¹Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias Søen.

¹Oti toe, hilou-imi Yesus hi dipo Rano Galilea, to rahanga' wo'o Rano Tiberias.

²Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.

²Wori' lia tauna mpotuku' -i, apa' rahilo hawe'ea tanda mekoncehi to nababehi, mpaka'uri' topeda'.

³Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

³Manake' -i lou hi panapa bulu' hante ana'guru-na, pai' mohura-imi hi ree.

⁴Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.

⁴Nto'u toe, neo' rata-mi eo bohe agama Yahudi to rahanga' Eo Paskah.

⁵Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"

⁵Yesus mponaa ntololikia-na, nahilo-hawo, mo'iko-ra-damo tauna tumai mpomohui' -i. Na'uli' mpo'uli' -ki Filipus: "Hiapa-ta me'oli pongkoni', tapokoni' -raka tauna to wori' toera lau?"

⁶Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.

⁶(Kakoo-kono-na, na'inca ami' moto-mi napa mpai' to nababehi. Napekune' hewa toe hi Filipus, apa' doko' naponciloi pepangala' -na.)

⁷Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."

⁷Na'uli' Filipus: "Nau' ro'atu doi pera' tapope'oli-ki pongkoni' pai' butu dua-ra tawai' hore hangkedi' -wadi, uma oa' hono'."

⁸En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

⁸Ngkai ree, hadua ana'guru-na to rahanga' Andreas, ompi' -na Simon Petrus, mpo'uli':

⁹"Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"

⁹"Ohe'i hadua ana' to mobokui lima meha' roti pai' tinapa uru roma'a, aga napa-mile kalaua-na hi tauna to wori' hewa toe-e lau?"

¹⁰Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.

¹⁰Na'uli' Yesus: "Hubui-ramo mohura!" Jadi' mohura-ramo hi kowo' raponcawa ali', apa' wori' kowo' hi ree. Hi olo' ntodea toe, ria ba lima ncobu paka' tomane.

¹¹Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.

¹¹Ngkai ree, na'ala' -mi roti, na'uli' tarima kasi hi Alata'ala, pai' nabagi-bagi hi tauna to wori' to mohura. Hewa toe wo'o pompobabehi-na hante bau' uru. Ngkoni' -ramo omea duu' -ra bohu.

¹²Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."

¹²Bohu-ramo omea, na'uli' Yesus hi ana'guru-na: "Rumpu-koi toro-na, bona neo' ria to rakerei."

¹³Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.

¹³Rarumpu mpu'u-mi, hampulu' roluncu-pi toro-na ngkai lima meha' roti to rakoni' tauna to wori' we'i.

¹⁴Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."

¹⁴Karahilo-na ntodea tanda mekoncehi tohe'e, momepololitai-ramo, ra'uli': "Hi'a mpu'u-mi-tawo' nabi to rajanci owi-e, to ra'uli' rata mpai' hi dunia' toi-e!"

¹⁵Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.

¹⁵Jadi', ria patuju-ra doko' mpewuku-i jadi' magau' -ra. Kana'inca-na Yesus patuju-ra toe, malai-imi ngkai ree hilou hi bulu' -na.

¹⁶Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

¹⁶Ncimonou' tohe'e, mana'u-ramo ana'guru-na hilou hi rano mpopea-i.

¹⁷Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

¹⁷Rapopea duu' mobengi, ko'ia oa' -i rata. Jadi', mosakaya moto-ramo hilou mpotoa' ngata Kapernaum.

¹⁸Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

¹⁸Bula-ra mosakaya toe, rata ngolu' bohe mporumpa' -ra, alaa-na bohe balumpa hi rano.

¹⁹Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

¹⁹Lima ba ono kilo-ramo ngkai talinti, rahilo-rawo, etu-imi tumai Yesus momako' hi lolo ue mpototopa-ra. Aga uma ra'incai Kayesus-na. Me'eka' lia-ramo.

²⁰Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"

²⁰Na'uli' Yesus: "Neo' me'eka'! Aku' -mile toi-e."

