¹" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.

¹Na'uli' Yesus: "Makono mpu'u lolita-ku toi: ane ria tauna to mesua' hi rala gimpu ngkahe' wala, pai' uma-i ntara hi wobo', topanako pai' toperampaki-i-hana.

²Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.

²Ane topo'ewu, mesua' ntara hi wobo' moto-i.

³For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.

³Topodongo wobo' mpobea-ki wobo', pai' bima-na mpetonoi libu' -na ane nakio' hanga' -ra butu-butu ma'a-na, pai' nakeni-ra hilou hi mali-na.

⁴Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.

⁴Kanakeni-ra hilou hi mali-na omea, mako' meri'ulu-i ngkai bima-na, pai' bima-na mpotuku' -i, apa' ra'inca mpetonoi libu' -na.

⁵Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."

⁵Uma-ra mpotuku' tau ntani' -na. Ane ria tauna to bela topo'ewu-ra to mpokio' -ra, rapetiboi' -i, apa' uma ra'incai mpetonoi libu' -na."

⁶Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.

⁶Yesus mpo'uli' walatu toe hi to Parisi, aga uma ra'incai patuju-na.

⁷Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.

⁷Toe pai' na'uli' wo'o-mi: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Aku' toi-mi wobo' to natara bima mesua' hi rala gimpu.

⁸Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.

⁸Hawe'ea tauna to rata meri'ulu ngkai Aku', topanako pai' toperampaki-ra-hana. Aga bima-ku uma mposaile' pekio' -ra.

⁹Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.

⁹Aku' toi-mi wobo'. Hema to mesua' ntara hi Aku', mporata-ra kalompea'. Hira' hewa bima to mesua' hi rala gimpu pai' mehupa' hilou hi mali-na mporata kowo' to morudu'.

¹⁰Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

¹⁰Patuju-na topanako-le, tumai doko' manako, mepatehi pai' megerohi. Tapi' Aku' tumai bona manusia' mporata katuwua' to uma mowo kalompe' -na.

¹¹Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.

¹¹"Aku' toi-mi topo'ewu to lompe'. Kupewai' tuwu' -ku bona bima-ku tuwu'.

¹²Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,

¹²Ane tauna to baha ragaji', uma lompe' pompo'ewu-na, apa' bela hi'a pue' bima. Ane mpohilo-i serigala tumai, metibo' -i mpalahii bima ewua-na. Jadi' bima toe nadapa' pai' nahungongo' serigala, alaa-na pagaa' -gaa' -ramo.

¹³fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.

¹³Tauna to ragaji' toei metibo', apa' mobago baha ragaji' -wadi. Uma-i mposaile' ewua-na.

¹⁴Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,

¹⁵"Aku' toi-mi topo'ewu to lompe'. Hewa Tuama-ku mpo'inca-a, pai' Aku' mpo'inca Tuama-ku, wae wo'o Aku' mpo'inca bima-ku, pai' bima-ku mpo'inca-a. Kupewai' tuwu' -ku bona bima-ku tuwu'.

¹⁵ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.

¹⁶"Ria wo'o-pidi bima-ku to ntani' -na, to uma hi rala gimpu toi. Hira' wo'o mpai' kana kukeni tumai. Rapetonoi mpai' libu' -ku, bona hawe'ea bima-ku jadi' mopahantuda lau, pai' hadua-ku-wadi to mpo'ewu-ra omea.

¹⁶Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

¹⁷"Tuama-ku mpoka'ahi' -a, apa' kupewai' tuwu' -ku bona kurua' nculii' tuwu' -ku.

¹⁷Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.

¹⁸Uma ria haduaa to mpatehi-a ane uma konoa-ku. Ku'agi mate hante karoli' -roli' nono-ku. Ria kuasa-ku mpewai' tuwu' -ku bona rapatehi, pai' ria wo'o kuasa-ku tuwu' nculii'. Toe-mi hawa' to kutarima ngkai Tuama-ku."

¹⁸Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."

¹⁹Kara'epe-na to Yahudi pololita-na Yesus toe, momehono' wo'o-ramo.

¹⁹Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.

²⁰Wori' -ra to mpo'uli': "Kahawia' -ile! Wuli-i! Napa-pi kalaua-na tape'epei lolita-na."

²⁰Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"

²¹Aga ria wo'o to mpo'uli': "Uma-di! Tauna to napesuai' seta-le uma-hawo mololita hewa toei. Ha bisa wo'o-hawo seta mpaka'uri' tauna to wero-e?"

²¹Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"

²²Hi Yerusalem nto'u toe, tauna mpobabehi karamea mpokiwoi eo bohe pompowatia' Tomi Alata'ala owi. Nto'u toe, tempo lengi'.

