¹Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.

¹Oti toe, Yesus modao' hi tana' Galilea. Uma-ipi dota hilou hi tana' Yudea, apa' topoparenta to Yahudi hi ria doko' mpopatehi-i.

²Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.

²Nto'u toe, neo' rata-mi eo bohe to Yahudi to rahanga' Posusa' Pobamaru'.

³Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.

³Jadi', ompi' -na Yesus mpobawai-i hilou hi Yudea mpokaralai eo bohe toe, ra'uli' -ki: "Neo' -hawo ntora hi rehe'i! Hilou-tamo hi Yudea, bona topetuku' -nu mpohilo anu mekoncehi to nubabehi.

⁴Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"

⁴Uma-ko mpai' jadi' tau bohe ane ntora hi rehe'i-wadi-ko. Ane mpobabehi anu mekoncehi mpu'u-ko, popohiloi hawe'ea tauna hi dunia'!"

⁵Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.

⁵Hewa toe-mi lolita-ra ompi' -na Yesus, apa' uma wo'o-ra-rawo mepangala' hi Hi'a.

⁶Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.

⁶Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Ko'ia rata tempo-na kupopehuwu woto-ku. Ane koi' -koina, uma beiwa ba nto'uma-koi hilou hi Yerusalem,

⁷Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

⁷apa' uma ria tauna to mpokahuku' -koi. Aku' -e, rapokahuku' -a-kuna tauna to dada'a hi dunia' toi, apa' ntora ku'uli' -raka kadada'a kehi-ra.

⁸Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."

⁸Meri'ulu-mokoi hilou hi posusaa' toe ria. Aku', ko'ia-a-kuna hilou, apa' ko'ia rata tempo-ku."

⁹Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

⁹Wae-mi lolita Yesus hi ompi' -na, pai' tida moto-imi hi Galilea.

¹⁰Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.

¹⁰Hilou mpu'u-ramo ompi' -na Yesus hi Yerusalem bona mpokaralai Posusa' Pobamaru' hi ria. Ntaa' metuku' bongo moto-idi-hawo Yesus-e, aga hadudua-na bona neo' ra'incai ntodea.

¹¹Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"

¹¹Hi posusaa' toe, topoparenta to Yahudi ntora mpopali' -i, ra'uli': "Hiapa-imidi Yesus-e?"

¹²Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."

¹²Pai' ntodea wo'o, mparanusi-ramo mpotompo'wiwi-i. Ria-ra to mpo'uli': "Tauna to lompe' moto-i-hawo." Hantongo' wo'o mpo'uli': "Uma-di! Topebagiu-i-hana!"

¹³Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

¹³Tapi' uma haduaa to daho' mpolonto', apa' me'eka' wo'o-ra wa hi topoparenta to Yahudi.

¹⁴Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.

¹⁴Pentongoa' posusa' tohe'e, Yesus mesua' hi rala Tomi Alata'ala, pai' natepu'u-mi metudui'.

¹⁵Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"

¹⁵Konce-ra topoparenta to Yahudi mpo'epe tudui' -na, ra'uli': "Beiwa pai' na'inca ihi' Buku Tomoroli', bo uma-i-hawo mosikola-e?"

¹⁶Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.

¹⁶Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "To kutudui' -kokoile, tudui' ngkai Alata'ala to mposuro-a, bela tudui' -ku moto.

¹⁷Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹⁷Hema to doko' mpobabehi konoa Alata'ala, ra'inca mpai' kangkaiapa-na tudui' -ku toi, ba ngkai Alata'ala mpu'u-di ba lolita-ku moto-wadi.

¹⁸Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.

¹⁸Tauna to mpokeni lolita-na moto, mpope'une' -i-wadi. Tapi' tauna to mpali' karabilaa' -na Alata'ala to mposuro-i, tauna to monoa' -i, uma ria pebagiua-na.

¹⁹Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"

¹⁹Nabi Musa owi mpowai' -koi Atura Pue'. Tapi' uma-koi ria haduaa to mpotuku' Atura toe. Napa pai' doko' nipatehi-a?"