²¹Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

²¹Mpo'epe toe-di, goe' -ramo mpodoa Yesus hi rala sakaya. Pesua' -na Yesus hi rala sakaya, rata-ramo hi wiwi' talinti to ratoa'.

²²Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

²²Kampeneo-na, wori' tauna hi dipo rano mpopali' Yesus, ra'uli': "Hiapa-imidie? Uma-idi mohawi' sakaya dohe ana'guru-nae ngone. Hiaa' uma ria sakaya ntani' -na hi rei ngone, muntu' sakaya to rahawi' ana'guru-na-wadi."

²³(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):

²³Ngkai ree, rata wo'o tauna ngkai ngata Tiberias hi rala sakaya-ra, pai' -ra mencore mohu' hi pongkonia' -ra ntodea wengi, to mpokoni' roti to nagane' Pue' Yesus.

²⁴da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

²⁴Kara'inca-na ntodea ka'uma-napi ria Yesus hi ree, ntahawe' ana'guru-na uma wo'o-pi ria, mosakaya wo'o-ramo-rawo hilou hi Kapernaum mpopali' -i.

²⁵Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"

²⁵Karata-ra ntodea hi dipo rano mpohirua' -ki Yesus, rapekune' -i: "Nto'uma-ko rata hi rehe'i-e, Guru?"

²⁶Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.

²⁶Na'uli' Yesus: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Ku'inca moto-le patuju-ni mpali' -ae. Uma ba kani'inca-na batua-na tanda mekoncehi to kubabehi. Nipali' -ale apa' bohu-mokoi kupokoni'.

²⁷Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."

²⁷Neo' -koi mobago mpali' pongkoni' to sohi' oti pai' waha'. Mobago-koi mpali' pongkoni' to uma ria kawahaa' -na pai' to mpowai' katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na. Aku' Ana' Manusia' to mpowai' -koi pongkoni' tohe'e, apa' Alata'ala to Tuama mpotudo' ka'Aku' -nami to napelihi pai' to napokono."

²⁸Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"

²⁸Mepekune' -ra ntodea: "Napa to kana kipobago bona pobago-kai ntuku' konoa Alata'ala?"

²⁹Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."

²⁹Na'uli' Yesus: "Toi-mile pobago to napokono Alata'ala-e: mepangala' hi Aku' to nasuro."

³⁰Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?

³⁰Ra'uli' wo'o-mi ntodea: "Ane wae, tanda napa to nupopohiloi-kakai, bona kipangala' -ko kangkai Alata'ala-na mpu'u-ko? Napa to nubabehi?

³¹Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."

³¹Wai' -ka-kaiwo pongkoni', hewa to rakoni' ntu'a-ta owi. Bula-ra hi papada to wao', ngkoni' -ra pongkoni' to rahanga' manna, hewa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli': 'Nawai' -ra pongkoni' ngkai suruga.'"

³²Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.

³²Na'uli' Yesus: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Bela nabi Musa owi to mpowai' pongkoni' ngkai suruga. Tempo toi-e, Tuama-ku-hana to mpowai' -koi pongkoni' to mpu'u-mpu'u ngkai suruga.

³³Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."

³³Pongkoni' to nawai' Alata'ala, batua-na, to mana'u tumai ngkai suruga pai' to mpowai' katuwua' hi manusia'."

³⁴Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"

³⁴Ra'uli' -ki ntodea: "Ane wae, wai' -ka-kaiwo pongkoni' tetu butu-butu eo-na!"

³⁵Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.

³⁵Na'uli' Yesus: "Aku' toi-mi pongkoni' to mpowai' katuwua'. Hema to tumai hi Aku' uma-rapa mo'oro', pai' hema to mepangala' hi Aku' uma-rapa ngkamara, duu' kahae-hae-na.

³⁶Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.

³⁶Aga hewa to ku'uli' we'i, nau' nihilo-ama, uma oa' -a nipangala'.

