¹Og da han gik forbi så han et Menneske, som var blindt fra Fødselen.

¹Bula-na Yesus momako', mpohilo-i hadua tauna to wero ngkai lomo' kaputu-na.

²Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Rabbi, hvem har syndet, denne eller hans Forældre, så han skulde fødes blind?"

²Ana'guru-na mpekune' -i: "Guru, napa pai' wero ami' -i ngkai kaputu-nae? Ba jeko' -na moto-di, ba jeko' totu'a-nadi?"

³Jesus svarede: "Hverken han eller hans Forældre have syndet; men det er sket, for at Guds Gerninger skulle åbenbares på ham.

³Na'uli' Yesus: "Bela jeko' -na moto, pai' bela wo'o jeko' totu'a-na. Toi jadi' bona tauna mpohilo baraka' Alata'ala to madupa' hi woto-na.

⁴Jeg må gøre hans Gerninger, som sendte mig, så længe det er Dag; der kommer en Nat, da ingen kan arbejde.

⁴Bula-na mobaja-pidi, kana tapobago bago-na Alata'ala to mposuro-a. Apa' neo' rata-mi bengi-na, pai' uma-pi hema to mobago.

⁵Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys."

⁵Bula-ku hi dunia' -pidi, Aku' toi-mi baja to mpobajahi nono manusia'."

⁶Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne.

⁶Ka'oti-na mololita hewa toe, na'uelikui-mi tana', nagalo hante tana' hangkedi' bona morege', nagelai' -ki mata-na towero toei,

⁷Og han sagde til ham: "Gå hen, to dig i Dammen Siloam" (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage.

⁷pai' na'uli' -ki: "Hilou-ko monoku hi wuhu' Siloam." (Hanga' "Siloam" toe, batua-na "Rasuro.") Kahilou-nami monoku. Ponculii' -na, pehilo-imi-hawo.

⁸Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: "Er det ikke ham, som sad og tiggede?"

⁸Ngkai ree, tongki-na pai' tauna to biasa mpohilo-i kakarapi' -rapi', momepekune' -ramo ra'uli': "Hema-idi toe-e mai? Ha bela hi'a-mi towero to biasa mohura kakarapi' -rapi' -e?"

⁹Nogle sagde: "Det er ham;" men andre sagde: "Nej, han ligner ham." Han selv sagde: "Det er mig."

⁹Ria to mpo'uli': "Hi'a-midi!" Aga ria wo'o mpo'uli': "Bela-e'. Kahibalia lence-ra-wadi-hawo." Hiaa' hi'a moto-mi-hawo mpo'uli': "Aku' -midi!"

¹⁰Da sagde de til ham: "Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?"

¹⁰Jadi', rapekune' -i: "Ha beiwa pai' alaa-na pehilo-ko?"

¹¹Han svarede: "En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig! Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende."

¹¹Na'uli' -raka: "Tauna to rahanga' Yesus mpobabehi rege', nagelai' -ki mata-ku, na'uli' -ka: 'Hilou-ko monoku hi wuhu' Siloam.' Hilou mpu'u-ama monoku, ngkai ree pehilo-ama-kuwo!"

¹²Da sagde de til ham: "Hvor er han?" Han siger: "Det ved jeg ikke."

¹²Rapekune' -i: "Hiaa' hiapa-imi we'i?" Na'uli' -raka: "Uma-kuwo ku'incai."

¹³De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.

¹⁴Yesus mpogalo ueliku-na hante tana' pai' mpaka'uri' towero toe we'i nto'u Eo Sabat, eo pepuea' -ra to Yahudi. Jadi', towero to pehilo-mi toei rakeni hilou hi to Parisi.

¹⁴Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede hans Øjne.

¹⁵To Parisi wo'o-mi-rawo mpekune' -i, ra'uli': "Beiwa pai' alaa-na pehilo-koe?" Na'uli' -raka: "Nagelai' mata-ku hante rege', pai' kamonoku-ku, pehilo-ama."