²⁰Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"

²⁰Ra'uli' ntodea: "Wuli-ko! Hema to doko' mpopatehi-ko?"

²¹Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.

²¹Na'uli' Yesus: "Mekehele-koi, apa' mpaka'uri' -a tauna hi Eo Sabat.

²²Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.

²²Hiaa' koi' wo'o mobago moto hi Eo Sabat ane mpobabehi-koi ada petini'. Nabi Musa owi mpohubui-koi mpotini' ana' -ni. (Tapi' kakoo-kono-na ada petini' toe ngkai ntu'a-ta owi to meri'ulu ngkai Musa, bela ngkai Musa moto.) Ane ria ana' -ni to kana ratini' hi Eo Sabat, bate nitini' moto-i.

²³Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?

²³Jadi', ane metini' -koi hi Eo Sabat bona neo' ntiboki Atura Musa, napa pai' nikaroe-a apa' mpaka'uri' -a tauna hi Eo Sabat bona hobo' woto-na lompe'?

²⁴Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"

²⁴Neo' ranaa to kahiloa hi mali-na-wadi. Pakanoa' powile-ni bona nihilo napa to makono."

²⁵Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?

²⁵Kara'epe-na pue' ngata Yerusalem lolita-na Yesus toe, ingu' -ramo. Ria-ra to mpo'uli': "Ha bela tauna toe-imi mai to rapali' pangkeni-ta, doko' rapatehi-e?

²⁶Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?

²⁶Hiaa' he'e-imi mai metudui' hante uma ria kakoo-koroa' -na, pai' uma hema to mpokamaro-i. Ba lue' ra'inca lau-mi pangkeni-ta Kahi'a-na Magau' Topetolo' -e?

²⁷Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."

²⁷Aga uma-hawo masipato' Kahi'a-na Magau' Topetolo', apa' ta'inca kangkaiapa-na. Ane rata mpu'u mpai' Magau' Topetolo' to rajanci owi-e, uma mpai' hema to mpo'incai kangkaiapa-na."

²⁸Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.

²⁸Jadi', bula-na Yesus metudui' hi rala Tomi Alata'ala, mekio' -i napesukui, na'uli': "Ni'uli' ni'inca moto kahema-ku pai' kangkaiapa-ku. Tumai-a, uma ntuku' konoa-ku moto. Tumai-a mpotuku' konoa-na Alata'ala to mposuro-a. Hi'a-mi to masipato' rapangala'. Tapi' koi' uma mpo'incai-i.

²⁹Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."

²⁹Aku', ku'inca-i apa' ngkai Hi'a pehupaa' -ku, pai' Hi'a to mposuro-a."

³⁰De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.

³⁰Nto'u toe, ria-ra to doko' mpohoko' -i, aga uma hema to dungku pale-ra hi Hi'a, apa' ko'ia rata tempo-na.

³¹Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"

³¹Wori' hi olo' tau ntodea to mepangala' hi Hi'a, ra'uli': "Magau' Topetolo' mpu'u-i-tawo', baa' wori' -di tanda mekoncehi to nababehi-e."

³²Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.

³²Ria-ra to Parisi to mpo'epe kamparanusi-ra ntodea mpotompo'wiwi Yesus. Toe pai' to Parisi hante imam pangkeni mpohubui ba hangkuja dua topojaga Tomi Alata'ala hilou mpohoko' -i.

³³Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.

³³Nto'u toe, Yesus mpololitai ntodea, na'uli' -raka: "Hampai' -a-damo dohe-ni. Nculii' -a mpai' hilou hi Hi'a to mposuro-a.

³⁴I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."

³⁴Nipali' -a mpai', aga uma-apa niruai'. Pai' hi kahilouaa-ku uma-koi bisa hilou."

³⁵Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

³⁵Ingu' -ramo topoparenta to Yahudi mpo'epe lolita-na, pai' momepekune' -ramo, ra'uli': "Hilou hiapa-ile', pai' na'uli' uma-i mpai' taruai' -e? Meka' ba hilou-i mo'oha' dohe to Yahudi to mposowo' -ra to Yunani, pai' -i mpotudui' -ra to Yunani.