³⁷Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.

³⁷Hawe'ea tauna to nawai' -maka Tuama-ku, bate tumai hi Aku'. Pai' hema-hema to tumai hi Aku', bate kutarima-i pai' uma-i kupopalai.

³⁸Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³⁸Apa' tumai-a ngkai suruga, uma mpobabehi konoa-ku moto. Tumai-a mpobabehi konoa-na Alata'ala to mposuro-a.

³⁹Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.

³⁹Toi-mi konoa-na: bona ngkai hawe'ea tauna to nawai' -ka, neo' mpai' ria haduaa to moronto, bate kupopemata-ra omea hi Eo Kiama.

⁴⁰Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag."

⁴⁰Toi-mi konoa Tuama-ku: bona hawe'ea to mpohilo pai' to mepangala' hi Aku' Ana' -na mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na, pai' kupopemata-ra hi Eo Kiama."

⁴¹Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"

⁴¹Ngkai ree, mparangkunutia-ramo to Yahudi, apa' na'uli' -hana Yesus, Hi'a-mi pongkoni' to mana'u tumai ngkai suruga.

⁴²og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"

⁴²Momepololitai-ramo ra'uli': "Ah, Hi'a toe-le Yesus, ana' Yusuf. Ta'inca moto tina-na pai' tuama-na. Napa-di-hana pai' na'uli' ngkai suruga-ie?"

⁴³Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!

⁴³Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Neo' -koi ngkunuti.

⁴⁴Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

⁴⁴Uma ria haduaa to ma'ala tumai hi Aku', ane uma-ra nakeni Tuama-ku to mposuro-a. Pai' kupopemata-ra omea hi Eo Kiama.

⁴⁵Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.

⁴⁵Hi rala sura nabi-nabi owi te'uki' hewa toi: 'Alata'ala mpotudui' hawe'ea topetuku' -na.' Jadi', hawe'ea tauna to mpo'epe pai' mpotarima tudui' -na Tuama-ku, bate tumai-ra hi Aku'.

⁴⁶Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.

⁴⁶Aga neo' ni'uli' wae, ria mpu'u-ramo to mpohilo Tuama-ku. Muntu' Aku' -wadi to mpohilo-i, apa' Aku' ngkai Alata'ala-a-kuna.

⁴⁷Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv.

⁴⁷Makono mpu'u lolita-ku toi: hema to mepangala' hi Aku', mporata-ramo katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

⁴⁸Jeg er Livets Brød.

⁴⁸Aku' -mi pongkoni' to mpowai' katuwua'.

⁴⁹Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.

⁴⁹"Pongkoni' to rahanga' manna to rakoni' ntu'a-ni owi hi papada to wao' uma mpowai' katuwua', apa' mate omea moto-ra.

⁵⁰Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.

⁵⁰Aga uma hewa toe ane pongkoni' to mana'u tumai ngkai suruga. Hema-hema to ngkoni' pongkoni' toi, uma-ra mate.

⁵¹Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."

⁵¹Aku' toi-mi pongkoni' to mana'u tumai ngkai suruga, pongkoni' to tuwu'. Tauna to ngkoni' pongkoni' toi tuwu' duu' kahae-hae-na. Pongkoni' to tuwu' tohe'i, batua-na woto-ku to kupewai' bona manusia' mporata katuwua'."

⁵²Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"

⁵²Kara'epe-na to Yahudi lolita-na Yesus toe, momehono' -ramo himpau hira', ra'uli': "Beiwa-i ma'ala mpewai' woto-na hi kita' bona takoni' -e?"

⁵³Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

⁵³Toe pai' na'uli' -raka: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Ane uma nikoni' woto-ku, Aku' Ana' Manusia', pai' uma ni'inu raa' -ku, uma-koi mporata katuwua' kao' -ni.

⁵⁴Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

⁵⁴Tauna to ngkoni' woto-ku pai' nginu raa' -ku, mporata-ramo katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na, pai' kupopemata-ra hi Eo Kiama.