²²Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;

²³Yesus momako' hi berewe Tomi Alata'ala, hi pengkawinaraa to rahanga' Pengkawinaraa Salomo.

²³og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.

²⁴Topoparenta to Yahudi mpotipuhi Yesus pai' ra'uli' -ki: "Napa pai' nupelele' oa' -kai ingu', uma oa' nupakalonto' kahema-nue? Ane bongko Magau' Topetolo' mpu'u-kole, uli' pakalonto' lau-mi."

²⁴Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"

²⁵Na'uli' Yesus: "Oti-mi ku'uli' -kokoie, aga uma-koi dota mpangala'. Anu mekoncehi to kubabehi hante kuasa Tuama-ku, toe-mi to mpakanoto kahema-ku.

²⁵Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;

²⁶Tapi' uma oa' nipangala', apa' bela-koi bima-ku.

²⁶men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.

²⁷Bima-ku mpetonoi libu' -ku. Ku'inca moto-ra, pai' -ra mpotuku' -a.

²⁷Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

²⁸Kuwai' -ra katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na, pai' monoa' -mi ka'uma-ra mpai' rahuku' hi naraka. Uma ria haduaa to ma'ala mpo'agoi-a bima-ku.

²⁸og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.

²⁹Tuama-ku meliu kabaraka' -na ngkai hawe'ea, pai' Hi'a-mi to mpowai' -a bima-ku. Uma ria haduaa to ma'ala mpo'ago-ra ngkai Tuama-ku.

²⁹Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.

³⁰Aku' pai' Tuama-ku, hadua lau-wada-kai."

³⁰Jeg og Faderen, vi ere eet."

³¹Ngkai ree, to Yahudi mpotima' watu doko' rapana' -ki Yesus bona mate-i.

³¹Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.

³²Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Nihilo moto-a mpobabehi bago to lompe' ntuku' hawa' Tuama-ku. Ngkai bago-ku tohe'e, to'uma to masipato' nipatehi-ka?"

³²Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"

³³Ra'uli' to Yahudi: "Bela ngkai pobago-nu to lompe', pai' doko' kipatehi-ko. Pai' doko' kipatehi-kole apa' mpokedi' Alata'ala-ko-kona! Api' manusia' biasa-wadi-ko, nu'uli' -kona Alata'ala-ko!"

³³Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."

³⁴Na'uli' Yesus: "Hi rala Buku Atura-ni ria te'uki' Lolita Alata'ala hi pangkeni to Yahudi owi, hewa toi moni-na: 'Koi', raponcawa Alata'ala-koi.'

³⁴Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

³⁵Napa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' tetu, uma ria balia' -na. Jadi', ane Buku Tomoroli' mpo'uli' 'Alata'ala-koi' hi tauna to mpotarima Lolita Alata'ala owi, peliu-liu-nami Aku'.

³⁵Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

³⁶Apa' Aku' toi-e, to nawati' Tuama-ku, napowiwi napowiti' tumai hi dunia'. Jadi', napa pai' ni'uli' -ka mpokedi' -a Alata'ala apa' ku'uli' ka'Aku' -na Ana' -na?

³⁶sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

³⁷"Ane rapa' -na uma kubabehi bago to ngkai Tuama-ku, neo' -a nipangala'.

³⁷Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!

³⁸Tapi' ane kubabehi moto-mi bago to ngkai Tuama-kue, kana nipangala' -a sabana pobago-ku toe. Nau' Aku' moto uma nipangalai', kana nipangala' kangkai Alata'ala-na pobago-ku. Ane mepangala' -koi hi pobago-ku toe, ni'inca mpai' pai' monoto mpu'u hi nono-ni kahintuwu' -ku hante Tuama-ku, pai' Tuama-ku hintuwu' hante Aku'."

³⁸Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."

³⁹Mpo'epe toe-di, to Yahudi doko' wo'o-ramo mpohoko' -i, aga tepetibo' moto-i.

³⁹De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

⁴⁰Ngkai ree, malai wo'o-imi Yesus hilou hi dipo ue Yordan, hi peniua' -na Yohanes ri'ulu, pai' -i mo'oha' hi ria.

⁴⁰Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

⁴¹Wori' tauna hilou mpohirua' -ki, ra'uli': "Yohanes uma mpobabehi tanda mekoncehi. Aga hawe'ea to na'uli' mpotompo'wiwi Yesus, makono omea."

⁴¹Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."

⁴²Toe pai' wori' tauna hi ree mepangala' hi Yesus.

⁴²Og mange troede på ham der.