¹⁵Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: "Han lagde Dynd på mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg."

¹⁶Ba hangkuja dua ngkai to Parisi toera mpo'uli': "Tauna to mpobabehi tetu, uma-i ngkai Alata'ala, bo uma-i mpotuku' palia-ta hi Eo Sabat." Tapi' to hantongo' mpo'uli': "Hiaa' ane topojeko' -i, ngkaiapa-di baraka' -na mpobabehi wori' tanda mekoncehi hewa tohe'i-e?" Alaa-na, ria lau-mi pomehonoa' hi himpau hira'.

¹⁶Nogle af Farisæerne sagde da: "Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten." Andre sagde: "Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?" Og der var Splid imellem dem.

¹⁷Ngkai ree, mepekune' tena-ra to Parisi hi towero toei, ra'uli': "Beiwa-kowo iko, napa to nu'uli', apa' napaka'uri' -koko mata-nue." Na'uli' towero toei: "Tantu Hi'a hadua nabi."

¹⁷de sige da atter til den blinde: "Hvad siger du om ham, efterdi han åbnede dine Øjne?" Men han sagde: "Han er en Profet."

¹⁸Tapi' topoparenta to Yahudi, uma-ra mparasaya kahi'a-na mpu'u-mi towero-e ngone, pai' muu-mule' pehilo-imi. Toe pai' rakio' tina pai' tuama-na bona mpohirua' -raka,

¹⁸Så troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt på Forældrene til ham, som havde fået sit Syn.

¹⁹pai' rapompekunei': "Ha makono mpu'u tauna toii ana' -ni, to ni'uli' wero ngkai lomo' kaputu-nae? Hiaa' beiwa pai' alaa-na pehilo-i?"

¹⁹Og de spurgte dem og sagde: "Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?"

²⁰Ra'uli' -rawo tina pai' tuama-na: "To ki'inca-le, bate ana' -kai mpu'u-i-hawo, pai' wero mpu'u-i ngkai lomo' kaputu-na.

²⁰Hans Forældre svarede dem og sagde; "Vi vide, at denne er vor Søn, og at han, var født blind.

²¹Aga beiwa pai' alaa-na pehilo-i, uma-kaiwo ki'incai. Pai' hema to mpaka'uri' -i, uma wo'o-kaiwo ki'incai. Kama-imi-hawo, pekune' -ki hi'a moto-mi-koiwo. Ma'ala-imi metompoi' moto."

²¹Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har åbnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han må selv tale for sig."

²²Tina pai' tuama-na mpo'uli' hewa toe, apa' me'eka' -ra hi topoparenta to Yahudi. Apa' hibalia-mi pohawa' -ra: hema-hema to mpo'uli' Kayesus-na Magau' Topetolo' rapopalai ngkai tomi posampayaa.

²²Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.

²³Toe pai' totu'a-na mpo'uli': "Kama-imi-hawo, pekune' -ki hi'a moto-mi-koiwo."

²³Derfor sagde hans Forældre: "Han er gammel nok, spørger ham selv!"

²⁴Oti toe, rakio' tena-i tauna to wero toei we'i, pai' ra'uli' -ki: "Alata'ala mpotiroi-ta! Jadi', uli' mpu'u-e' napa to makono! Ki'inca moto-i Yesus tetui tauna topojeko'."

²⁴Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: "Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder."

²⁵Na'uli' -raka: "Aku' -le, uma ku'incai ba topojeko' -i ba uma. Sampale to ku'inca, wero-a wengi, tempo toi pehilo-ama."

²⁵Da svarede han: "Om han er en Synder, ved jeg ikke; een Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser."

²⁶Ngkai ree, rapekune' tena-i: "Napa to nababehi-koko? Beiwa-i mpaka'uri' -ko?"

²⁶De sagde da til ham igen: "Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes åbnede han dine Øjne?"