⁵⁵Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.

⁵⁵Apa' woto-ku pongkoni' mpu'u, pai' raa' -ku ininu mpu'u.

⁵⁶Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

⁵⁶Tauna to ngkoni' woto-ku pai' nginu raa' -ku, tida-ra hintuwu' hante Aku', pai' Aku' hante hira'.

⁵⁷Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.

⁵⁷"Tuama-ku to mposuro-a, Hi'a-mi pehupaa' katuwua', pai' Aku' tuwu' ngkai Hi'a. Wae wo'o tauna to ngkoni' woto-ku, mporata-ra katuwua' ngkai Aku'.

⁵⁸dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig."

⁵⁸Toi mpu'u-mile pongkoni' to mana'u ngkai suruga-e, uma hewa manna to rakoni' ntu'a-ni owi. Nau' -ra ngkoni' manna toe, bate mate oa' -ra. Tapi' tauna to ngkoni' pongkoni' toi-e, tuwu' -ra duu' kahae-hae-na."

⁵⁹Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

⁵⁹Yesus mpololita hawe'ea toe nto'u petudui' -na hi tomi posampayaa hi Kapernaum.

⁶⁰Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"

⁶⁰Kampo'epe-ra lolita Yesus toe we'i, wori' topetuku' -na mpo'uli': "Ah! Mokoro rahi tudui' toe-e. Hema mpai' to mpokule' mpotuku'!"

⁶¹Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?

⁶¹Ntaa' na'inca moto-di Yesus kangkunuti-ra topetuku' -nae. Toe pai' na'uli' -raka: "Ha nipokedi' nono mpo'epe tudui' -ku we'i?

⁶²Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?

⁶²Ane wae-di, beiwa mpai' ane nihilo-apa, Aku' Ana' Manusia', ngkahe' nculii' hilou hi po'ohaa' -ku ami'?

⁶³Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.

⁶³Inoha' Alata'ala-hana to mpowai' katuwua'. Kuasa manusia' uma ria kalaua-na. Lolita to kupohowa' -kokoi mehuwu ngkai Inoha' Alata'ala pai' mpowai' katuwua'.

⁶⁴Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.

⁶⁴Aga nau' wae, ria moto-koi hantongo' to uma mepangala'." Yesus mpo'uli' hewa toe apa' na'inca ami' -mi ngkai lomo' -na kahema-ra to uma mepangala' hi Hi'a, pai' na'inca wo'o kahema-na mpai' to mpobalu' -i hi bali' -na.

⁶⁵Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."

⁶⁵Na'uli' wo'o-mi Yesus: "Toe pai' ku'uli' -mi we'i, uma haduaa to ma'ala tumai hi Aku' ane uma-ra napiliu Tuama-ku."

⁶⁶Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

⁶⁶Ntepu'u ngkai tempo toe, wori' topetuku' -na Yesus mpalahii-i. Uma-rapa dota mpotuku' -i.

⁶⁷Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"

⁶⁷Jadi', mepekune' wo'o-imi hi ana'guru-na to hampulu' rodua, na'uli': "Ha malai wo'o-koi mpai' koi' -e?"

⁶⁸Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord;

⁶⁸Na'uli' Simon Petrus: "Ha hilou hi hema-makai mpai' Pue'? Iko-wadi to mpohowa' lolita to mpowai' katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

⁶⁹og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."

⁶⁹Kipangala' -mi pai' ki'inca ka'Iko-na Suro to moroli' ngkai Alata'ala."

⁷⁰Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"

⁷⁰Na'uli' Yesus: "Aku' moto-mile to mpelihi-koi to hampulu' rodua toi-e. Nau' wae, hadua ngkai koi' mewali seta mpai'."

⁷¹Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.

⁷¹To natoa' Yesus, Yudas ana' Simon Iskariot. Apa' nau' Yudas hadua ngkai ana'guru-na to hampulu' rodua, hi'a mpai' to mpobalu' Yesus hi bali' -na.