogero ngata-ta hante Tomi Alata'ala."

⁴⁷Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

⁴⁹Ngkai ree, hadua ngkai laintongo' -ra to rahanga' Kayafas, Imam Bohe hi mpae toe, mpo'uli': "Uma ni'incai napa-napa!

⁴⁸Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."

⁵⁰Uma ni'incai kalompea' ntodea. Agina lau-pi tau hadua mate mposampei ntodea, bona neo' mpai' ragero ngata-ta omea."

⁴⁹Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

⁵¹Patuju-na Kayafas mpo'uli' hewa toe: Yesus kana rapatehi. Tapi' ria wo'o batua to kahanyala-na, to uma-hawo natungkai'. Apa' lawi' hi'a-mi Imam Bohe hi mpae toe-e, lolita-na mpolowa kamate-na mpai' Yesus mpotolo' to Yahudi.

⁵⁰"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."

⁵²Pai' uma muntu' to Yahudi-wadi. Ngkai kamate-na Yesus toe mpai', hawe'ea ana' Alata'ala to pahawu' -hawu' hi humalili' dunia' rarumpu pai' rapahantuda lau.

⁵¹Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

⁵³Ntepu'u eo toe, hahawa' lau-ramo topoparenta to Yahudi mpopatehi Yesus.

⁵²og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

⁵⁴Jadi', toe pai' uma-ipi modao' hi rala tana' -ra to Yahudi, bona neo' -ipi rahiloi ntodea. Malai-imi ngkai ree hilou hi ngata to rahanga' Efraim hi wiwi' papada to wao', pai' mo'oha' hi ree-imi hante ana'guru-na.

⁵³Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

⁵⁵Nto'u toe, neo' rata-mi eo bohe agama Yahudi to rahanga' Eo Paskah. Kako'ia rata eo bohe toe, wori' tauna ngkai ngata ntani' -na hilou hi Yerusalem, bona mpobohoi' woto-ra ntuku' ada agama-ra.

⁵⁴Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

⁵⁶Tauna to morumpu hi Yerusalem toe ntora mpopali' Yesus. Bula-ra moromu hi Tomi Alata'ala, momepololitai-ramo, ra'uli': "Beiwa-koiwo pomporataa-ni? Meka' uma-i mpai' tumai mpokaralai posusa'?"

⁵⁵Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.

⁵⁷Ane imam pangkeni pai' to Parisi, ria ami' parenta-ra hi ntodea to mpo'uli': "Hema-hema-koi to mpo'inca kahiapa-na Yesus, ncaliu ni'uli' -kakai, bona rahoko' -i."

⁵⁶Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"

⁵⁷Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.