²⁷Natompoi' -ra: "Oti-mi kututura-kokoi we'i, ha uma ni'epei? Napa pai' nipengeei oa' -e? Ba doko' jadi' ana'guru-na lau-dakoie?"

²⁷Han svarede dem: "Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville også I blive hans Disciple?"

²⁸Ngkai ree, ralibui' -imi pai' ra'uli' -ki: "Iko-le ana'guru-na tau tetu-e! Kai' ana'guru-na nabi Musa-ka-kaina!

²⁸Da udskældte de ham og sagde: "Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.

²⁹Monoa' ki'inca Alata'ala mpoparata lolita-na hi Musa owi. Tapi' Yesus tetui, uma ki'incai kangkaiapa-na."

²⁹Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er."

³⁰Mehono' -i towero toei: "Me'ingui' lia-koi! Ni'uli' uma ni'incai kangkaiapa-na, hiaa' napaka'uri' mata-ku!

³⁰Manden svarede og sagde til dem: "Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har åbnet mine Øjne.

³¹Ta'inca moto Alata'ala uma mpotompoi' pomperapia' tauna topojeko'. Sampale-di mpobini' -i tilinga-na hi hema-hema to mengkoru hi Hi'a pai' to mpotuku' hawa' -na.

³¹Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.

³²Ngkai lomo' kajadi' dunia', ko'ia ria ta'epei tutura-na tauna towero ngkai lomo' kaputu-na ma'ala rapaka'uri'.

³²Aldrig er det hørt, at nogen har åbnet Øjnene på en blindfødt.

³³Ane Yesus uma-i ngkai Alata'ala, tantu uma-i bisa mpobabehi napa-napa."

³³Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre."

³⁴Hampetompoi' -ra: "Iko tetu to ponu' jeko' ngkai kaputu-nu, nta'ena' metudui'!" Ngkai ree, rapopalai-imi ngkai tomi posampayaa.

³⁴De svarede og sagde til ham: "Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?" Og de stødte ham ud.

³⁵Yesus mpo'epe karapopalai-na ngkai tomi posampayaa. Jadi' hilou-imi mpohirua' -ki, pai' na'uli' -ki: "Ha mepangala' -ko hi Ana' Manusia' -e?"

³⁵Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham sagde han til ham: "Tror du på Guds Søn?"

³⁶Na'uli' tauna toei: "Uli' -ka-kuwo kahema-nai, bona kupangala' -i."

³⁶Han svarede og sagde: "Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på ham."

³⁷Na'uli' Yesus: "Nuhilo-imile! Hi'a-mile to mpololitai-koe."

³⁷Jesus sagde til ham: "Både har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det."

³⁸Na'uli' tauna toei: "Kupangala', Pue'!" pai' mowilingkudu-imi mponyompa-i.

³⁸Men han sagde: "Jeg tror Herre!" og han kastede sig ned for ham.

³⁹Na'uli' Yesus: "Katumai-ku hi dunia' toi, tumai mpobotuhi kara-kara manusia', bona tauna to wero ma'ala pehilo, pai' tauna to mpo'uli' pehilo moto-ra, wero lau-ra."

³⁹Og Jesus sagde: "Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde."

⁴⁰Ba hangkuja dua to Parisi to hi ree mpo'epe lolita-na Yesus. Ra'uli' mpo'uli' -ki Yesus: "Ha nu'uli' -kona wero wo'o-kai kai' -e?"

⁴⁰Nogle af Farisæerne, som vare hos. ham, hørte dette, og de sagde til ham: "Mon også vi ere blinde?"

⁴¹Na'uli' Yesus: "Ane rapa' -na hewa towero mpu'u-koi apa' uma ni'incai napa to makono, ke uma-koi masala'. Tapi', apa' ni'uli' -koina pehilo moto-koie, bate masala' -koi-hawo."

⁴¹Jesus sagde til dem: "Vare I blinde, da havde I ikke Synd; men nu sige I: Vi se; eders Synd forbliver."