¹Men Jesus gik til Oliebjerget.

¹Tapi' Yesus hilou hi Bulu' Zaitun.

²og årle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

²Kampeneo-na mepupulo ngkii, hilou wo'o-imi hi Tomi Alata'ala. Tumai-ramo ntodea mpomohui' -i, pai' mohura-imi mpotudui' -ra.

³Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten.

³Bula-na metudui' toe, rata-ramo guru agama hante to Parisi, mpokeni hadua tobine to rarata bula-na mobualo', rapopokore-i hi laintongo' ntodea.

⁴Og de sige til ham: "Mester! denne Kvinde er greben i Hor på fersk Gerning.

⁴Ra'uli' mpo'uli' -ki Yesus: "Guru, tobine tetui rarata kongko bula-na mobualo'!

⁵Men Moses bød os i Loven, at sådanne skulle stenes; hvad siger nu du?"

⁵Hi rala Atura Musa, ria parenta to mpo'uli': tobine to mogau' hewa toe kana rapana' watu duu' -na mate. Jadi' Iko, beiwa-kowo pobotuhi-nu?"

⁶Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren på Jorden.

⁶Patuju pompekunea' -ra toe, mpali' kedo', bona ma'ala-ra mposalai' Yesus. Tapi' Yesus, uma-i winihi. Motungka' -i-wadi mo'uki' hi tana' hante karawe-na.

⁷Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: "Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen på hende!"

⁷Ka'omea-na, apa' rajojo mpekune' -i, mebago' -imi pai' na'uli' -raka: "Hema-koi to uma ria jeko' -ni, hi'a-mi to lomo' -na mpopana' tobine toei!"

⁸Og han bøjede sig atter ned og skrev på Jorden.

⁸Oti toe, motungka' wo'o-imi, pai' -i mo'uki' tena hi tana' hante karawe-na.

⁹Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten.

⁹Kara'epe-na pangkeni to Yahudi lolita Yesus tohe'e, pengkawusili-rami hadua hadua, ntepu'u ngkai totu'a duu' rata hi to mongura. Ka'omea-na, malai omea-ramo, muntu' Yesus-damo to hi ree hante tobine toei hi laintongo' ntodea.

¹⁰Men da Jesus rettede sig op og ingen så uden Kvinden, sagde han til hende: "Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?,"

¹⁰Ngkai ree, mebago' -imi Yesus pai' mpo'uli' -ki tobine toei: "Hiapa-ramo we'i to mpakilu-koe? Ha uma-rapa ria to doko' mpohuku' -koe?"

¹¹Men hun sagde: "Herre! ingen." Da sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig; gå bort, og synd ikke mere!"

¹¹Natompoi' tobine toei: "Uma-pi hema, Pue'." Na'uli' Yesus: "Aku' wo'o uma mpohuku' -ko. Wae-pi, hilou-moko, pai' nubahakai-mi mpobabehi jeko'."))

¹²Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys."

¹²Oti toe, mololita wo'o-imi Yesus hi to Yahudi, na'uli': "Aku' toi-mi baja to mpobajahi nono manusia'. Tauna to mpotuku' -a, uma-ra momako' hi rala kabengia-na. Mporata-ra baja to mpowai' katuwua'."

¹³Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt."

¹³Ra'uli' to Parisi: "Uma-le makono lolita-nue, apa' mpo'une' woto-nu moto-moko-kona."

¹⁴Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.

¹⁴Na'uli' Yesus: "Nau' mpotompo'wiwi woto-ku moto-ale, makono oa' lolita-ku, apa' ku'inca kangkaiapa-ku, pai' ku'inca hiapa kahilouaa-ku. Aga koi', uma ni'incai.

¹⁵I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen.

¹⁵Koi' mpohurai kara-kara ntuku' pekiri manusia'. Aku', uma-a mpohurai kara-kara hema-hema.

¹⁶Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

¹⁶Ane rapa' -na mpohurai-a kara-kara tauna, pobotuhi-ku bate monoa', apa' uma hadudua-ku. Tuama-ku to mposuro-a, Hi'a-mi doo-ku.

¹⁷Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

¹⁷"Hi rala Buku Atura-ni moto te'uki' hewa tohe'i: 'Ane ria nte rodua sabi' to hibalia lolita-ra, posabi' -ra toe ma'ala rapangala'.'

¹⁸Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig."

¹⁸Ria-mi rodua sabi' -ku: Aku' moto-mi hadua, pai' karodua-na Tuama-ku to mposuro-a."

¹⁹Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader."

¹⁹Ra'uli' to Parisi: "Ha hiapa-i tuama-nue?" Na'uli' Yesus: "Apa' uma ni'incai-a, toe pai' uma wo'o ni'incai Tuama-ku. Ane ke ni'inca mpu'u-a, tantu ni'inca wo'o-i Tuama-ku."

²⁰Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.

²⁰Hawe'ea toe na'uli' Yesus bula-na metudui' hi rala Tomi Alata'ala, mohu' peti' pompunaa' doi pepue'. Ko'ia oa' -i rahoko', apa' ko'ia rata tempo-na.