³⁶Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"

³⁶Pai' napa batua lolita-na to mpo'uli', tapali' -i aga uma-i taruai', pai' uma-ta bisa hilou hi kahilouaa-na?"

³⁷Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!

³⁷Eo ka'omea-na susa' tohe'e, eo to meliu karapomobohe-na. Hi eo toe, mokore-imi Yesus hi rala Tomi Alata'ala, pai' -i mekio': "Hema-koi to ngkamara, tumai-mokoi hi Aku' pai' nginu!

³⁸Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"

³⁸Hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli': hema to mepangala' hi Aku', ngkai nono-ra mo'ili wori' ue to tuwu'."

³⁹Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

³⁹Lolita-na Yesus toe mpowalatu Inoha' Tomoroli', to mehompo mpai' hi tauna to mepangala' hi Hi'a. Nto'u pololita-na Yesus toe, Inoha' Tomoroli' ko'ia mehompo hi topetuku' -na, apa' Yesus ko'ia rapomobohe.

⁴⁰Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."

⁴⁰Wori' tauna mpo'epe lolita Yesus toe, pai' ria-ra hantongo' to mpo'uli': "Bate Hi'a-mile nabi to najanci Alata'ala owi-e."

⁴¹Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?

⁴¹Hantongo' wo'o-ra mpo'uli': "Magau' Topetolo' mpu'u-idi!" Aga ria wo'o-ra to mpo'uli': "Ah, to Galilea-i-hanale! Uma masipato' Magau' Topetolo' mehupa' ngkai Galilea.

⁴²Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"

⁴²Rala Buku Tomoroli' te'uki': Magau' Topetolo' muli Magau' Daud, pai' mehupa' ngkai ngata Betlehem, ngata kaputua Daud."

⁴³Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.

⁴³Alaa-na momehono' lau-ramo ntodea: hantongo' -ra mepangala' hi Yesus, hantongo' uma.

⁴⁴Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.

⁴⁴Ria-ra to doko' mpohoko' -i, aga uma hema to dungku pale-ra.

⁴⁵Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"

⁴⁵Topojaga Tomi Alata'ala to rahubui mpohoko' Yesus, nculii' -ramo hilou hi to Parisi pai' imam pangkeni. Uma-ra oko mpohoko' -i. Ra'uli' pangkeni toera: "Napa-di pai' uma-i nihoko' pai' nikeni tumai-e?"

⁴⁶Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."

⁴⁶Ratompoi': "Apa' ko'ia ria ki'epei tauna to mololita hewa Hi'a!"

⁴⁷Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?

⁴⁷Mehono' to Parisi toera: "Ei' -e! Ha nabagiu wo'o-moko-koiwo koi' -e?

⁴⁸Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?

⁴⁸Hilo, uma ria hadua pangkeni ba to Parisi to mepangala' hi Yesus.

⁴⁹Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."

⁴⁹Muntu' ntodea to mpangala' -i, apa' uma ra'incai Atura Musa. Harala-rada!"

⁵⁰Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:

⁵⁰Ngkai ree, mololita wo'o-mi-hawo hadua to Parisi to rahanga' Nikodemus. Nikodemus toei, ria-imi hangkani mpencuai' Yesus. Na'uli' Nikodemus mpo'uli' -raka doo-na:

⁵¹"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"

⁵¹"Ntuku' atura-ta-hawo, uma-ta ma'ala mpohuku' tauna ane ko'ia-hawo ra'epe noa' -na pai' raparesa' gau' -na."

⁵²De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."

⁵²Hampetompoi' doo-na: "Ha ngkai Galilea wo'o-ko-kowo iko-e! Wile-dile pai' kamata rala Buku Tomoroli' -e. Uma ria nabi to mehupa' ngkai Galilea."

⁵³Og de gik hver til sit Hus.

⁵³Oti toe, nculii' -ramo, hore-hore hilou hi tomi-ra.