²¹Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme."

²¹Na'uli' wo'o-mi Yesus hi topoparenta to Yahudi: "Hilou-a mpai', pai' nipali' -a, aga mate-koi mpai' ntali jeko' -ni-pidi. Hi kahilouaa-ku uma-koi bisa hilou."

²²Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?"

²²Mpo'epe toe, momepololitai-ramo topoparenta to Yahudi, ra'uli': "Napa batua-na lolita-na toe-e we'i? Ba doko' mengkahunca' -idi, pai' na'uli' uma-ta bisa hilou hi kahilouaa-nae."

²³Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

²³Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Koi' -le ngkai kadingkia' -na, Aku' ngkai kalangkoa-na. Koi' ngkai dunia' toi, Aku' uma-a ngkai dunia' toi.

²⁴Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder."

²⁴Toe pai' ku'uli' -kokoi, mate-koi mpai' ntali jeko' -ni. Apa' ane uma nipangala' lolita-ku to mpo'uli' kahema-ku, bate mate mpu'u-koi ntali jeko' -ni."

²⁵De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder.

²⁵Rapekune' -i: "Ha hema mpu'u-ko-kowo Iko-e?" Na'uli' Yesus: "Napa-pi kalaua-na mpololitai-koi!

²⁶Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden."

²⁶Wori' -pidile ke to ku'uli' mposalai' -koie. Tapi' Hi'a to mposuro-a, masipato' lia-i rapangala', pai' napa to ku'epe ngkai Hi'a, toe-mi to kuparata hi koi' to hi dunia'."

²⁷De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.

²⁷To na'uli' Yesus tohe'e, mpotompo'wiwi Tuama-na, tapi' uma ra'incai batua-na.

²⁸Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.

²⁸Toe pai' na'uli' tena-raka: "Ane nipokalangko-apa mpai', Aku' Ana' Manusia', lako' ni'inca-di ka'Aku' -nami. Uma ria hanyalaa to kubabehi ntuku' konoa-ku moto. Muntu' mpo'uli' -a napa to natudui' -ka Tuama-ku.

²⁹Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."

²⁹Hi'a-mi to mposuro-a, pai' nadohei oa' -a. Uma-a napelele' hadudua-ku, apa' kubabehi oa' napa to mpakagoe' nono-na."

³⁰Da han talte dette, troede mange på ham.

³⁰Ka'oti-na Yesus mpo'uli' hawe'ea toe, wori' tauna mepangala' hi Hi'a.

³¹Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: "Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

³¹Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka to Yahudi to mepangala' hi Hi'a: "Ane tida-koi mpotuku' tudui' -ku, koi' jadi' topetuku' -ku mpu'u.

³²og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder."

³²Pai' ane topetuku' -ku mpu'u-mokoi, ni'inca mpu'u mpai' tudui' to makono, alaa-na tebahaka-mokoi."

³³De svarede ham: "Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?"

³³Hampetompoi' -ra: "Kai' toi-le, muli Abraham! Uma-ka-kaina ria rapobatua. Napa-di pai' nu'uli' tebahaka-kai mpai'?"

³⁴Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.

³⁴Na'uli' Yesus: "Makono mpu'u lolita-ku toi: hawe'ea tauna to mpobabehi jeko', napobatua jeko' -ramo.

³⁵Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.

³⁵Ane batua, uma monoa' katida-na hi tomi maradika-na. Aga ane ana' maradika moto-hana, monoa' katida-na hi tomi tuama-na.

³⁶Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

³⁶Jadi', ane Aku' mpobahaka-koi ngkai jeko' -ni, tebahaka mpu'u-mokoi, apa' Aku' Ana' Alata'ala-a.

³⁷Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.

³⁷Ku'inca moto-le kamuli-na Abraham-koie. Aga ria-koi to doko' mpatehi-a, apa' uma nipoinono lolita-ku.

³⁸Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader."

³⁸Napa to kuhilo hi Tuama-ku, tetu-mi to ku'uli' -kokoi. Hiaa' koi' -koina mpobabehi napa to natudui' -kokoi tuama-ni."

³⁹De svarede og sagde til ham: "Vor Fader er Abraham." Jesus sagde til dem: "Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.

³⁹Ra'uli' to Yahudi: "Tuama-kaile, Abraham!" Na'uli' Yesus: "Ane muli Abraham mpu'u-koi, tantu nituku' po'ingku-na.

⁴⁰Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.

⁴⁰Kuparata-kokoi tudui' to makono to kutarima ngkai Alata'ala, hiaa' doko' nipatehi lau-ada! Uma hewa po'ingku-ni tetu po'ingku-na Abraham.

⁴¹I gøre eders Faders Gerninger." De sagde til ham: "Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud."

⁴¹Po'ingku-ni tetu bate mpotuku' po'ingku tuama-ni!" Hampetompoi' to Yahudi: "Aga kai' -le, bela-kai ana' una! Tuama-kai hadua lau-wadi, Hi'a-mi Alata'ala."

⁴²Jesus sagde til dem: "Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.

⁴²Na'uli' Yesus: "Ane bongko Alata'ala mpu'u Tuama-ni, ke nipoka'ahi' -a, apa' Aku' ngkai Alata'ala-a, pai' ohe'i-ama naposuro. Uma-a tumai ntuku' konoa-ku moto. Tumai-a ntuku' konoa-na Alata'ala, apa' Hi'a to mposuro-a.

⁴³Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.

⁴³Uma ami' ni'incai batua-na lolita-ku, apa' uma-koi ntaha mpo'epe tudui' -ku.

⁴⁴I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

⁴⁴Magau' Anudaa' -hanale tuama-nie! Pai' doko' oa' -koi mpotuku' konoa tuama-ni tetu. Ngkai lomo' -na, topepatehi ami' -imi. Uma-i ria mpo'uli' napa to makono, apa' uma ria napa-napa to makono hi hi'a. Ane moboa' -i, gati-nami-hana, apa' topoboa' ami' -i, pai' hawe'ea tauna to moboa' mpo'uhi kehi-na.

⁴⁵Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.

⁴⁵Jadi', toe pai' uma-a nipangala', apa' mpo'uli' to makono-a-kuna.

⁴⁶Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?

⁴⁶Hema-koi to ma'ala mpotudo' karia jeko' -ku? Ane mpo'uli' -a anu makono, napa-di pai' uma-a nipangala' -e?

⁴⁷Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud."

⁴⁷Tauna to napo'ana' Alata'ala doko' mpo'epe Lolita Alata'ala. Tapi' koi', uma-koi dota mpo'epe lolita-ku, apa' bela-koi ana' Alata'ala."

⁴⁸Jøderne svarede og sagde til ham: "Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?"

⁴⁸To Yahudi mporuge' -i Yesus, ra'uli': "To Samaria-ko! Wuli-ko, hewa to ki'uli' ami' -mi!"

⁴⁹Jesus svarede: "Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.

⁴⁹Na'uli' Yesus: "Uma-a wuli. Aku' mpobila' Tuama-ku. Hiaa' koi', uma nibila' -a.

⁵⁰Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.

⁵⁰Uma-a mpope'une'. Alata'ala-damo to mpobila' -a, pai' Hi'a to mpobotuhi kamakono-ku ba ka'uma-na.

⁵¹Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden."

⁵¹Makono mpu'u lolita-ku toi: Hema to mpotuku' lolita-ku, uma-ra mate, tuwu' -ra duu' kahae-hae-na."

⁵²Jøderne sagde til ham: "Nu vide vi, at du et besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden.

⁵²Ra'uli' to Yahudi: "Wae lau ki'inca mpu'u-mi kawuli-nu! Bangku' Abraham-hawoe', mate moto-i. Wae wo'o hawe'ea nabi owi, mate moto-ra. Hiaa' nu'uli' -kona, hema to mpotuku' lolita-nu uma-ra mate.

⁵³Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? også Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?"

⁵³Ha nu'uli' -kona meliu tuwu' -nu ngkai ntu'a-ta Abraham, to mahae-imi mate? Ha meliu tuwu' -nu ngkai hawe'ea nabi to mate-ramo? Nu'uli' hema rahi-dakoe?"

⁵⁴Jesus svarede: "Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud.

⁵⁴Na'uli' Yesus: "Ane rapa' -na mpakalangko woto-ku moto-a, uma ntoto ria kalaua-na. Tapi' Tuama-kumi to mpakalangko-a. Ni'uli' -koina Kahi'a-na Alata'ala to nipue'.

⁵⁵Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: "Jeg kender ham ikke," da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord.

⁵⁵Tapi' kakoo-kono-na uma-i ni'incai. Ane Aku', ku'inca-i. Ane rapa' -na ku'uli' uma-i ku'incai, boa' -ama hewa koi'. Apa' ku'inca mpu'u-i, pai' kutuku' lolita-na.

⁵⁶Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han så den og glædede sig."

⁵⁶Ane ntu'a-ni Abraham, goe' -i apa' na'inca kanahilo-na mpai' eo karataa-ku. Jadi' hewa toe lau, nahilo-mi karataa-ku pai' goe' lia-imi."

⁵⁷Da sagde Jøderne til ham: "Du er endnu ikke halvtredsindstyve År gammel, og du har set Abraham?"

⁵⁷Ra'uli' to Yahudi: "Umuru-nule, ko'ia hono' lima mpulu' mpae. Ha pasi' nuhilo-imi-kona Abraham-e?"

⁵⁸Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været."

⁵⁸Na'uli' Yesus: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Kako'ia-na putu Abraham, Aku' toi, mpolia' ria-ama!"

⁵⁹Så toge de Sten for at kaste på ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

⁵⁹Kara'epe-na to Yahudi toe we'i, ntima' watu-ramo doko' rawatuhi-ki bona mate-imi. Ntaa' we'i, mengkawusili-imi Yesus ngkai Tomi Alata'ala.